Efter at have været på turne i store dele af Vesttyskland i knapt 40 år, fik den tyske pokalfinale endeligt sit faste tempel, da Olympiastadion blev fast vært for et af de store årlige højdepunkter i tysk klubfodbold.
Sidste lørdag blev pokalfinale nummer 41 i Tyskland i den nuværende æra spillet på Olympiastadion i Berlin. Og allerede i den første finale leverede det nye, faste finalestadion en stor overraskelse, der den dag i dag står som en milepæl i historien for DFB Pokal.
Da pokalfinalen i første omgang blev placeret i Berlin, var det ikke med tanke på, at Olympiastadion skulle ende med at blive det tyske svar på Wembley. Vesttyskland havde i midten af 1980’erne fået tildelt værtsskabet af EM-slutrunden i 1988, og man havde oprindeligt planer om at ville lægge nogle af kampene på Olympiastadion i det Berlin, der stadig var delt i to af Berlinmuren. Det modsatte specielt DDR sig og med støtte fra de østeuropæiske lande, der truede med at boykotte EM-turneringen, hvis der skulle spilles slutrundekampe i Berlin, blev byen og Olympiastadion droppet til slutrunden.
Som kompensation besluttede DFB, at man fra 1985 ville placere pokalfinalen i Berlin, og det skulle i første omgang være i fem år. Men hurtigt viste det sig at være en helt særlig oplevelse at skulle til Berlin, der som skrevet lå isoleret for sig selv et par hundrede kilometer inde i det ellers lukkede DDR og Østeuropa.
Det var også til den første finale, at den velkendte slagsang blandt tyske fodboldfans, ”Berlin, Berlin – wir fahren nach Berlin” blev opfundet. Det var Uerdingen-fans, der skrålede løs efter sejren i semifinalen over Saarbrücken, og sangen blev så populær, at den hurtigt blev adopteret af de øvrige tyske fans, der håbede på pokalsucces for deres klub.
Vi tager et tilbageblik på nogle af de mest mindeværdige finaler, som Olympiastadion i Berlin har lagt græs til.
Overraskelsen:
Som skrevet i indledningen lagde den første kamp i den nye æra græs til en af de største overraskelser i pokalfinalens historie. Opkomlingene fra Bayer Uerdingen stod over for storfavoritterne og forsvarende pokalvindere fra Bayern München.
På papiret var forskellen mellem de to mandskaber ikke så stor, som overraskelsen kunne lyde til. Uerdingen var i gang med sin bedste tid i klubhistorien og lå nummer fem inden de sidste tre runder af Bundesligaen, der blev spillet efter den pinsedag, hvor finalen blev afviklet.
På forhånd viste holdet fra Krefeld-forstaden Uerdingen, at de ville være store underdogs til finalen, og man frygtede, at hele Olympiastadion ville være proppet med tilskuere, der holdt med Bayern München. Derfor var Uerdingens manager Reinhard Roder flere gange i Berlin i ugerne op til finalen for at lave PR-arbejde, og samtidig blev der uddelt horn og 20.000 klistermærker til berlinerne.
”Jeg håber, at berlinerne vil stå bag det formodet svagere hold i finalen. Vi vil forsøge at begejstre fansene gennem vores angrebsfodbold, men gnisten skal helst allerede i de første ti minutter springe over til tilskuerne”, sagde han inden kampen.
Gnisten sprang også over til tilskuerne i de første ti minutter, der både bød på en stor chance og to mål. Allerede efter fire minutter brændte Roland Wohlfarth en stor chance for Bayern, og fire minutter senere lavede kæmpestore Dieter Hoeness noget så sjældent som en teknisk flot dribling, inden han sparkede bolden i mål fra kanten af feltet til Bayern-føring 1-0.
Der skulle kun gå 40 sekunder, fra Bayerns føring til Uerdingen havde udlignet. Horst Feilzer udlignede, og efter en halv time havde han også scoret til 2-1, men målet blev helt forkert annulleret for offside.
Fire minutter efter pausen fik kampen et afgørende knæk. Bayerns Wolfgang Dremmler røg ud for en hård tackling af Friedhelm Funkel, og halvvejs i anden halvleg scorede Uerdingens legendariske angriber, Wolfgang Schäfer, det afgørende mål til 2-1 og sikrede dermed en overraskende pokaltriumf til det undertippede mandskab fra den grå provins ved Rhinens bred.
Dermed fik Uerdingen-libero Matthias Herget ret i sit udsagn før finalen. ”Vi vinder 2-1”, sagde han kækt på et pressemøde før kampen, mens Bayern-træner Udo Lattek, der kunne have vundet sin første Double i karrieren, også havde tippet på 2-1. Men det var til sit Bayern-mandskab og først efter forlænget spilletid.
