bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bad Boys 11: Venstre wing – Wolfram Wuttke
Tyske ord, udtryk, sprogblomster

   ”Moderne fodbold stinker” hedder et af mine fantasyfootball-hold. Misforstå mig ret, jeg elsker stadig fodbold og ser bestemt min del. Jeg er dog blevet uendelig træt af alle de penge, klubberne formøbler, al den tid spillerne bruger foran spejlet og på at optage nye dansetrin til deres SoMe kanal og al den umage, de gør sig for ikke at sige noget som helst, når de bliver interviewet.

Moderne fodboldspillere er efterhånden blevet så skolede i omgang med medierne, at svarene i et interview er ca. lige så forudsigelige og søvndyssende som slutningen på den til enhver tid seneste Ragner Grasten film.
Jeg vil i den her artikelserie prøve at stille et hold bestående af 11 spillere og en træner, hvor præmissen er, at de skal være markante personligheder, gode fodboldspillere og meget gerne politisk ukorrekte. I må bære over med, at jeg primært udtager spillere, der havde deres storhedstid i forrige århundrede. Det skyldes ikke kun min alder, men også at jeg synes, at størstedelen af moderne fodboldspillere er dødkedelige.

 

At sætte Wolfram Wuttke på holdkortet på pladsen som venstre wing, var utrolig nemt for mig, men at være den træner, der i sin tid skulle sørge for at Wuttke var i form, glad og motiveret, når klokken blev 15.30, har nok været temmelig bøvlet.
Når man så Wuttke, lignede han bestemt ikke en fodboldspiller. Han målte 172 cm og havde ekstremt tynde ben. Det var vel kun det kraftige overskæg, der duftede lidt af Bundesliga, men når kampen var fløjtet i gang (og Wuttke havde sin dag), så kunne han dominere enhver modstander med sin fantastiske fart, teknik og overblik.
Især Wuttkes sparketeknik var eminent og tillod ham at sparke både fri- og hjørnespark med ydersiden.
At han så også var en luddoven, storrygende, øldrikkende ”Rasmus Modsat”, har givet betydet, at Wuttkes karriere kun blev stor, men ikke fantastisk.

 

Schalke 04 – Borrusia Mönchengladbach – Schalke 04

Wolfram Wuttke begyndte sin fodboldkarriere i sin fødeby Castrop-Rauxel i Westfalen. Som 15-årig fik Schalke øje på talentet og hentede Wolfram Wuttke ind til deres ungdomsafdeling, hvor han bl.a. opnåede at vinde det tyske B-Jugend mesterskab.
Wuttke fik debut på Schalkes førstehold i 1980. Her nåede han at spille sammen med koryfæer som Klaus Fischer, Rüdiger Abramczik, Rolf Rüssmann og målmand Nobert Nigbur.
Samtidig var han ved at tage kørekort. Derfor lånte han tit holdleder Charly Neumanns Mercedes og kørte rundt om træningsanlægget, mens holdkammeraterne svedte inde på banen. Enkelte gange havde han endda spurgt om lov, inden han tog bilen, men da Neumann en dag fangede Wuttke i sin bil uden tilladelse, kvitterede Charly med en syngende lussing.
Da Schalke endte med at rykke ned i 1980-81 sæsonen, skiftede Wuttke til Gladbach i den følgende sommerpause.
Her spillede han 2,5 sæson under Jupp Heynckes, som var den første træner, der rigtig mærkede, hvorfor Wuttke senere blev kaldt ”Bundesligaens enfant-terrible.”

Det var Wolfram Wuttke, der gav Heynckes øgenavnet ”Osram.” Han havde nemlig lagt mærke til, at når Heynckes blev hidsig, så blev lige så hurtig rød i hovedet, som når man tænder en Osram-pære. Øgenavnet fulgte Heynckes i resten af sin trænergerning – om end det nok var de færreste spillere, der turde bruge udtrykket, når Heynckes var i nærheden.
Senere udtalte Wuttke, at Heynckes opførte sig som en militant asket, hvilket betød, at opholdet i Gladbach var dømt til at mislykkes.

Wuttkes holdkammerater i Gladbach var heller ikke pjattede med den lille ”Spielmacher”.
Winfried Hannes, en af de sidste tilbageværende fra æraen med Allan Simonsen, Heynckes, Voigts m.fl, og som for øvrigt var blind på det ene øje, sagde åbent til Wuttke, at han var en rod, og at truppen ville forære ham et guld Rolex, hvis han forlod klubben. Wuttke tog dem på ordet og skiftede i vinterpausen 82-83 tilbage til Schalke, og han fik sit ur. Det forlyder dog, at Gladbach spillerne fik fat i en billig piratkopi, som de gav Wuttke i afskedsgave, da han i november 1982 skiftede tilbage til Schalke. Wuttke var ligeglad, da uret virkede, og han kom væk fra Gladbach og Heynckes.
Hos ”Die Königsblauen spillede Wuttke resten af 1982-83 sæsonen, men da Schalke igen rykkede ned, måtte Wuttke videre, og denne gang var det HSV´s sportschef Günter Netzer, der forsøgte sig med det unge talent.

HSV

Hos ”Die Rothosen” havde man i sommerpausen 1983 sagt farvel til en hulens masse mål, da både Horst Hrubesch og Lars Bastrup stoppede deres karrierer. Det kombineret med at de tilbageværende stamspillere som Magath, Kaltz, Wehmeyer, Stein m.fl. alle havde deres bedste tid på banen bag sig, var det et HSV hold med en lidt for høj gennemsnitsalder, som Ernst Happel sendte på banen.

