Der venter en sæson med masser af pres fra mange sider for HSV efter den længe ventede tilbagevenden til Bundesligaen. Köln, som formentlig rykker op sammen med HSV, har masser af erfaring i oprykninger, men har ikke formået at bide sig fast for alvor og har også syv nedrykninger at fremvise.
“Det er godt med en nedrykning. Så kan man komme ned i den næstbedste række og begynde forfra”.
Disse kloge ord hører man ofte, når ens favorithold kæmper for overlevelse i bunden af rækken, og der skal findes en forklaring på, hvorfor det i den kommende sæson kan give mening at skulle møde knapt så sexede hold på næsthøjeste niveau.
Filosofien var muligvis også gældende i den blå del af Hamburg i foråret 2018, da Hamburger SV efter lidt for mange sæsoners flirten med en nedrykning efter 55 år i Bundesligaen endte med at tage én af de to kedelige billetter ned til den næstbedste række.
“HSV er hurtigt tilbage – de er den største klub, har den største økonomi og er en forklædt Bundesliga-klub, der bare skal hurtigt ned at vende”, var en anden af fraserne, der kom, efter at nedrykningen i maj 2018 var en realitet.
Den forventede ene sæson endte dog med at blive til syv, hvor die Rothosen har vadet i tredje- og fjerdepladser, inden det lørdag aften endelig stod fast, at denne sæson ender med en direkte oprykning til de 18 bedste i tysk fodbold.
Fortilfælde skræmmer
Men bliver det en ren walkover for HSV at komme tilbage i det fine selskab oven på syv år på anden klasse? Ikke nødvendigvis. For klubben fra den finere del af Hamburg kan med bævrende knæ kigge mod de formodede medoprykkere Köln eller Frankfurt for at se, hvor svært det egentlig kan være for en traditionsklub at vende tilbage til Bundesligaen efter nedrykninger.
Begge klubber var lige som HSV blandt de 16 hold, der spillede Bundesligaens debutsæson i 1963, og indtil midten af 1990’erne havde man ikke fantasi til at forestille sig, at nogle af de tre hold nogensinde skulle rykke ud og dermed ikke være en del af det fine selskab. Nok vandt de ikke mange titler, men de lå som regel i subtoppen eller i et solidt midterfelt uden for alvor at flirte med nedrykningsstregen.
Men i 1998 gik det galt for die Geisböcke, og to år tidligere var Frankfurt røget ud for første gang efter at have været bare otte minutter fra at vinde mesterskabet bare fire år tidligere.
Siden har de to klubber været gennem henholdsvis syv og fire nedrykninger, og for kölnernes vedkommende har man aldrig fået et fodfæste i Bundesligaen trods en enorm opbakning fra byen. Med opbakning følger også pres, men ikke nødvendigvis de økonomiske midler, der skal til for at kunne følge med blandt midter- og topklubberne i Bundesligaen.
Har HSV økonomien til Bundesligaen?
Netop økonomien kan blive en væsentlig faktor for HSV, når de skal bide sig fast i Bundesligaen igen efter syv års fravær. Pengekassen har været fin til et liv på næstbedste niveau, men allerede da HSV var i Bundesligaen, lå man i den nederste halvdel, når det kom til omsætning. Og selv om der er gået otte år siden seneste opgørelse, er klubbens omsætning ikke steget, hvilket vil placere HSV i den nederste tredjedel blandt denne sæsons Bundesliga-klubber, målt på omsætning.
HSV er som bekendt en storklub, både i egen og tilhængeres optik, og med sin placering i republikkens næststørste by, hvor pengesedlerne flere steder i byen ligger tætpakkede i pengepungen, burde der være masser af økonomi til at holde en storklub med i toppen også økonomisk. Men pengene sidder bare ikke særligt løst, når det kommer til at finansiere elitesport i byen. Tidligere er HSV Handball gået konkurs, og byens ishockeyhold er også knækket sammen økonomisk, da der ikke var villighed til at finansiere klubben.
Det er heller ikke en hemmelighed, at HSV gennem mange år har været endog tæt knyttet økonomisk til milliardæren Klaus-Michael Kühne, der har skabt sin formue på en stor speditionsforretning. Det er sket mere end en gang, at Kühne har lagt investeringer i tocifrede millionbeløb i klubben, og det var også den aldrende milliardær, der for nogle år siden købte navnerettighederne til stadion, så det igen kunne hedde Volksparkstadion efter en æra med flere forskellige sponsornavne.
