Af Clas Lindholm
Sidste sæson:
Nr. 8 i Bundesligaen
Det er snart mange år siden, at man i Frankfurt har fejret en sæson som den forgangne. I sæsonen 2012/13 blev man ellers – som oprykker – sekser i ligaen og kvalificerede sig til Europa efter en del års fravær. Og sæsonen 2017/18 gav egentlig heller ikke meget at fejre i forhold til slutplaceringen. Længe lå man til europæiske pladser – undertiden endda på CL-kval placeringer – men det hele blev tabt på gulvet i en noget kaotisk sæsonafslutning, hvor klubben på mange måder levede op til sit alias “Die launische Diva” (den lunefulde diva). Efter sidste spilledag stod man på en ottendeplads, som lige nøjagtig ikke gav adgang til Europa.
Men sæsonen 2017/18 blev på smukkeste vis rundet af, da man slog selveste FC Bayern München i den tyske pokalfinale. De positive vinde ovenpå, at man sluttede sæsonen 2015/16 af med at vinde relegationskampen med den nye træner Niko Kovac i spidsen, efterfulgt af sæson 2016/17, der sluttede med et ærgerligt nederlag i DFB Pokalfinalen og en 11. plads i ligaen, så ud til at smuldre totalt, da formen i Bundesligaen ikke kunne holde til, at det på pinlig vis blev offentligt kendt, at Kovac efter sæsonen skulle efterfølge Jupp Heynckes i München. Kovac blev ellers evighedsmedlem i klubben i begyndelsen af 2018, og det lignede et lykkeligt ægteskab mellem træner og klub, som med tanke på den stigende kurve de seneste par år skulle fortsætte i årevis.
Da rygterne omkring Bayerns interesse for Kovac begyndte at tage til, fik tysk-kroatens pibe mere og mere en anden lyd – kulminerende med den uheldige udtalelse på et pressemøde, hvor Kovac får sagt, at han “som tingene står nu” (#StandJetzt) er træner i Eintracht Frankfurt. Nu var der ikke længere ret meget hemmeligt ved den offentlige hemmelighed. Det blev kort efter bekendtgjort, at Niko Kovac skiftede til store Bayern München på en toårig kontrakt. Farcen fortsatte med, at Bayern Münchens præsident, Uli Hoeneß, velkendt for ham, frasagde sig og FC Bayern ethvert ansvar for hele det uheldige forløb og toppede sine udtalelser med, at det første møde med Kovac og dennes bror/assistenttræner var foregået helt tilfældigt til Hoeneß’ kroatiske chaufførs fødselsdagsfest på en italiensk restaurant i München.
Men er enden god, er alting godt, hvilket Eintracht Frankfurt i disse måneder er et levende bevis på. Klubben endte altså med at vinde pokalen for første gang i 30 år – og så endda imod Bayern i Jupp Heynckes’ allersidste kamp som træner. Jupp Heynckes har for mange fans af Eintracht Frankfurt været personificeringen af begyndelsen på deres klubs deroute idet det første kaos begyndte med ham som træner i midten af 90’erne. Den slags fortællinger kan man ikke finde på.
Pludselig kunne alt det kaos, der havde hobet sig op i forårssæsonen, ikke betyde mindre. Afskeden med Kovac blev endda nogenlunde acceptabel med pokalsejren som det altoverskyggende plaster på et meget dybt sår.
Transfers:
Op til sæsonen 2018/19 har flere end bare træner og assistenttræner forladt Eintracht Frankfurt. Holdets ubetingede leder, og personlige ven af Niko Kovac, nemlig Kevin Prince Boateng, har efter en enkelt sæson forladt landet igen. Han er skiftet til Sassuolo i Italien for at komme nærmere sin familie. Derudover har man sagt farvel til Marius Wolf, hvis karriere tog fart med Boateng som makker på midtbanen. Wolf skal fremover snøre støvlerne i Borussia Dortmund. Den defensive midtbanemand, Omar Mascarell, som var lejet i Real Madrid, er nu at finde hos Schalke 04. Målmanden Lukas Hradecky skal fremover drikke sine sejrsøl i Leverkusen. Sidst, men bestemt ikke mindst, har klubben besluttet ikke at forlænge kontrakten med det aldrende klubikon, fodboldguden Alexander Meier, som i skrivende stund fortsat er klubløs.
