Mål på frispark i overtidens overtid, stolpeskud, straffesparkskonkurrencer og en vanvittig baneinvasion. Relegationskampe i tysk fodbold har budt på mange vilde og mindeværdige dramaer, og vi tager et kig på nogle af de mest dramatiske dueller om op- og nedrykning.
De mere fundamentalistiske dele af fodboldfans mener, at en sæson skal indeholde én hjemmekamp og én udekamp mod de øvrige hold i en række, og dem, der er bedst efter de opgør, kan kalde sig mester eller vinder af rækken.
Derfor kan det også gøre lidt ondt på fundamentalisterne, at den sidste plads i både 1. og 2. Bundesliga skal afgøres i et playoff-opgør mellem nummer 16 i den øverste række og nummer tre i den næstøverste række.
For andre, der er vilde med intensitet, nerve, spænding og vanvittige afslutninger, er Relegationskampe, som tyskerne ynder at kalde playoff-kampene om op- og nedrykning, ren guf. Og de i alt 26 Relegationskampe, der har været over to omgange, har budt på flere vilde og vanvittige kampe.
Første runde af Relegationskampe blev spillet mellem 1982 og 1991. Kampene blev indført, da de to regionale 2. Bundesligaer blev samlet til en landsdækkende turnering med 20 mandskaber. Inden havde de to andenpladser i den nordlige og sydlige 2. Bundesliga spillet kvalifikationskampe om den sidste Bundesligaplads, og de kampe blev videreført som playoff mellem nummer 16 fra Bundesligaen og nummer tre fra 2. Bundesliga.
Skæbnesvanger sejr for Dortmund
Hvad kampene kan betyde for den enkelte klub, kan man spørge de mest inkarnerede og ældste Borussia Dortmund-fans om. I 1986 var klubben sekunder fra degradering og mulig konkurs i det, der for de ældre fans den dag i dag bliver kaldt for den vigtigste kamp i klubbens historie.
Men hvordan kan en 39 år gammel kamp stadig være mere definerende end fem mesterskaber, fire pokaltriumfer og en Champions League-titel, som Schwarz-Gelb har hevet i land siden den famøse anden pinsedagsaften 1986 på Westfalenstadion?
Første akt af fortællingen fandt sted seks dage tidligere, den 13. maj 1986. Fortuna havde forladt de vanlige og ydmyge rammer på Kölner Südstadion og i stedet indtaget storebror 1. FC Kölns normale hjemmebane på Müngersdorferstadion, en håndfuld kilometer i luftlinje mod nordvest.
På trods af en dårlig sæson, som af kendere blev kaldt den dårligste sæson i de ti år, der var gået siden Borussia var rykket op i Bundesligaen efter et ophold på næstbedste klasse, var Dortmund klare favoritter. Nok havde de leveret en dårlig sæson, hvor der var uro på de indre linjer, økonomien var i laser og organisationen ikke fungerede.
Men holdet talte stjerner som Eike Immel i målet, den senere HSV-træner Frank Pagelsdorf i forsvaret, den rumænske elegantier Marcel Raducanu på midtbanen og Jürgen “Cobra” Wegmann i angrebet. Omvendt var Fortunas største stjerne træner Hannes Linssen – og det var nok mest for hans hentehår, der sjældent havde gode vilkår på et vindblæst stadion…
En kobra bider fra sig
Men Fortuna vandt den første kamp 2-0, og da de også kom foran 1-0 efter et kvarter i returkampen på Westfalenstadion, var udsigten til at bevare pladsen i Bundesligaen lige så sort, som datidens korte og stramtsiddende shorts på spilledragten var.
45 minutter til at score tre mål er svært, men ikke umuligt. Og Borussia kunne være glade for, at Europa Cup-reglen om udebanemål ikke gjaldt i Relegationskampe. Ni minutter efter pausen scorede Michael Zorc som sædvanligt på et straffespark, og et kvarter senere kunne Marcel Raducanu score til 2-1.
Ét mål manglede for uafgjort, og der var stadig 22 minutter igen. Dortmund angreb og angreb, men der kom ikke noget ud af anstrengelserne. Man skulle helt frem til 89.52 minutter på kampuret, før Jürgen “Cobra” Wegmann fra to en halv meter heldigt fik skrabet bolden over stregen efter en redning af Fortuna-målmand Jacek Jarecki. Westfalenstadion eksploderede i jubel, tilskuere forcerede hegnet og løb ind på banen, og de efterfølgende interviews med spillere og ledere blev et stort kaos, hvor glade tilhængere indtog billede og lyd i løbet af interviewene.