I sæsonen 1983-1984 scorede Wolfram Wuttke syv mål for HSV, der blev nummer to efter VfB Stuttgart, men det tog ham ikke lang tid at blive uvenner med Happel. ”Den gamle ser mig enten som tryllekunstner eller som en røv – og senest har han vist kun set mig som en røv” udtalte Wuttke sig om sin første sæson i Hamburg. Forholdet blev ikke bedre med tiden, og Wuttke sluttede sit ophold i Hamburg af med, sammen med sin angrebskollega Dieter Schatzschneider, at blive smidt ud af truppen.

 

1. FC Kaiserslautern

Det betød, at Wuttke endnu engang måtte skifte klub, inden kontrakten udløb. Nu gik det igen sydpå, hvor 1. FC Kaiserslautern med træner Hannes Bongartz mente, at de måtte være de rette til at udløse Wuttkes kæmpe potentiale.
I starten lykkedes det over alt forventning. ”Hos HSV stod Happel altid og skreg til de andre, at de skulle sparke mig i røven, når tingene ikke kørte, så var det hos Bongartz sådan, at hvis jeg kom til træning og var i dårligt humør, så bad Bongartz mig om at skyde lidt på mål og efterfølgende få massage.”
Tiden i Kaiserslautern blev Wuttkes bedste i Bundesligaen. Det var i de år, at han kom på det tyske landshold og også deltog i De Olympiske Lege i Seoul i 1988, hvor han sammen med bl.a. Jürgen Klinsmann, Frank Mill, Karl-Heinz Riedle og Thomas Hässler vandt bronze. Wuttke spillede fire ”rigtige” landskampe, hvori han scorede en enkelt gang.
I Kaiserslautern løb Wuttke igen ind i disciplinære problemer. Det skete da Hannes Bongartz i 1988 blev fyret og erstattet af først Josef Stabel og siden Gerd Roggensack. Begge trænere var af den gamle skole, hvilket naturligvis gik dårligt i spænd med Wuttkes temperament. Det kulminerede, da Wuttke midt i sæsonen angiveligt deltog i en vinfest i Bad Dürkheim. Han var blevet set til festen, og selvom Wuttke på det kraftigste benægtede sin deltagelse med ordene: ”Hvorfor skulle jeg gå til en vinfest, når jeg kun drikker øl?”, så blev Wuttke suspenderet af Kaiserslautern og skiftede i 1990 til Espanyol i Barcelona.

Reial Club Deportiu Espanyol og 1. FCSaarbrücken

Hos den spanske enklave i Catalonien, som Espanyol godt kan betegnes som, blev Wolfram Wuttke hurtig en kultfigur. Klubben lå på det tidspunkt i Segunda División men bl.a. takket været 15 mål af den lille tysker, rykkede klubben op i La Liga, hvor Wuttke nåede at spille en enkelt sæson. Wuttke gik hos klubbens fans under navnene ”El Rebelde Alemãn (den tyske rebel) eller El Pequeño Rey (den lille konge).
Efter to sæsoner skiftede Wuttke retur til Tyskland. Her tørnede han ud for nyoprykkede Saarbrücken, der havde en anden rebel Peter Neururer som træner og Wuttkes gamle holdkammerat fra Schalketiden Rüdiger Abramczik som assistent. Det trænerteam stod for en efter tyske forhold meget afslappet ledelsesstil, der godt kunne have fået nogle gode sæsoner ud af Wolfram Wuttke.
”Wutti” nåede dog kun 23 kampe for ”De FC”, da en brækket skulder betød, at han i 1993 måtte trække sig tilbage som sportsinvalid.

Wolfram Wuttke efter den aktive karriere


Wolfram Wuttke forsøgte sig over to omgange som træner for mindre klubber. Begge gange blev han fyret før tid.
Samme mangel på succes oplevede han, da han forsøgte sig med ”Wolfram Wuttke Sportline”. Manglende forretningsmæssige evner betød, at forretningen gik neden om og hjem, og at Wuttke blev erklæret personlig konkurs.
I 2000 fik han konstateret brystkræft men klarede skærene i første omgang. I årene efter levede han tilbagetrukket i Lünen, mens han hævede arbejdsløshedspenge. Wuttke er ikke blandt os længere. Han døde i 2015 af organsvigt. Kroppen vitale organer var slidt op af den krævende kemoterapi kombineret med en lidt for stor hang til alkohol.
Wuttkes søn Benjamin er for øvrigt professionel golfspiller.

Se resten af holdet her:

Målmand: Toni Schumacher

Venstre back: Walter Frosch

Midterstopper: Uli Borowka

Højre back: Thorsten Legat

Defensiv midt: Bernd Schuster

 Offensiv midt: Günter Netzer

Venstre midt: Mario Basler

You may also like
VM 2014, Tyskland, Brasilien, VM-semifinalen, Miroslav Klose, 1-7
Brasilien – Tyskland 1-7: Kampen vi aldrig glemmer
Fodboldcitat, ejerforholdene
Historien om Uwe Rösler – En Manchester City legende indtager Aarhus
Schalke, Gazprom, trøjesponsorer
Kronhjorte, kondomer og kyllinger – trøjesponsorer og deres historie i Bundesligaen
Bundesliga
Interview: Tobias Bech og det overraskende skifte til tysk fodbold — fra Viborg til Ingolstadt