Hvad der gør mest ondt ved ovenstående, udover at man har mistet uhyggelig meget kvalitet, er at det kun er Marius Wolf, der har givet lidt mammon i klubkassen. Wolf blev solgt for 5 millioner Euro, hvilket i manges øjne var temmelig lavt for en ung spiller med et stort potentiale. Qua sin status, som elevatorhold de seneste mange, mange år, har klubben indimellem måtte ty til lejekontrakter og forholdsvis lave frikøbsklausuler når man har skulle hente nye spillere med en hvis kvalitet til.
Den tendens forsøger man nu at gøre op med. Klubbens egenkapital er steget, og ved hjælp af stigende indtægter og investorer vil man fremover gøre sig mere konkurrencedygtig. Eintracht har været meget aktive på transfermarkedet allerede.
Ind har man hentet den åbenbart altid naturlige erstatning for Lukas Hradecky, nemlig Frederik Rønnow. Derudover er tidligere Eintracht målmand Felix Wiedwald, hentet ind som reserve. Til forsvaret har man skiftet Carlos Salcedos lejekontrakt ud med en permanent en af slagsen. Til fremtiden har man hentet fransk-camerouneren Evan N’Dicka i AJ Auxerre.
Til den defensive midtbane har Eintracht Frankfurt igen benyttet sig af en fin kontakt til Real Madrid, hvor man har købt 23-årige Lucas Torró. I HSV har man transferfrit hentet den tidligere Eintracht spiller Nicolai Müller, som sædvanligvis huserer på højre midtbane.
Fra Liverpools U23 hold har man lejet brasilianske Allan. Den unge midtbanespiller var sidste år, med blandet succes, udlejet til Hertha Berlin. På de offensive pladser har man hentet Chico Geraldes i Sporting (i første omgang på leje) samt angriberen Goncalo Paciencia i Porto. Derudover har man fortsat en købsoption på det serbiske talent Luka Jovic, som stadig er på leje fra Benfica.
Den største sommertransfer er dog som sådan ikke en transfer, men en kontraktforlængelse. Kroaten Ante Rebic, som i seneste Bundesligasæson, men især i pokalfinalen og til VM for Kroatien brændte fodboldbaner af, har temmelig overraskende forlænget sin kontrakt med Eintracht Frankfurt frem til sommeren 2022. Den tidligere Leipzig- og Fiorentina spiller var ellers rygtet til både Manchester United og til Bayern München og sin mentor Niko Kovac, men valgte altså i stedet at blive i trygge rammer et stykke tid endnu. Et levn fra fortiden er dele af de kontraktlige forhold i forbindelse med forlængelsen, som ifølge rygter fortsat indebærer, at AFC Fiorentina skal have 50% af en kommende transferindtægt, idet han før seneste sæson blev købt for sølle 2 millioner Euro. Rebic er blevet alles darling i og omkring klubben, og offentliggørelsen af kontraktforlængelsen gjorde, at mange, omend ikke glemte, så for en stund kan bære over med, at især Prince, Kovac og Meier ikke længere er at finde i klubben.
Til at samle hele puslespillet har man hentet den østrigske succestræner Adi Hütter i schweiziske Young Boys Bern. Den tidligere Red Bull Salzburg træner står for en spillestil med højt pres, som det man kender fra klubber som, RB Leipzig, Salzburg, Dortmund og Liverpool, hvilket som udgangspunkt giver fint mening at videreføre fra Kovac’s (iøvrigt også tidligere Red Bull Salzburg træner) fysiske, aggressive stil, som i store dele af sidste sæson bar frugt.