Jürgen Wegmann var ellers tæt på at blive den store antihelt på Westfalenstadion, da han få dage inden havde offentliggjort, at han havde skrevet kontrakt med ærkerivalen Schalke 04. Men netop det mål sikrede ham en evig plads i hjerterne af den sort-gule del af Ruhr-området.
En tredje og afgørende kamp skulle spilles fire dage senere på Rheinstadion i Düsseldorf, men to dage før kampen måtte Fortuna melde forfald. 13 kontraktspillere, deriblandt alle målmænd, var blevet ramt af et stort maveonde, og derfor var kölnerne ikke i stand til at stille et hold til kampen. Derfor blev kampen udsat i en uge, inden den sidste plads i Bundesligaen kunne fordeles.
Omtrent det halve Dortmund valfartede 30. maj de 65 kilometer til Rheinstadion i Düsseldorf, hvor den afgørende kamp skulle spilles. Af de 50.000 tilskuere på stadion regnede man med, at omkring 40.000 holdt med BVB. Og havde man håbet på et lige så stort drama i den tredje og altafgørende kamp, så blev man skuffet.
Fortuna havde formået at skrabe et hold sammen af spillere, der var kommet sig nogenlunde ovenpå maveondet. Men kræfterne var slet ikke vendt tilbage hos de raskmeldte spillere, og efter en snæver 1-0-føring ved pausen, kunne BVB køre de smadrede Fortuna-spiller langt ud i Rhinen i anden halvleg, hvor Schwarz-Gelb scorede hele syv gange og endte med den største sejr i Relegationskampenes historie på 8-0.
Borussia Dortmund reddede sig på et hængende hår i Bundesligaen, økonomien kom der styr på, det samme med organisationen og tre år senere kunne klubben hente sit første trofæ i 23 år, da man vandt DFB Pokal med en finalesejr over Werder Bremen.
Siden blev Rheinstadion revet ned og erstattet med det, der i dag hedder Merkur Spiel Arena, som Düsseldorf havde håbet på kunne blive værtsstadion ved VM 2006.
Kæmpe kaos i Relegationskampe
Men hvor Rheinstadion var et overstået kapitel, var dramaerne med Relegationskampene det langt fra. I 2012 kom det til de nok værste uroligheder omkring Relegationskampe. De lokale helte fra Fortuna Düsseldorf var blevet treer i 2. Bundesliga og skulle møde Hertha Berlin, i det der nu højst kunne blive til to Relegationskampe.
Düsseldorf vandt den første kamp 2-1 i Berlin og kom også foran 1-0 i returkampen efter kun 25 sekunder. Maximilian Beister scorede på oplæg af Ken Ilsø. Hertha udlignede inden pausen, inden hjemmeholdet efter en god time igen kom foran. Det fik Hertha-fansene til at gå amok. De sendte masser af fyrværkeri ind på banen, og kampen var tæt på at blive afbrudt allerede her.
Den kom dog i gang igen, og med fem minutter igen udlignede Hertha til 2-2, og dermed manglede de kun ét mål for at vinde kampene på reglen om udebanemål.
Det mål kom dog aldrig, og i stedet endte kampen i det totale kaos. Düsseldorf-fans forsamlede sig rundt om banen og invaderede banen, inden dommer Wolfgang Stark havde fløjtet af.
Endnu en gang var kampen tæt på at blive afbrudt, og der gik 20 minutter, før de sidste to minutter af opgøret kunne spilles. Masser af tilskuere invaderede banen og begyndte at rive græs op fra banen for at sikre sig en souvenir fra den oprykning, der endnu ikke var helt på plads, mens politi og kontrollører forsøgte at få ryddet banen for alle dem, der ikke burde være der.
Efter de 20 minutters afbrydelse blev dog kun til lidt over et minut, inden kampen blev endegyldigt fløjtet af, og så var det Hertha-spillernes tur til at gå amok og brokke sig til dommeren over det manglende minut, de mente der manglede at blive spillet. Samtidig invaderede Düsseldorf-fans endnu en gang banen, og Hertha ankede resultatet af kampen for om muligt at fremtvinge en sejr efter protest.
Rekordlang straf efter slag mod dommer
Selv om kampen på grønsværen var færdig og afgjort, var efterspillet langt fra overstået. Dommer Wolfgang Stark indberettede, at han i tumulten i spillertunnellen var blevet slået i nakken af Herthas Levan Kobiashvili, der dog nægtede. DFB gav dog Kobiashvili en historisk lang karantæne frem til nytåret 2012-13 for sin andel i balladen, ligesom yderligere tre Hertha-spillere og Fortuna-legenden Andreas Lambertz måtte stå skoleret og fik karantæner for ukvemsord over for dommeren og brugen af romerlys i fejringen af oprykningen.