En anden ting, man heller ikke må undervurdere, er presset fra omgivelserne. Klubben, byen og fansene ser HSV som en storklub, der bør være med i toppen uanset forudsætninger, og de forventninger har tidligere spændt ben for at nå de store triumfer. I slutningen af 00’erne havde man det seneste storhold og stod på tærsklen til triumfer både nationalt og internationalt som titeloutsidere i Bundesligaen og de famøse 18 dage i 2009, hvor man tabte to semifinaler til Werder Bremen og dermed missede en finaleplads i både DFB Pokal og UEFA Cup’en.
Köln som skrækeksempel
Men luften gik ud af ballonen i det nordlige Hamburg og selv om materialet i de sidste år af Bundesliga-tilværelsen blev svækket og ikke kunne følge med konkurrenterne, var kravene fra omgivelserne nådesløse. Den ene træner og sportschef efter den anden blev fyret, og den manglende kontinuitet blev til sidst også et problem på banen, bedst illustreret af panikfyringen af træner Bernd Hollersbach efter bare syv kampe i vinteren 2018.
Alt det kan man uden problemer genkende i 1. FC Köln. Op til den første nedrykning i 1998 havde man i klubbens ledelse lænet sig tilbage og bildt sig ind, at nedrykninger slet ikke kunne komme på tale i en klub med Kölns storhed og tradition.
Realiteten satte dog ind, og selv om man aldrig har haft mere end to år ad gangen i den næstbedste række, har man i de seneste 27 år ikke formået at bide sig fast for alvor, når man var vendt tilbage til Bundesligaen efter en oprykning.
Omsætningen er med omkring 160 millioner euro i den 2023-24 sæsonen i Bundesligaen hæderlig, men ikke prangende for Tysklands fjerdestørste by. Og de 160 millioner euro i omsætning er overgået af langt mindre klubber som Hoffenheim eller opkomlinge som RB Leipzig, der om nogen er hadeobjekter i Bundesligaen, og som en god del fundamentalistiske fans meget gerne ser byttet ud med die Geisböcke.
Også i Köln har presset fra omgivelserne været enormt. Flere boulevardaviser holder til i byen og følger med i hvert eneste skridt og fejltrin i klubben, og netop fejltrinene bliver ofte til store historier, når sportssiderne i Express eller Bild skal fyldes med nyt om og fra klubben. Og det lægger et stort pres på ledelsen, der sjældent har eller får ro til at træffe beslutninger baseret på fornuft i stedet for på følelser og pres.
Selv om Köln har været ned at vende syv gange på 26 år og dermed ligger på en delt tredjeplads over flest nedrykninger fra Bundesligaen sammen med Bochum og Hertha Berlin, har man to gange formået at spille sig til europæiske billetter og skabt en enorm eufori i Köln.
Men begge gange har de europæiske kampe været kostbare på hjemmefronten, hvor man er dumpet til bunds i Bundesligaen på trods af forsæsonens succes. Helt galt var det i efteråret 2017, hvor man hentede sølle tre point i sæsonens første 16 kampe og endte med at rykke ud sammen med HSV efter kun at have hentet usle 22 point i sæsonens 34 kampe.
Stor opgave forude for HSV
Der venter en stor opgave for de to formodede oprykkere i den nye sæson, hvis de skal bide sig fast i det fine selskab og lade deres tradition og lidenskabelige fanskare være en fast bestanddel af Bundesligaen. Det gælder både på chefgangene, hvor klubbernes ledelse skal finde solide pengebeløb for at kunne hægte sig fast i det økonomiske midterfelt i rækken.
Det gælder også på det sportslige plan, hvor klubberne skal bevare roen og ikke gå i panik over lidt modgang, som det så ofte før er sket, og som kölnerne viste så sent som for en uge siden, da man med to kampe igen smed træner Gerhard Struber og sportschef Christian Keller på porten to runder før tid og erstattede Struber med gode gamle Friedhelm Funkel, der i en alder af 71 år skal forsøge at trække Köln det sidste stykke over målstregen.
Men det gælder også at have en god og heldig hånd i sammensætningen af truppen til den kommende sæson. Köln har lidt under et transferforbud over to vinduer sidste år, og kritikken af Christian Keller gik på, at han handlede alt for dårligt ind i vinterens transfervindue på trods af masser af tid til at forberede at få fat i de rigtige spillere efter to perioder, hvor der ikke kunne komme nyt blod i truppen udefra.
Og så handler det også om som den sværeste øvelse, nemlig at fans og omgivelser indser, at forventningerne skal være realistiske. Ingen af de to oprykkere kommer til at spille med om hverken mesterskab eller europæiske billetter i den kommende sæson, men skal være glade, hvis de kan efterlade mindst to og allerhelst tre klubber bag sig, når 34. runde er overstået i slutningen af maj 2026.