Sejren blev den sidste for Bayer Uerdingen i sæsonen. Onsdagen efter stod der en udekamp mod Kaiserslautern i kalenderen. Gæsterne kom godt nok foran 1-0, men festen oven på pokaltriumfen sad muligvis i både hoved og ben hos krefelderne. De endte med at tabe 1-6 på Betzenberg, og de sidste to kampe i Bundesligaen endte med hjemmenederlag mod allerede nedrykkede Braunschweig på 1-2 samt et 0-1 nederlag til Bielefeld, der som nummer 16 skulle ud i Relegation.
Til gengæld var pokaltriumfen adgangsbilletten til Europa Cup’en for pokalvindere, hvor man nåede semifinalen. For at komme dertil måtte man gennem ét af de mest vanvittige comebacks i europæisk klubfodbolds historie i kvartfinalen mod Dynamo Dresden. Efter en Dresden-sejr på 2-0 i den første kamp var DDR-pokalvinderne foran 3-1 ved pausen i returkampen på Grotenburg Kampfbahn i Uerdingen. Men på 29 magiske minutter scorede Uerdingen hele seks mål og vendte 1-3 til en legendarisk sejr på 7-3 og dermed avancement til semifinalen.
Outsider:
I 1992 var det daværende 2. Bundesliga-mandskab Hannover 96 overraskende kommet i finalen, hvor de stod over for Borussia Mönchengladbach. Efter en langgaber af finale, hvor ingen af holdene formåede at score, skulle kampen afgøres på straffespark. Michael Schjønberg scorede det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen, så han og holdkammeraterne kunne modtage den store pokal som symbol for Hannovers sejr og eneste titel i klubbens 129-årige historie.
Sensationen:
I 41 forsøg er det endnu aldrig lykkedes Hertha Berlin bare at være i nærheden af en pokalfinale, så de kunne få oplevelsen af en finale på egen bane. Fire kvartfinaler er det blevet til siden 1985, senest i sæsonen 23-24, hvor man tabte 1-3 til de senere finalister fra Kaiserslautern.
Og så er det alligevel ikke helt korrekt. I 1993 var Hertha Berlin i finalen – men det var klubbens amatørmandskab, der spillede i den tredjebedste række, som sensationelt kom i finalen.
Modstanderne var Bayer Leverkusen, der på trods af 14 år i Bundesligaen og en triumf i UEFA Cup’en fem år tidligere endnu ikke havde hentet nogen national titel i klubbens dengang 89-årige historie. Og det var ikke noget ueffent Bayer-mandskab, der stod klar til de 90 minutter på Olympiastadion, hvor alle på nær de medrejsende Leverkusen-fans havde sympati for det unge Hertha-mandskab.
Legenden Rüdiger Vollborn passede målet, i forsvaret sørgede Christian Wörns, Franko Foda og Martin Kree for, at ingen modstandere slap igennem til chancer og mål. På midtbanen havde man den rumænske VM-spiller Ioan Lupescu, og helt fremme lå den østtyske duo, Andreas Thom og Ulf Kirsten.
Omvendt havde Hertha-amatørerne den senere VM-finalist og Leverkusen-legende Carsten Ramelow med i deres startopstilling. I målet havde de en 18-årig Christian Fiedler, der endte med at få næsten 250 kampe for Herthas professionelle mandskab.
Selv om der på papiret skulle være en stor niveauforskel på de to hold, var det ikke en nem kamp for storfavoritterne fra Leverkusen. Man skulle helt hen til 13 minutter før tid, før Ulf Kirsten blev matchwinner med kampens eneste mål. Han headede et indlæg ind fra tre meters afstand, og selv om Christian Fiedler havde hænderne på, kunne han kun bokse bolden op i nettaget.
Det var den eneste nationale triumf for Leverkusen i 31 år, inden man i 2024 kunne juble over The Double efter en noget nær perfekt sæson, hvor man gik ubesejret gennem ligaen og også kunne juble over en pokalfinale sejr på 1-0 over Kaiserslautern.
I øvrigt måtte herthanerne i 2001 opleve den ydmygelse, at den absolutte lillebror fra bydelen Köpenick langt mod øst i hovedstaden, Union Berlin, snuppede den anden berlinske deltagelse i en pokalfinale. Her tabte man dog til Schalke 04.
Underdogs
Det var en sensation, at Arminia Bielefeld nåede årets pokalfinale. Dels fordi holdet ligger i 3. Liga og havde en semifinaleplads som klubbens bedste resultat. Men også fordi man undervejs sendte hele fire Bundesligaklubber ud, mens 2. Liga-mandskabet fra Hannover blev Bielefelds første skalp i turneringen.