De to klubber blev også idømt bøder for deres andel i kampene, men i sidste ende stod resultatet på banen ved magt, og rhinlænderne kunne glæde sig over en tilbagevenden til Bundesligaen efter 15 års fravær.
Fortuna Düsseldorf har som ét af kun tre hold fra 2. Bundesliga i den nye æra af Relegationskampene sikret sig oprykning. De øvrige 13 gange har Bundesliga-mandskaberne bevaret pladsen blandt de 18 bedste i republikken.
Men F95 kunne være blevet det første hold, der to gange var rykket op via Relegationskampe. Kun en tabt straffesparkskonkurrence i hjemmekampen sidste år Relegationskampe adskilte dem fra endnu en oprykning, men Fortuna burde aldrig nogensinde være havnet i straffesparkskonkurrencen.
Det største comeback i Relegationskampe
Düsseldorferne stod over for VfL Bochum i den afgørende duel om oprykning, og Fortuna havde vundet den første kamp i Bochum med hele 3-0. Dermed burde det være en formsag at køre en samlet sejr hjem, men 3-0 er som bekendt en næsten lige så farlig føring som 2-0.
I hvert tilfælde skulle Bochum kun bruge fire gyldne minutter i midten af anden halvleg på at score de to mål, der sendte dem fra 1-0 til 3-0 i returkampen, og da der ikke blev scoret mere i de i alt 120 minutters fodbold, måtte straffesparkene afgøre pladsen i Bundesligaen.
Efter syv forsøg blev Andre Hoffmann den store antihelt for Fortuna Düsseldorf, da han brændte, og lige efter kunne Maximilian Wittek sikre Bochum en yderst overraskende forlængelse af opholdet i den bedste række.
Marcelo Diaz og legendestatus
Ikke alle dramaer omkring Relegation har Düsseldorf som omdrejningspunkt. Med fire deltagelser er HSV en flittig gæst i kampene. To af gangene var det som Bundesliga-mandskab, mens de seneste to gange var som udfordrere fra 2. Bundesliga.
Især Relegationskampene i 2015 sidder stadig skarpt i minderne hos die Rothosen. For andet år i træk skulle de redde sig i Bundesligaen efter en 16.-plads, og denne gang var det Karlsruhe, der var modstander.
1-1 stod der efter 90 minutter på Volksparkstadion, og derefter skulle det hele afgøres på Wildpark Stadion i Karlsruhe i returkampen fire dage senere. Reglen om udebanemål talte i denne omgang, og dermed var Karlsruhe i Bundesligaen allerede, da dommer Manuel Gräfe fløjtede kampen i gang.
Reinhold Yabo fik det gamle, åbne, umoderne og udslidte Wildpark Stadion i ekstase, da han 12 minutter før tid scorede for hjemmeholdet.
Men Relegation er ikke Relegation uden drama, og HSV er ikke HSV, hvis der ikke opstår et eller andet uventet. Den ordinære spilletid var egentlig udløbet, da Manuel Gräfe fløjtede for en ikke-eksisterende hands mod Karlsruhes Jonas Meffert halvanden meter udenfor feltet. Vild opstandelse, kaos, ævl og kævl skulle der til, mens HSV-træner Bruno Labbadias elegante udseende og påklædning på sidelinjen var udsat for et enormt pres.
Midt i det hele stod Marcelo Diaz ganske cool og afventede situationen. Og da Gräfe endelig kunne sætte spillet i gang igen, sendte Dias bolden med en blød højre inderside bolden over muren og i målet i den modsatte side af, hvor Karlsruhe-målmand Dirk Orlishausen helt rigtigt havde placeret sig.
Det var Dias’ eneste mål for HSV, men hvilket. 1-1, 30 minutters ekstra spilletid på et stadion, hvor hovedparten af tilskuerne var knuste efter deres ellers sikre oprykning og efterfølgende fest var forsvundet ud i aftengråvejret af et enkelt spark.
Det lugtede af straffesparkskonkurrence i lang tid, men fem minutter før tid kom Nicolai Müller susende ved den bageste stolpe og skubbede bolden over stregen til en HSV-føring på 2-1. Sæson nummer 54 i Bundesligaen var sikret for die Rothosen, mens Karlsruhe stadig venter på en retur til den Bundesliga, hvor de i 90’erne imponerede med flere flotte resultater og placeringer. Og så betød det mindre, at de i de sidste sekunder af den forlængede spilletid brændte et straffespark for en hands, der heller aldrig skulle være dømt.