Styrket/Svækket: Svækket
Denne sæson:
Man har mistet vigtig kvalitet i startelleveren og har hentet ind til fremtiden. Bredden er umiddelbart en anelse styrket. Det er dog tæt på umuligt at forudsige, hvordan det skal gå i den nye sæson, efter man har mistet en vigtig træner og flere af holdets ubetingede profiler. Klubben er i fremgang, men selve holdet får brug for tid til at lære mange nye spillere, træneren og dennes spillestil at kende. Tid er der bare ikke mere af, og man skal holde tungen lige i munden med både pokal, Europa og Bundesliga i kalenderen, hvis man vil komme forholdsvist uskadt igennem de første måneder.
Hvis den tyske Super Cup er en indikation på noget som helst, ser det ikke særligt lyst ud for SGE. Efter en ellers ok start på kampen, hvor man kunne se, hvad meningen var, blev man kørt over af Bayern, som ellers ikke lignede et hold, der spillede sig helt ud.
Kampen endte 0-5 på hjemligt græs, hvor især den defensive del af spillestilen ikke så ud til at være helt forstået af alle. Rønnows debut faldt ikke just heldigt ud, men lige netop Rønnow behøver man nok ikke bekymre sig om, omend også han let kan komme til at se uheldig ud i sådan en spillestil. Han kender dog til noget lignende fra Brøndby og vil givetvis finde ind i sin rolle. For Eintrachts skyld kan man håbe, at mere rutinerede og kloge spillere som eksempelvis David Abraham, Makoto Hasebe og Jonathan de Guzman hurtigt kan få trænerens dessiner ind under huden og sørge for den ro, der er brug for. Kan det lade sig gøre, har man også kvalitet nok i truppen til at opnå en acceptabel midterplacering i ligaen.
Fans af Eintracht Frankfurt lever fortsat på en lyserød sky efter den vundne DFB Pokal, da denne giver adgang til det europæiske gruppespil, man så inderligt elsker i Europas hjerte (Im Herzen Europas). Man er ikke blind for, at de mange mistede profiler, nye spillere, ny træner etc. giver visse udfordringer i en tætpakket kalender. Bare se Kölns udfordringer og derpå følgende nedrykning i seneste sæson. Men Europa er og bliver et trækplaster i Frankfurt. Over en måned før lodtrækningen til gruppespillet kunne man melde om røde lamper ved billetboden ved Commerzbank Arena. Og dét på trods af, at hverken modstandere eller kamptidspunkter jo altså var oplyst endnu. På den baggrund tager flere fans, som har været vant til mangt og meget, en sandsynligvis noget mere rodet Bundesligasæson med i købet. Spændende skal det blive, om man kan imponere på de europæiske udebaner, som man eksempelvis gjorde det i Bordeaux i sæsonen 2013/14.
Bud på placering: 11
Idealopstilling:
Rønnow – Abraham, Hasebe, Salcedo – Chandler, Torró, de Guzman, Willems – Gacinovic, Jovic, Rebic
Hold øje med: Ante Rebic
Som beskrevet længere oppe viser den 24-årige kroat sit potentiale i disse måneder. Man kan altid regne med hans arbejdsraseri, hvilket passer perfekt til den nye spillestil, som den i øvrigt også gjorde i sidste sæson. Rebic er en fysisk, robust spiller, som er hurtig både med og uden bold. Han besidder også evnen til at sætte en mand, hvis det skulle være nødvendigt. Ydermere kan han afslutte med begge ben og har et fint blik for sine medspillere.
Som Rebic viste til VM i Rusland, hvor han var stamspiller på det kroatiske landshold, der spillede sig helt frem til finalen, kan han fint indgå i pasningsspillet, ligesom han også tager gode dybdeløb, som kan gøre ondt på de fleste forsvar. For første gang i sin karriere går han reelt ind i den nye sæson som sit holds ubetingede stjernespiller. Det bliver en ny rolle for Rebic, men også en opgave, der kan kvalificere ham til en af de helt store adresser i europæisk fodbold.
Foto: www.eintracht.de
