Når snakken er faldet på HSV i de seneste 6-7 år, er klubbens navn ofte blevet nævnt med en vis medlidenhed i stemmen. Måske endda en hoverende stemmeføring. Der er ikke mange topklubber, der har oplevet en så langvarig deroute, som ”Die Rothosen” har gjort det.
Der blev sidst spillet 1. Bundesliga fodbold på Volksparkstadion den 12. maj 2018. Klubben endte på 17. pladsen, hvilket var lig med nedrykning. Det betød samtidig, at det ur der viste, hvor længe HSV havde spillet i Bundesligaen, måtte tages ned. HSV var på det tidspunkt nemlig det eneste stiftende medlem af Bundesligaen, der aldrig var rykket ned.
Nu er HSV (formentlig) tilbage, og hvad er så mere passende end at stille et HSV All-Time 11. De var nemlig rigtig gode engang.
Målmand
Uli Stein 1980-1987 og 1994-1995
Hvis man skulle sætte en advarselstavle op foran HSV´s straffesparksfelt i midten af 80’erne, så kunne teksten passende være: ”Steinschlag-Gefar.” Grunden er naturligvis den kæberasler, som Stein tildelte Bayerns Jürgen Wegmann under Super Cup finalen i 1987. Et slag der endte Steins første og mest succesfyldte tid hos HSV.
Målmænd har altid været en smule mere koleriske og skøre end resten af fodboldspillerne, og Uli Stein var det fineste eksempel herpå. Mn han var altså primært en rigtig god målmand. Stein spillede 268 kampe for HSV, med hvem han vandt to mesterskaber og to pokaltitler.
Uli Stein kom til HSV fra Bielefeld, og allerede hos Arminia viste han, at han bestemt ikke var, som folk er flest. I 1977 lod han således med vilje en tilbagelægning rulle i mål, da han ville gøre opmærksom på målmændenes betydning for et hold. En bedrift som han i øvrigt gentog året efter. Hamburger Abendblatt skrev i forbindelse med målmandens skifte til HSV i 1980: ”Stein hält alles, nur nicht seinen Mund.”
Fravalg
Rudi Kargus, der tog 23 straffespark i perioden 1971-1980 og Hans-Jörg Butt, der scorede på 19 straffespark i 133 kampe i perioden 1997-2001
Forsvar
Manfred ”Manni” Kaltz 1971-1989 og 1990-1991
Der er fire spillere, der er uomtvistelige på et HSV All-Time 11, uanset hvem der sætter det, og Manni Kaltz er en af dem.
Højrebacken spillede 581 Bundesligakampe for HSV, hvori han scorede 76 mål – 53 af dem på straffespark. Han er dog mest berømt for sin signaturaflevering ”Die Bananenflanke” med hvilken han ofte ramte Horst Hrubesch’ pandebrask. Manni Kaltz er alletiders mest vindende HSV-spiller med tre mesterskaber, to pokalsejre samt sejre i Europacuppen for pokalvindere i 1977 og Europacuppen for mesterholdene i 1983.
”Der Schweiger”, som han blev kaldt pga. sit introverte væsen, nåede sideløbende at spille 69 landskampe for Vesttyskland, med hvem han vandt EM i 1980 og blev viceverdensmester i 1982.
Josef ”Jupp” Posipal 1949-1958
”Jupp” Posipal er den eneste HSV-spiller, der er blevet verdensmester på banen. Det blev han, da han sammen med Kaiserslauterns Werner Kohlmeyer holdt Puskás & co. nede i VM-finalen i Bern i 1954.
Posipal blev født i det nuværende Rumænien, men stod som 16-årig ”Volksdeutscher” og skulle vælge nationalitet. Han valgte ”Heim ins Reich” og nåede således via først tre sæsoner for Arminia Hannover at spille 250 kampe for HSV. Han deltog i to finaler om det tyske mesterskab og i en enkelt DFB-pokalfinale. Alle tre finaler blev dog tabt.