De overbevisende sejre
Relegation har ikke altid været spændende og nervepirrende. Det allerførste opgør i anden omgang i 2009 blev noget af en fuser. Nürnberg var udfordreren til Energie Cottbus, der skulle forsvare sin Bundesliga-plads. Men allerede efter den første kamp i Cottbus var det sket med spændingen. Nürnberg vandt 3-0 og med en sikker 2-0 sejr hjemme i returkampen kunne man nemt køre oprykningen i hus.
Stuttgart havde også let spil i 2023, da de endnu en gang sikrede undergangsstemning i Hamburg. Under et minut var der spillet af den første kamp i Stuttgart, inden hjemmeholdet havde scoret det første mål. Det endte med en 3-0 sejr til VfB, og selv om HSV hurtigt kom foran 1-0 i returkampen, var niveauforskellen i de to kampe stor. Stuttgart endte med en sikker 3-1 sejr på Volksparkstadion, og dermed den klareste sejrsmarginal i de 26 Relegationskampe.
Omvendt skal man 37 år tilbage for at finde den smalleste udgang af en Relegation. Det var den første og ud over sidste års duel eneste gang, at op- og nedrykningen er afgjort efter en straffesparkskonkurrence.
Derby i ekstrakamp
I dag lyder et opgør mellem Darmstadt og Waldhof Mannheim om en plads i Bundesligaen ikke videre ophidsende, men de to klubber, der ligger kun 55 kilometer fra hinanden, leverede tre dramatiske kampe.
Det første opgør på Böllenfalltor-Stadion i Darmstadt endte med en hjemmesejr på 3-2 efter gæsterne et par minutter inde i anden halvleg ellers havde bragt sig foran 2-0. Men ti gyldne minutter i midten af anden halvleg vendte darmstädterne kampen og kunne tage til Südweststadion i Mannheims naboby, Ludwigshafen med en sejr i baghånden.
I returkampen så det længe ud til, at det også blev nødvendigt med en tredje og afgørende kamp. Efter 20 minutter var Mannheim kommet foran, og det var også stillingen indtil tre minutter før tid, hvor Peter Lux scorede til 2-0 og dermed sendte Bundesliga-billetten i hænderne på Mannheim, der skulle forsvare sin plads blandt de 18 bedste.
Men der gik kun et minut, før det hele var udlignet igen. Uwe Kuhl reducerede til 2-1 for Darmstadt, og da reglen om udebanemål ikke var i brug i Relegationskampe i 1980’erne, måtte man ud i en tredje kamp.
Her måtte de to mandskaber på udflugt til Saarbrücken, hvor Ludwigsparkstadion sørgede for neutrale græsstrå til den sidste og altafgørende kamp, der blev spillet dagen før EM-slutrunden i Vesttyskland skulle begynde.
Efter otte mål i de første 180 minutters fodbold mellem de to hold, kunne ingen score i de 120 minutter, der skulle finde en endelig afgørelse på dramaet. Derfor måtte de to hold ud i straffesparkskonkurrence, og begge hold brændte to gange i de første fem ordinære forsøg. Derfor måtte man helt hen til den syvende sparker, hvor Darmstadt-spilleren med det herlige navn, Willibald Bernecker, på værste Elkjær-maner lossede bolden flere meter over mål.
Derefter kunne Peter Lux lade sig hylde som Waldhof-helt, da han scorede på kampens sidste spark og sikrede de blå-sorte fra Mannheim endnu en sæson i Bundesligaen.
Mannheim fik yderligere to sæsoner i Bundesligaen, inden de i 1990 rykkede ned, og siden har de ikke været i den bedste række. Klubben har været ramt af store økonomiske problemer, en degradering til den fjerdebedste række og historien om Relegationskampe kunne være fortsat med de dramaer, Waldhoferne var igennem for at slippe gennem det minimale nåleøje mellem Regionalliga og 3. Bundesliga.
Tre år i træk mellem 2016-2018 tabte de oprykningsfinalerne, og den ene gang var det endog efter en straffesparkskonkurrence mod SV Meppen, efter begge kampe var endt 0-0.
Reddet af konkurs og Relegationskampe
Også Darmstadt har siden været involveret i en vanvittig Relegationskamp. Dengang gjaldt det dog en oprykning fra 3. til 2. Bundesliga, hvor man var udfordrer i en duel mod Arminia Bielefeld.
Darmstädterne havde leveret en overraskende god sæson og var stik mod forventningerne blevet nummer tre i 3. Liga efter man sæsonen før egentlig var rykket ud af rækken, men blev reddet af en konkurs.
