17 hold skal garantere spændingen i den kommende sæson i Bundesligaen, mens Bayern München igen stikker af. Vi tager et kig med et personligt twist på, hvad der venter i den nye sæson og spår både hvem der bliver mester, kommer i Champions League, rykker ned samt sæsonens første trænerfyring.
Bayern München.
Det er omtrent lige så sikkert, som at juleaften falder 24. december, at Bayern München bliver nævnt som mestre, når der skal udpeges en favorit til at vinde sæson nummer 56 af Bundesligaen.
Og måske er det også meget fint at have noget rart og trygt at vende tilbage til i den hjemlige andedam efter den store fiasko for Nationalelf ved VM i Rusland for snart to måneder siden. I hvert tilfælde skal troen på tysk fodbold genoprettes, og det bliver den bedst med en overbevisende sæson på hjemmefronten og succes i de internationale turneringer.
Men selv om toppen af spændingen er taget af ligaen, når holdet fra Säbener Strasse henter mesterskabet på en abonnementsordning, så har den tyske Bundesliga så mange andre kvaliteter at byde på.
Det er ikke altid, jeg er lige enig med udviklingen i ligaen. Selv om VAR-systemet fungerede rimelig fornuftigt under VM, så har jeg svært ved at forlige mig med, at systemet nu for anden sæson er en del af ligaen. Der var alt for mange tvivlskendelser og usikkerhed om, hvornår VAR skulle sættes ind i den første sæson, men måske kan erfaringerne fra VM bruges til at stramme systemet op.
Jeg har det også svært med at de 34 runder bliver udvandet. Mandagskampe var lige som VAR et nyt tiltag i den forgangne sæson, og det blev mødt med både tennisbolde, massive pibekoncerter og store fanprotester. Den nerve og energi, Bundesligaen har været så kendt og elsket for med det faste spilletidspunkt lørdag klokken 15.30, bliver udvandet og min interesse for at holde øje med mandagskampen er tæt på ikke-eksisterende.
Jeg husker tilbage på min barndom, hvor der var tre kampe fredag klokken 20 og seks kampe lørdag klokken 15.30 – det var nemt at holde styr på spillerunden, og nerven og spændingen i at følge mange kampe samtidig var fantastisk. Og det var altid fedt at tune transistoren på børneværelset ind på NDR2 for at lytte til Manni Breuckmann, Werner Hansch, Alexander Bleick og flere andre kommentere fodboldkampene indlevende og nærværende, mens man drømte om en dag at komme ud på de store arenaer og opleve fodbolden helt tæt på.
Men hvad skal man så glæde sig til, når den værste irritation over manglende mesterskabsspænding, VAR, mandagskampe og den generelle kommercialisering af Bundesligaen?
Masser – er det korte svar.
Nok er mesterskabet lige som tidligere år formentlig fordelt på forhånd, selv om Bayern i år har holdt igen med indkøbene, og med Niko Kovac har en relativt uerfaren træner til et så stort job. Men i laget lige under er der altid masser af spænding om, hvem der best of the rest, som snupper medaljer og billetterne til europæisk fodbold.
Dortmund, Leverkusen, Hoffenheim og Schalke må ligge lunt i svinget til at snuppe billetterne. Lige efter følger RB Leipzig og Borussia Mönchengladbach, der med en god sæson kan snige sig ind i Champions League-feltet, men formentlig står først i køen til at snuppe billetterne til Europa League.
Længere nede kan Stuttgart, Hertha BSC, Werder Bremen, Hannover og muligvis Wolfsburg og Frankfurt håbe på i god tid at snige sig så tilpas langt væk fra Abstiegskampf, at de kan kigge opad i tabellen til de sjovere pladser.
Og så er duellen om de to kedelige nedrykningspladser og den nervepirrende 16.-plads, der giver to relegationskampe om at undgå nedrykningen, overladt til oprykkerne fra Düsseldorf og Nürnberg, der får selskab af Mainz, Augsburg og Freiburg i den kamp.
Selv om Bayern München tilsyneladende igen kan gå hen og blive ganske suveræne, så er det sjove ved Bundesligaen, at mange hold er yderst jævnbyrdige, og derfor er det svært at forudsige, hvad der kommer til at ske. En håndfuld dårlige kampe og en potentiel kandidat til Europa League kan ryge ned i fedtefadet i slagsmålet om at undgå nedrykningen. Omvendt har man de seneste to år set, hvordan først Werder Bremen og senest Stuttgart gik fra en truende nedrykning til pludselig at spille med om europæiske billetter i et glimrende forår.