Willi Schultz 1965-1973
Willi Schultz vandt trods 211 kampe ikke alverden med HSV. Han var med til at tabe 0-4 til Bayern i pokalfinalen og til at tabe 0-2 i pokalmestrenes Europa Cup finale til AC Milan. Den første titel med HSV vandt han i sin sidste kamp, da ”Die Rothosen” slog Gladbach 4-0 i den allerførste DFB-Ligapokalfinale i 1973.
På det Vesttyske landshold gik det ikke bedre, men Willi Schultz deltog i to af det mest legendariske landskampe nogensinde nemlig VM-finalen i 1966, hvor tyskerne tabte 2-4 til værterne fra England og semifinalen i 1970, hvor italienerne trak det længste strå og vandt 4-3. Især i finalen i 1966 var Schultz fremragende, og det var på det tidspunkt, at han gjorde sig fortjent til tilnavnet ”World-Cup-Willi.” Et kælenavn, der hang ved i resten af Willi Schultz´ karriere.
Bernd Wehmeyer 1978-1985
Det var Ernst Happel, der så, at ”Fummel” skulle spille venstre back og dermed sørgede for, at han blev en af de bærende kræfter på HSV´s mest succesfulde hold. Indtil da havde han spillet som angriber, men aldrig rigtig slået igennem. Nu blev han i stedet en af de bærende kræfter på det hold, der vandt Europa Cuppen for mesterhold og tre tyske mesterskaber. Kælenavnet ”Fummel” fik han i øvrigt af Horst Hrubesch, da han under en øvelse burde have sluppet bolden tidligere.
Fravalg
At der ikke blev plads til spillere som Holger Hieronymus, Dietmar Jacobs, Daniel van Buyten, Jerome Boateng, Vincent Kompany og Khalid Boulahrouz på et HSV All-Time 11, siger vist alt om mængden af gode forsvarsspillere, der har repræsenteret HSV.
Midtbane
Wolfgang Rolf 1982-1986
Rolf kom til HSV fra Fortuna Köln for en klatskilling og skulle vise sig at blive en af 80´er holdet mest ubesungne helte. Han var en hårdtarbejdende sekser, der blev brugt, når man havde brug for fx at få sat Platini ud af spillet, som det var tilfældet i finalen i Europa Cuppen for mesterhold i 1983.
På landsholdet fik Rolf 37 kampe, og også her kulminerede karrieren, da han i semifinalen ved VM i 1986 igen pakkede Platini ned.
Kevin Keegan 1977-1980
”The Mighty Mouse” overbeviste i EC-finalen I 1977 mod Gladbach HSV´s ledelse om, at han godt ville kunne klare sig i Bundesligaen. I finalen tørrede englænderen nemlig gulv med ligaens daværende bedste ”Manndecker” Berti Voigts. Med HSV vandt Keegan mesterskabet i 1979, ligesom han vandt Ballon d´Or i både 1978 og 1979. Og så udgav han da også lige singlen Head Over Heels in Love i 1979.
Felix Magath 1976-1986
De fleste yngre mennesker kender vel primært Felix Magath som en bindegal træner med meget alternative og benhårde tilgange til spillet og især mandskabsbehandling. Men inden den tid var han faktisk en rigtig god fodboldspiller. Magath spillede 306 kampe for HSV og scorede 46 mål, hvoraf et udødeliggjorde ham. Det var nemlig finalemålet mod Juventus i 1983.
På landsholdsplan nåede Magath 43 kampe og scorede 3 mål.
Gert ”Charlie” Dörfel 1958-1972
Dörfel-familien var en rigtig HSV-familie. ”Charlies” far Friedo Dörfel spillede for HSV i 15 år, hans bror Bernd nåede syv sæsoner for ”Die Rothosen”, mens hans onkel Richard Dörfel blev udnævnt til ”Ehrenspielführer” for HSV.
Charlie spillede 347 kampe som venstre wing for HSV. Herfra lagde han op til mange af Uwe Seelers mål, men scorede også selv 114 gange.
På landsholdsplan nåede han kun 11 landskampe, men scorede imponerende 7 mål. Unægtelig et snit de fleste ville være tilfredse med.
Fravalg
Skulle der have været en dansker med på holdet, så skulle det have været Ole Bjørnmose. Den fynske elektriker spillede først fem sæsoner for Werder Bremen, inden han tog seks år i HSV.
