Bulibold tegner et portræt Tysklands næstmest vindende klub, hvis historie er blandt de mest enestående i tysk fodbold. En historie der blandt andet involverer en rekord i nedrykninger, ni tyske mesterskaber, en ungarsk forbindelse samt en dansk pokalhelt.
Bayern har i løbet af de seneste par år sat en masse imponerende rekorder, men særligt en rekord må sydtyskerne formentlig kigge langt efter. Antallet af kampe uden nederlag. Den rekord sidder Nürnberg nemlig solidt plantet på. Fra 1918-1922 tabte klubben ikke i 104 kampe i træk! Holdet der ødelagde den imponerende stime var i øvrigt Greuther Fürth, og netop de to klubbers rivalitet vender vi tilbage til om lidt.
For tilbage i begyndelsen af 1920’erne var Nürnberg magtfaktoren i tysk fodbold. Som landets største klub målt på antal medlemmer byggede de allerede inden 1. verdenskrig et nyt og moderne stadion, hvilket var medvirkende til at lokke dygtige spillere til klubben. Det afgørende skridt blev dog først taget en sommerdag i 1919. Det ungarske storhold MTK Budapest var på en sommerturne og slog vejen forbi Nürnberg til en venskabskamp. Kampen dominerede Budapest-mandskabet fra start til slut og vandt overbevisende med 3-0, men det var alligevel Nürnberg, der efter kampen havde mest at juble over. To af ungarernes største profiler, Peter Szabo og Alfred Schaffer, valgte efterfølgende at blive i Tyskland, og de kom til at tegne succesen for Nürnberg i årene fremefter, selvom deres ophold kun varede et års tid. Szabo var en af Europas allerbedste venstre wings og manden med den afgørende scoring, der sikrede klubben sit første tyske mesterskab. Schaffer blev derimod spillende træner, og det var hans filosofier og taktiske omstruktureringer, der lagde grundstenen til Tysklands måske mest suveræne klubhold nogensinde.
I perioden fra 1920-1927 vandt klubben hele fem mesterskaber og fik meget naturligt kaldenavnet ”Der Club” – klubben. Det første mesterskab blev sikret i en sjælden set overbevisende stil med 18 sejre i 18 kampe og en målscore på 115-6.
Rivalitet i en togkupe
Udover HSV var eneste reelle konkurrent i denne periode naboerne fra Greuther Fürth. Tidligere har vi her på siden beskrevet Revierderbyet, Münchner Stadtderby, derbyet i Niedersachsen, men Das Frankenderby har bestemt også sin berettigelse i historiebøgerne. Det første officielle opgør fandt sted i 1904, og i takt med de to klubbers spirende storhedstid blomstrede rivaliteten de to klubber i mellem. I 1924 var de to klubber så dominerende, at den tyske landstræner, Georg B. Blascke, kun udtog spillere fra de to klubber til en landskamp mod Holland. Ifølge anekdoten var hadet mellem klubberne så stort, at Fürth og Nürnberg-spillerne sad i hver sin ende af toget, mens landstræneren meget diplomatisk valgte at sætte sig midt i mellem. Selve kampen blev den første tyske sejr over Holland, men den huskes nok bedre for situationen ved 1-0 målet, hvor en Fürth-spiller scorede og Nürnberg-spillerne nægtede at juble.
En af de spillere der for alvor fik den indædte rivalitet at mærke, var landsholdsspilleren Hans Sutor. I seks år var han en nøglespiller for Greuther Fürth, men da han i 1920 giftede sig med en kvinde fra Nürnberg, blev han smidt ud af klubben. I Nürnberg stod de til gengæld klar med åbne arme, og hans Sutor fik således sin egen lille hævn, da han var i de kommende år var med til at vinde tre mesterskaber.
Hitler og en omvendt Kaiserslautern
Det uovervindelige Nürnberg-mandskab havde svært ved at holde dampen oppe efter mesterskabet i 1927, og samtidig fik den politiske situation i Tyskland efterfølgende stor indflydelse på klubben. NSDAP med Hitler i spidsen slog sig ned i Nürnberg, hvor de blandt andet afholdte partidage og udgav fodboldmagasinet ”Der Stürmer”. I 1932 kunne man efter et Nürnberg-nederlag læse følgende opfordring til den jødiske træner Jeno Konrad i dette blad.
”Club! Kom til besindelse og vågn op. Giv jeres træner en togbillet til Jerusalem.”
Jeno Konrad så ingen anden udvej end at flygte med sin familie, og kort tid efter besluttede klubben at smide samtlige jødiske medlemmer på porten.