Desuden bliver det spændende at se, om der i foråret endnu en gang kommer et hold, der går totalt i stå og dumper længere og længere ned i suppedasen i bunden.
Og så er der hele bundstriden, der ofte er dramatisk ind til sidste runde. Der er blevet bidt ikke så få negle i Mainz, Wolfsburg, Frankfurt, Stuttgart, Hannover og andre byer i de senere år, og med en stor jævnbyrdighed tyder det på, at det også i år kan blive til en nervepirrende afslutning i de afsluttende runder.
Men man skal jo ikke glemme hele dramaet i kulissen, Hvis sæsonen ellers går som den plejer, så kommer den første trænerfyring formentlig allerede i slutningen af september, når et hold er kommet skidt fra start og skal redde skindet inden det går helt galt.
Som altid er der flere kandidater, der allerede fra sæsonstart kan sidde løst i sædet. Bruno Labbadia i Wolfsburg skal i sin fjerde klub forsøge vise, at han ikke kun er en træner, man ringer til når lokummet for alvor brænder mod slutningen af en sæson, men også kan sætte en hel sæson sammen. Nok blev skindet reddet i sidste sæson, men fire sejre i 13 kampe plus de to i relegationen mod Kiel er stadig ikke imponerende. Og en svag sæsonstart kan få den nye sportschef Jörg Schmadtke til at sætte sig igennem.
Skal man sætte lidt penge på den første trænerfyring i Bundesligaen, så er Friedhelm Funkel i Düsseldorf et godt bud. Lidt overraskende fik han tjansen ved Rhinen for to år siden, og han førte Fortuna op i Bundesligaen efter at have ligget i toppen i stort set hele sæsonen i den næstbedste række.
Men snoren har sjældent været lang i Düsseldorf, og vandrepokalen Funkel, der efterhånden skal i gang med sin ottende Bundesliga-klub, skal formentlig ikke tabe ret mange kampe i indledningen af sæsonen, før snoren bliver klippet. Og risikoen er der for den snart 65-årige Funkel, der i sine efterhånden mere end 400 Bundesliga-kampe som træner har tabt næsten dobbelt så mange kampe, som han har vundet.
Og så bliver det i det hele taget sjovt endnu en gang at følge med i de dramaer, der altid følger med omkring ligaen. Vil Freiburg-træner Christian Streich igen komme med diverse udfald mod VAR, de voldsomme pengesummer i fodbolden og sit syn på samfundet generelt.
Kommer der endnu mere pres på 50+1 modellen, hvis tyskerne igen klarer sig skidt i Europa, vil der komme ballade omkring VAR-systemet, hvad siger publikum til mandagskampene, der i denne sæson også bliver spillet i løbet af efteråret, og hvornår kommer der vilde udmeldinger fra sportschefer og præsidenter, der skal af med en svada i utilfredshed om stort og småt?
På det punkt bliver sæsonen lidt kedeligere i år, når to af de traditionelt store galehuse, Köln og HSV, er rykket ned i 2. Bundesliga. Til gengæld har Nürnberg gennem tiden altid været garant for lidt lir og ballade, når klubbens og byens ambitioner ikke har stået mål med det, der bliver leveret på banen.
Men jeg ser som altid frem til at høre radio lørdag klokken 15.30, se Sportschau fra klokken 18, og nyde snak og holdninger på diverse medier og se Bayern München snuppe mesterskab nummer 29, når sæsonen slutter omkring klokken 17.20 lørdag 18. maj 2019.
Sådan ender Bundesligaen:
1. Bayern München
2. Borussia Dortmund
3. Bayer Leverkusen
4. Hoffenheim
5. RB Leipzig
6. Schalke 04
7. Borussia Mönchengladbach
8. VfB Stuttgart
9. Werder Bremen
10. Hertha BSC
11. Frankfurt
12. Wolfsburg
13. Augsburg
14. SC Freiburg
15. Hannover
16. Nürnberg
17. Mainz 05
18. Fortuna Düsseldorf
PS: Husk også at følge med i 2. Bundesliga, der de seneste par sæsoner har budt på endnu vildere dramaer end Bundesligaen. I sidste sæson var der tre spillerunder før tid kun to hold, der var helt sikre på at spille i rækken. Det var Magdeburg og Paderborn, der var klar som oprykkere fra 3. Bundesliga. Faktisk var rækken så uhyre tæt, at sjettepladsen tre runder før afslutningen i teorien stadig kunne nå at rykke ned, da der kun var seks point fra sjettepladsen til 17.-pladsen i rækken.