Andre der ikke klarede cuttet er Thomas von Heesen, Rafael van der Vaart, Thomas Doll, Peter Nogly, Georg Volkert og David Jarolim.
Angreb
Horst Hrubesch 1978-1983
Da HSV i 1978 hentede Hrubesch i Essen, købte klubben en af de mest effektive angribere i Bundesligaens historie. Hrubesch scorede 0.6 mål pr. kamp. Her er kun Robert Lewandowski og Gerd Müller bedre. Flanke Kaltz- Tor Hrubesch var HSV’s formel i starten af 80’erne. Alle vidste det, men de færreste kun stille noget op.
På landsholdsplan nåede den udlærte tagdækker blot 21 kampe. Landsholdskarrieren kulminerede, da han scorede begge Vesttysklands mål i 2-1 sejren over Belgien i EM-finalen 1980.
Uwe Seeler 1953-1972
Der er ingen over og ingen ved siden af ”Uns” Uwe. Den indfødte hamburger spillede ikke i andre klubber end HSV trods lukrative tilbud fra især Inter, og blev i 60’erne regnet for en af verdens allerbedste angribere. Han er med afstand den bedste HSV spiller gennem tiderne.
Han blev aldrig verdensmester, men vandt sølv ved VM i 1966 og bronze fire år senere. Uwe Seeler scorede 404 mål i 476 kampe for HSV
Fravalg
Med to så hovedstødstærke angribere, så er det meget naturligt, at der ikke blev plads til Karsten ”Air” Baron. Andre fravalgte er Jürgen Milewski, Sergej Barbarez og Lars Bastrup.
Trænerposten
Ernst Happel 1981-1987
Den kæderygende østriger var manden, der satte holdet under HSV´s mest succesfyldte periode, men han var en legende flere steder.
I 1969 vandt han således Europa Cuppen for mesterhold med Feyenoord. Han førte som bondscoach Holland i VM-finalen i 1978, og med HSV vandt han Europa Cuppen for mesterhold i 1983.
Efter tiden i HSV vendte Happel tilbage til sit fødeland, hvor han trænede Swarovski Tyrol og dernæst det Østrigske landshold.
Det sagnomspundne Prater Stadion blev omdøbt til Ernst Happel Stadion umiddelbart efter hans død i 1992. han er naturligvis i spidsen for dette HSV All-Time 11.
Fravalg
Branislav ”Branco” Zebec 1978-1980
Hvis der er nogen, der er i tvivl om, hvor Felix Magath fik inspirationen til sine meget ”tyske” træningsmetoder, så behøver man blot kigge på de to sæsoner, hvor han havde Branco Zebec som træner.
Zebec var en hård hund. Han vandt det tyske mesterskab med Bayern München, men blev fyret i den efterfølgende sæson, da Bayern-stjernerne ikke kom overens med hans brutale træningsmetoder.
I Hamburg passede han bedre ind. Spillere som Hrubesch, Kaltz og Keegan var mere jordnære typer, der kom bedre overens med Zebec’ metoder. Det førte da også til det tyske mesterskab i 1979. Allerede der havde Branco dog udviklet et så massivt et alkoholmisbrug, der gav ham tilnavnet ”Fernet Branco.”
Kombinationen af misbruget og de ekstremt hårde træningsmetoder sled dog på forholdet til spillerne. Det eskalerede i 1980, da Zebec kom for sent til bussen til en udekamp mod Dortmund. Zebec lejede efterfølgende en bil, men blev standset af politiet, som målte hans promille til 3,25. Betjentene kørte efterfølgende Zebec til Dortmund, hvor han ankom relativt ædru. I løbet af første halvleg havde Zebec dog spædet branderten op igen og sov således rusen ud i bussen under anden halvleg. HSV-ledelsen forsøgte at tie tingenes tilstand ihjel samt at hjælpe Zebec ud af misbruget, men i december 1980 gik den ikke længere. Under pressekonferencen efter en kamp mod 1860 var Zebec så fuld, at han blev fyret med øjeblikkelig virkning.
Foto: Buildlineup.com