På trods af den megen uro fortsatte Nürnberg med at vinde titler med jævne mellemrum, men det var tydeligt for enhver, at æraen fra de gyldne 20’ere var forbi. I 1968 lykkedes det klubben at vinde sit foreløbigt sidste mesterskab, men det der skulle have været indledningen på en ny storhedstid blev i stedet begyndelsen på en sand elevatortilværelse. Træner Max Merkel mente i kølvandet på mesterskabet, at hans spillere havde toppet og foretog derfor ti ændringer i spillertruppen forud for den kommende sæson. Planen var, at klubben skulle være bedre rustet til Europa, men det europæiske eventyr endte allerede i første runde, og i Bundesligaen gik det om muligt endnu værre. Nürnberg endte på en 17. plads og måtte en tur ned i den næstbedste række. Det eneste hold i Bundesligaens historie, der som forsvarende mester er rykket ned.
Rekord i nedrykninger
En nedrykning kommer sjældent belejligt, men for Nürnberg kunne den alligevel ikke være kommet på et værre tidspunkt. Kort tid inden havde klubben nemlig investeret i Europas mest moderne træningsanlæg med forventningen om, at pengene fra Bundesligaen og deltagelse i Europa ville finansiere gildet. Med nedrykningen var Der Club i stedet til at sadle helt om økonomisk, og selv om man på papiret fortsat rådede over en stærk trup, blev oprykningen ved med at kikse. Det forværrede kun yderlige den økonomiske situation, og lavpunktet kom, da kun 1.743 tilskuere dukkede op til den sidste hjemmekamp i sæsonen i 1977. Året efter var der heller ikke længere økonomi til at holde på de bedste spillere i truppen, og en række unge, uprøvede spillere blev hentet til. Forventningerne til den kommende sæson var derfor ikke særligt store, men paradoksalt nok var det netop i denne sæson, det endelig lykkedes at rykke op igen.
Opholdet i Bundesligaen varede i første omgang kun en enkelt sæson og i årene fremefter gjorde Nürnberg det til lidt af sen specialitet at rykke op og oftest ned igen kort tid efter. Frem til 2008 præsterede klubben nemlig at rykke ned hele syv gange, hvilket var en tangering af Arminia Bielefelds ”rekord”.
Særligt nedrykningen i 1999 gjorde ondt på den stolte klub. Inden sidste spilledag lå man på en 12. plads med tre point og en målscore på plus fem i forhold til Eintracht Frankfurt på 16. pladsen. Hjemme tog man i mod bundholdet Freiburg, mens Frankfurt mødte de forsvarende mestre fra Kaiserslautern. Overbeviste om overlevelse, havde klubben allerede inden kampen sendt breve ud til sæsonkortholderne, hvor man fejrede, at endnu en sæson i Bundesligaen var i hus. Men akkurat som ved den første nedrykning i 1969 skulle hovmod stå for fald. Frankfurt vandt med 5-1 mod Kaiserslautern på tre sene mål, Nürnberg tabte selv med 2-1 hjemme til Freiburg, og da de øvrige bundhold også fik point måtte Nürnberg igen en tur ned i den næstbedste række.
Kiessling, Gündogan og en dansk pokalhelt
Siden storhedstiden har det altså været småt med succes for klubben med den stolte historie, men i 2007 var der igen et øjebliks optimisme. Året forinden havde klubben med en ung Stefan Kiessling på holdet sikret sig overlevelse, og da samme Kiessling senere blev skudt af sted til Leverkusen for omkring 6.5 millioner euro, var der råd til at forstærke truppen. Pengene blev blandt andet investeret i den tjekkiske landsholdsanfører, Tomas Galasek, ligesom en ung dansker fra Ølgod ved navn Jan Kristiansen var kommet til et halvt år forinden. Hans Meyer førte holdet frem til en imponerende sjetteplads i ligaen og ikke mindst triumf i pokalturneringen, hvor en scoring af Jan Kristiansen i den forlængede spilletid sikrede klubben sit første trofæ siden 1968.
Man skulle tro, at klubben havde lært af tidligere års overmod, men endnu engang blev det til direkte nedrykning efter en succesrig sæson, til trods for at den græske europamester Charisteas og bosnieren Misimovic blev hentet til. Efter blot et år i 2. Bundesliga rykkede man igen op i den bedste række, hvor klubben var at finde indtil det i 2013 igen blev til en nedrykning.
1. FC. Nürnberg er prototypen på det, de på tysk kalder for et Fahrstuhlmannschaft. Et hold der bevæger sig op og ned i rækkerne i pendulfart. Spørgsmålet er blot, hvilken etage de står af på næste gang.