Det er sket tre gange tidligere, at et hold fra tredjebedste niveau har nået en tysk pokalfinale. Men Bielefeld var den første klub fra 3. Liga, der nåede finalen efter den tredjebedste række i 2008 blev landsdækkende.
Inden da var det tredjebedste niveau regionalt opdelt, og i den periode lykkedes det Hertha Berlins amatører i 1993, Energie Cottbus i 1997 og Union Berlin i 2001 at komme i finalen. Det blev dog til nederlag mod henholdsvis Leverkusen, Stuttgart og Schalke, og ingen af holdene fra det tredjebedste niveau formåede at score. Det gjorde Bielefeld som bekendt to gange i finalen mod Stuttgart, der dog endte med et klart nederlag på 4-2.
Ud over de fire klubber fra tredjebedste niveau er det seks gange lykkedes et hold fra 2. Bundesliga at komme i finalen i Berlin. Hannover 96 er dog det eneste hold fra 2. Bundesliga, der har vundet turneringen, og ud over dem har Stuttgarter Kickers i 1987, Rot-Weiss Essen i 1994, VfL Wolfsburg året efter samt Alemannia Aachen i 2004 og MSV Duisburg i 2011, nået finalen.
Danskeren
I 2007 var der lagt op til, at Stuttgart skulle hente en overraskende Double. Stuttgarterne havde ugen inden hentet et overraskende mesterskab i en jævnbyrdig sæson, og selv om 1. FC Nürnberg var blevet nummer seks, var det stadig mestrene, der var klare favoritter inden finalen i Berlin.
Det endte dog med at blive en ganske jævnbyrdig kamp, hvor Nürnberg allerede efter en halv time fik fordel af, at Stuttgarts Cacau blev sendt i bad. Kort efter kunne Fernando Meira have gjort sin holdkammerat selskab i omklædningsrummet, men portugiseren var heldig med kun at se gult for en voldsom tackling på Nürnbergs stjerneangriber Marek Mintal.
Cacau havde inden sin udvisning bragt Stuttgart foran, men lige efter pausen var Nürnberg kommet foran 2-1, inden stuttgarterne med ti minutter igen udlignede på et straffespark.
Forlænget spilletid, og så var det tid til en brilliant indsats af Ølgod-drengen Jan Kristiansen. 11 minutter før tid fik han bolden helt ude ved sidelinjen i venstre side. Uden at blive presset tog han et par træk ind i banen og fem meter uden for hjørnet af straffesparksfeltet svingede han højrebenet og smækkede bolden ind i det fjerneste målhjørne til et af de flotteste mål i en DFB Pokalfinale.
3-2 til Nürnberg, som forsvarede sejren hjem. Og dermed kunne Nürnberg-træner Hans Meyer glæde sig over, at han blev den første træner, der vandt pokalturneringen i både DDR og det forenede Tyskland. Tre gange vandt han den østtyske pokalturnering med Carl Zeiss Jena.
Pibekoncerten
I 2017 havde DFB fået en ide om, at pokalfinalen skulle peppes lidt ekstra op med et halftime show. Til at stå for underholdningen havde man hyret toppen af poppen inden for tysk musik, Helene Fischer, og hun og hendes dansere leverede også varen.
Det var bare ikke det, tilskuerne gad at se på i de 15 minutters pause. Helene Fischer blev buhet ud gennem hele sin otte minutter lange optræden af hele stadion, og pibekoncerten var så enorm, at den fandt vej til den ellers rensede lyd fra musikken, som tv-seerne blev præsenteret for hjemme i stuerne.
Pibekoncerten var en protest mod DFB og deres kommercialisering af fodbolden, symboliseret ved Helene Fischers optræden, og pibekoncerten var så markant, at det ene af finaleholdene, Eintracht Frankfurt, efterfølgende via Twitter undskyldte for pibekoncerten.
Angiveligt var Frankfurt-fansene ekstra sure på Helene Fischer, der i nogle Frankfurt-fans’ øjne tidligere havde givet udtryk for at have sympatier for Borussia Dortmund, der var finalemodstanderen.
Det korte af det lange var og er, at DFB brændte nallerne eftertrykkeligt ved at forsøge at lave et halftime show, og Helene Fischers optræden var den første og eneste gang, man forsøgte sig med et show i pausen.
Der Dauerbrenner
Selv om masser af hold gennem de 40 år med pokalfinaler i Berlin har nået finalen, er der et par opgør, der flere gange optræder på listen over finalister.
Bayern München har tre gange stået over for både Werder Bremen og Borussia Dortmund i en pokalfinale. Holdet fra hansestaden var Bayerns finalemodstander to år i træk i 1999 og 2000, og i det første år satte man et ekstra søm i et ømt sår hos Bayern München, der indtil to en halv uge før lå til at kunne hente en Treble.
