VM-slutrunden i Mexico, USA og Canada står for døren, og det betyder samtidig starten på et af de fedeste managerspil – nemlig VM Manager.
I denne artikel giver jeg mit take på, hvilke spillere du kan overveje, hvis dit hold skal bestå af nuværende eller tidligere Bundesliga spillere.
Mine overvejelser til VM Manager 2026
Det er et historisk stort VM målt i deltagerlande. Hele 48 nationer har kvalificeret sig mod 32 lande ved den seneste slutrunde i Qatar.
Derfor har det ikke været svært at stille med et slagkraftigt mandskab på ”Die (Bulibold) Mannschaft”, selvom jeg har givet mig det benspænd, at alle spillere skal spille eller have spillet i Bundesligaen. Tyskland lægger ud mod Curacao og møder dernæst Elfenbenskysten og Ecuador. Både Østrig og Schweiz, der leverer mange spillere til den tyske Bundesliga, er at finde i nogle puljer, hvor de sagtens kan gå videre.
Mit hold til VM Manager 2026
Målmand
Det er selvfølgelig fristende at købe Manuel Neuer (5 mio.), men jeg vil hellere bruge pengene længere fremme. I stedet satser jeg på schweiziske Gregor Kobel (4 mio.) Schweiz lægger ud mod Qatar og møder efterfølgende Bosnien-Hercegovina og Canada.
Forsvar
Jeg stiller op med tre i forsvaret, og her var David Raum (4,5 mio.) den første jeg klikkede ind. Leipzig-backen får givet mange muligheder for at komme frem til indlæg og skud på mål. Han får selskab af schweiziske Silvan Widmer (3 mio.) og østrigeren Phillip Mwene (2,5 mio.). De to Mainz´ere spiller kant i hver sin side på klubholdet og er normalt garanter for både mål og assist.
Midtbane
I en kamp mod Curacao er Florian Wirtz (7,5 mio.) vel det tætteste, man kommer på et ”must have”. Wirtz har endnu ikke brændt banen af hos Liverpool, men på det tyske landshold leverer han næsten altid. Næste mand på midtbanen er schweizeren Fabian Rieder (3 mio.) Han scorede seks mål og lavede samme antal assist i den forgangne Bundesliga sæson for Augsburg.
Aleksander Pavlovic (3,5 mio.) skal også med. Her ville jeg gerne have haft plads til Jamal Musiala (6,5 mio.), men så skulle jeg gå for meget på kompromis i mit angreb. Sidste mand på midtbanen er Patrick Wimmer (3 mio.). Denne plads var egentlig tiltænkt Wimmers landsmand Christoph Baumgartner (3,5 mio.), men da denne misser VM pga. en muskelskade, er det nok den vistnok kommende Hoffenheim-spiller, der overtager pladsen som hængende angriber hos østrigerne.
Læs også: Tysklands trup til VM 2026: Manuel Neuer er tilbage
Angreb
Helt fremme ville det være frækt at stille med de tre Bayern-spillere, der tilsammen scorede 107 mål i 25/26-sæsonen, men jeg kunne ikke finde pengene til Michael Olise (7 mio,). Mindre kan dog også gøre det, og et angreb bestående af Harry Kane (9,5 mio.) og colombianske Luis ”Lucho” Diaz (5,5 mio.) skal nok finde nettet.
Bayern-duoen får selskab af Deniz Undav (3 mio.). Stuttgarteren er ikke sikker starter, men han anbefalede sig kraftigt med to mål og et oplæg, da Tyskland senest slog Finland 4-0, og starter han ude, så skal han nu nok få mindst en halv time mod Curacao, og det er rigeligt til at score et par gange.
Mit anførervalg til VM Manager 2026
I første runde giver jeg bindet til Florian Wirtz (7,5 mio.). Den tidligere Leverkusener en sikker starter for ”Die Mannschaft”, og jeg kan sagtens forestille mig, at han får noget nær fuld spilletid. Det kan snildt kaste et mål eller tre af sig.

18+, Udeluk dig via Rofus, stopspillet.dk, Holdet.dk udbydes af Swush.com ApS, Holdet.dk er registreret hos spilmyndigheden.





Hvor kan man følge dine videre valg i VM? For at få flere gode råd om manager.
Hejsa. Vi kommer til at lægge rundeoptakter op her på siden. De kommer også til at kunne findes under https://bulibold.dk/managerspil/