Derfor var Bielefelderne også kæmpe favoritter til kampene, og det levede de også op til i den første kamp på Böllenfalltor i Darmstadt. Bielefeld vandt 3-1, og så skulle returkampen på Alm i Bielefeld “bare” overstås.
Men når man kan spille uden nerver og pres, kan man nogle gange levere en vanvittig og forbløffende præstation. Og det leverede Darmstadt den majaften i Bielefeld.
Seks minutter efter pausen kom de foran 2-0 og manglede kun ét mål for at levere sensationen. Håbet og drømmen om avancement levede kun et par minutter, inden hjemmeholdet reducerede til 1-2 og dermed igen lå til at beholde pladsen i 2. Bundesliga. Men 11 minutter før tid skete miraklet, da Darmstadt scorede til 3-1 og sendte kampen ud i forlænget spilletid. Men det kunne lige så godt være afgjort allerede i de ordinære 90 minutter, da Darmstadt havde flere store chancer til at score til 4-1 i de sidste minutter.
Det blev en af de mest underholdende 30 minutters forlængelse, tysk fodbold har set. Begge hold gik til hinanden som boksere, der ønskede en hurtig knockout, og det så ud til, at Bielefeld skulle sætte det afgørende stød ind, da de ti minutter før tid reducerede til 2-3, og dermed igen lå til at forlænge opholdet i 2. Bundesliga.
Men to minutter inde i dommerens ekstratid af den forlængede spilletid scorede gæsternes brasilianske spiller, Elton da Costa til 4-2, og dermed var sensationen en kendsgerning, mens bielefelderne og de 26.000 tilskuere på Alm knapt anede, hvad der egentlig var foregået. I kampens allersidste angreb var Bielefeld-målmand Stefan Ortega (yep, ham der i dag er i Manchester City…) gået med frem på et frispark, og han var med til at skabe så meget kaos i Darmstadts straffesparksfelt, at hjemmeholdet sendte et hovedstød på stolpen.
Så små marginaler skilte de to hold fra en plads på henholdsvis næstbedste og tredjebedste niveau, og det er den intensitet, der har sikret Relegationskampe overlevelse, selvom der også har været kritik af, at op- og nedrykning skal afgøres med to kampe inden for 72 timer.
Som skrevet er der spillet 26 kampe mellem 1. og 2. Bundesliga-hold om en plads i Bundesligaen. I de første ti kampe fra 1982 til 1991 vandt Bundesliga-mandskaberne syv af de ti opgør, mens forskellen er blevet endnu tydeligere i kampene fra 2009 til i dag.
13 af de 16 gange har Bundesliga-holdet vundet. Kun Cottbus, Hertha Berlin og VfB Stuttgart har tabt opgørene som Bundesliga-mandskab, og nu skal Heidenheim så se, om de kan bruge den statistik til noget fornuftigt, når der venter to Relegationskampe mod Elversberg, der endte denne sæson på en tredjeplads i 2. Bundesliga.
Omvendt har 3. Liga-mandskaberne i den grad overtaget, når de spiller mod 2. Bundesliga-hold i deres Relegation. Den landsdækkende 3. Liga blev først indført til sæsonen 2008-09, men siden har 3. Liga-mandskaberne vundet hele 12 af de 16 dueller mod hold fra den næstbedste række. Her er det kun Dynamo Dresden, 1860 München, Erzgebirge Aue og 1. FC Nürnberg, der har formået at redde livet som 2. Bundesligamandskab gennem Relegation. Det bliver i de kommende dage op til Eintracht Braunschweig at ændre på det faktum, når de over to kampe mod Saarbücken dyster om en plads i næste års 2. Bundesliga.
- Optakt til foråret i 2. Bundesliga 2025-26: Rykker Hertha og Schalke op?
Foråret i 2. Bundesliga 25-26: Rykker Hertha og Schalke op i Bundesligaen, og hvilke klubber må tage den tunge tur ned i 3. Liga? - Optakt Bundes Manager runde 2: Karneval i Mainz
Da jeg kun opdagede, at to kampe var aflyste forholdsvis kort inden ”Anpfiff” fredag aften, var jeg nødt til at skifte lidt hurtigt, og det… Read More - Få rabat på fodboldkampe i Bundesligaen med Bulibold
Få rabat på fodboldkampe i Bundesligaen med Bulibold. Oplev Dortmund,Bayern München, HSV og alle de andre spille hjemme til en favorabel pris - Optakt og gode råd til Bundes Manager forår 2026
Optakt til Bundes Manager forår 2026 – få gode råd til, hvem du skal vælge for at klare dig godt i spillet hos holdet.dk