Den chance ødelagde Manchester United dog i den legendariske Champions League-finale med to mål i overtiden på Camp Nou, og på Olympiastadion i Berlin var det også først i allersidste sekund, at afgørelsen faldt.
Efter 1-1 efter både 90 og 120 minutters fodbold, skulle finalen afgøres i en straffesparkskonkurrence, og i det femte forsøg havde Stefan Effenberg muligheden for at sikre en trøstepokal til Bayern. Men han høvlede bolden over mål, og så måtte spillerne ud i en ekstra runde straffespark. Her scorede Bremen-målmand Frank Rost først på kollega Oliver Kahn, inden Lothar Matthäus blev antihelt for Bayern ved at brænde sit forsøg på Frank Rost.
Året efter fik Bayern revanche med en sikker 3-0-sejr over Bremen, og i 2010 blev styrkeforholdet mellem de to for alvor sat på plads, da Bayern vandt 4-0.
2010 var året, hvor Bayern var i Champions League-finalen mod Inter, men det var også indledningen til en pokalrivalisering med Borussia Dortmund, hvor de to hold endte med at møde hinanden i enten finale eller semifinale i flere år i træk.
Det blev til tre finaleopgør mellem de to største klubber i republikken, og specielt finalen i 2012 endte med en ydmygelse af Bayern, som fik Uli Hoeness og Karl-Heinz Rummenigge til at finde den store pung frem for at sikre, at man hverken blev overhalet af BVB’erne eller løb ind i en røvfuld på 2-5 i en finale. Tre af Dortmund-målene blev scoret af Robert Lewandowski, der to år senere skiftede til Bayern.
2012-sejren betød samtidig, at Jürgen Klopp kunne fejre The Double med Borussia Dortmund i en sæson, hvor man havde domineret tysk fodbold.
To år senere stod der igen Bayern-Dortmund på menuen til en pokalfinale, og det blev et yderst jævnbyrdigt opgør, hvor ingen af holdene scorede i den ordinære spilletid. Mats Hummels havde dog formentlig bolden i mål i den ordinære kamp, men målet blev annulleret for en tvivlsom offside, inden Dante lossede bolden væk på et tidspunkt, hvor det så ud til, at bolden var mistænkeligt langt inde i Bayern-målet.
I stedet var det Arjen Robben, der for andet år i træk gned salt i såret på BVB i en finale mellem de to klubber. Året før afgjorde han Champions League-finalen på Wembley, og tre minutter før straffesparkskonkurrencen scorede han til 1-0, inden Thomas Müller tre minutter inden i ekstratiden endeligt afgjorde til 2-0 til Bayern, selvom han havde krampe i begge ben.
Derefter skulle der igen gå to år, før de to hold var finalemodstandere. Her fik ingen af holdene scoret, og så måtte man ud i straffesparkskonkurrencen. Sven Bender og Sokratis brændte for Dortmund, mens Joshua Kimmichs brændte forsøg i sidste ende ikke havde nogen betydning for Bayerns triumf.
Efter mange år som vandrepokal, hvor pokalfinalerne ofte blev spillet i Hannover, Stuttgart, Düsseldorf eller Frankfurt, har den tyske pokalfinale fundet sin rigtige placering på Olympiastadion i Berlin. Kærlighedsforholdet mellem hovedstaden og DFB er så stor, at ingen længere kan forestille sig, at turen ikke går til hovedstaden, når der skal dystes om pokaltitlen.
- Præmiepenge i Champions League: Tre tyske hold i top 10
Præmiepenge i Champions League: Tre tyske hold i top 10. Se hvilke klubber der tjene mest på at spille Campions League i 2024/25 sæsonen - Optakt til Bundes Manager runde 3 – Es herrscht Verwirrung
Optakt til Bundes Manager runde 3 – Es herrscht Verwirrung. Aflysninger af kampe har kostet, så nu skal der satses stort - Optakt til foråret i 2. Bundesliga 2025-26: Rykker Hertha og Schalke op?
Foråret i 2. Bundesliga 25-26: Rykker Hertha og Schalke op i Bundesligaen, og hvilke klubber må tage den tunge tur ned i 3. Liga? - Optakt Bundes Manager runde 2: Karneval i Mainz
Da jeg kun opdagede, at to kampe var aflyste forholdsvis kort inden ”Anpfiff” fredag aften, var jeg nødt til at skifte lidt hurtigt, og det kom der… Read More - Få rabat på fodboldkampe i Bundesligaen med Bulibold
Få rabat på fodboldkampe i Bundesligaen med Bulibold. Oplev Dortmund,Bayern München, HSV og alle de andre spille hjemme til en favorabel pris
