bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bad Boys 11 – Walter Frosch

Bad Boys 11 – Walter Frosch

 ”Moderne fodbold stinker” hedder et af mine fantasyfootball-hold. Misforstå mig ret, jeg elsker stadig fodbold og ser bestemt min del. Jeg er dog blevet uendelig træt af alle de penge, klubberne formøbler, al den tid spillerne bruger foran spejlet og på at optage nye dansetrin til deres SoMe kanal og al den umage, de gør sig for ikke at sige noget som helst, når de bliver interviewet.

Moderne fodboldspillere er efterhånden blevet så skolede i omgang med medierne, at svarene i et interview er ca. lige så forudsigelige og søvndyssende som slutningen på den til enhver tid seneste Ragner Grasten film.
Jeg vil i den her artikelserie prøve at stille et hold bestående af 11 spillere og en træner, hvor præmissen er, at de skal være markante personligheder, gode fodboldspillere og meget gerne politisk ukorrekte. I må bære over med, at jeg primært udtager spillere, der havde deres storhedstid i forrige århundrede. Det skyldes ikke kun min alder, men også at jeg synes, at størstedelen af moderne fodboldspillere er dødkedelige.

 

Venstre back – Walter Frosch

På venstre back pladsen ville Andy Brehme være et godt valg. Han virker til at være en god fyr, men han mangler simpelthen den udstråling og kant, som min præmis efterspørger.

Paul Breitner er et meget bedre valg. Han lever fint op til alle kriterierne, men i stedet har jeg valgt Walter Frosch.

Der er sikkert mange, der aldrig har hørt om forsvarsspilleren, der spillede 213 Bundesligakampe for 1. FC Kaiserslautern og St. Pauli, scorede 24 mål og blandt andet var manden, der var skyld i, at DFB indførte karantænereglen efter et vis antal gule kort.

1. FC. Kaiserslautern 1974-1976

Hvis man forestiller sig stereotypen af en Bundesligaspillers udseende i 70´erne, så var Walter Frosch et godt bud. Han havde en kæmpemæssigt hvalros overskæg og det tidstypiske Bundesligahår. Vokuhila. Vorne kurz, hinten lang.

Den udlærte skorstensfejer, der gennem hele sin karriere røg 60 smøger om dagen, inledte sin karriere i Arminia Ludwigshafen. Som 20-årig skiftede han til SV Alsenhorn, der på det tidspunkt spillede i Regionalliga Südwest. Her udviklede han sig til en knaldhård og kompromisløs forsvarsspiller. Den ellers rolige og hyggelige fyr forvandlede sig til et monster, så snart han blev sluppet løs inden for kridtstregerne. Han gik kampene igennem og ”psykede” modstandernes angribere, fortalte dem, at han ville brække deres ben, spurgte om, hvilket hospital de helst ville på eller fortalte, hvad han ville gøre ved dem i returkampen.

Samtidig kunne han spille fodbold i sådan en grad, at flere af holdene fra Bundesligaen fik øje på ham.

I en kamp præsterede han endda, efter at have lavet mindst tre frispark mod modstandernes angriber i samme sekvens for bagefter, at springe over banden for at få fat på de tilskuere, der formastede sig til at råbe efter ham.

I 1974 bød Kaiserslautern og Bayern München på den benhårde forsvarsspiller. Frosch skrev under på begge klubbers kontrakter.

Det gik af sagens natur ikke, så sagen endte hos DFB, der måtte afgøre, hvor Frosch skulle spille fremover. Walter Frosch tog på forlænget ferie på Mallorca, mens forbundet afgjorde hans videre skæbne.
DFB afgjorde, at Kaiserslautern fik forsvarsspilleren, der dog samtidig blev idømt en fire måneders karantæne.
Den 23. november skiftede Kaiserslauterns træner Erich Ribbeck Frosch ind i en hjemmekamp mod Hertha, og den nye spiller satte sig straks på pladsen som venstre back.

Den følgende sæson skulle vise sig, at blive den sportslig bedste i Froschs karriere. Han var en af holdets bedste i en sæson, hvor Kaiserslautern nåede finalen i pokalturneringen, som de dog tabte til HSV.

Sideløbende med de gode resultater på banen levede Frosch det søde liv på en facon, som givet ville have fået selv George Best til at nikke anerkendende.

Da Frosch på et tidspunkt var i gang med et større drukgilde aftenen inden en kamp mod Schalke, udfordrede han en fra selskabet til et 400 meter løb, hvor modstanderen fik 100 meter forspring. De vædede 10 liter øl, og ”Froschi” vandt naturligvis. Dette skete klokken 3 om natten, og da Erich Ribbeck dagen efter bemærkede, at forsvarsspilleren mødte op med rødsprængte øjne, undskyldte Frosch det med øjenbetændelse. Herefter gik han ud og spillede en brandkamp. Han skulle spille over for landsholdsspilleren Erwin Kremers, og han gjorde det så effektivt, at Kremers blev udskiftet efter 18 minutter!

Walter Frosch blev i sin første sæson for Kaiserslautern så god, at Jupp Derwall udtog ham til det tyske B-landshold. Her meldte han dog fra med ordene: ”Ein Walter Frosch spielt nur in der A-Nationalmannschaft oder in die Weltauswahl.” Den one-liner kan stadig finde på T-shirts i det tyske.

Ribbecks utilfredshed med sin forsvarsspilleres ageren uden for banen var dog tiltagende. ”Der Frosch versaut mir die junge ”Spieler” udtalte han, og klubbens endte med at sende deres ”enfant terrible” videre. Rygterne ville vide, at Frosch cirka samtidig proklamerede, at han snart ville ”nedlægge” Ribbecks kone.


St. Pauli 1976-1982

Hvis man bliver ”Publikumsliebling” på Millerntor, så er man altså mere end speciel.

I Hamburgs syndige bydel elsker tilskuerne altid en dedikeret og skæv type, der kan lukke modstandernes farligste angriber ned, så Frosch blev kultfigur fra dag et.

I en kamp mod Eintracht Frankfurt nægtede gæsternes Dietrich Weise således at spille mod Frosch. Frankfurt suspenderede efterfølgende Weise for en kamp, hvilket han åbenbart var ligeglad med, når blot han ikke skulle spille direkte over for Frosch.

I sin første sæson opnåede Frosch 19 gule kort. Det er stadig rekord, og dengang var det den direkte årsag til, at DFB indførte reglen om, at fem gule kort udløste en spilledags karantæne.

Næste sæson begyndte skidt for Frosch. Han løb ind i en skade, der holdt ham uden for banen de første tre måneder. Da han kom tilbage var løbet, trods enkelte gode kampe af Frosch, kørt for St. Pauli og klubben måtte en tur ned i den næstbedste række.

St. Paulis træner valgte i forbindelse med nedrykningen at fritstille Walter Frosch. Klubben havde åbenbart problemer med forsvarsspillerens livsstil.
Blot et par måneder inde i 1978-1979 sæsonen hentede St. Paulis nye træner dog ”Froschi” retur – træneren hed for øvrigt Sepp Piontek. St. Pauli fik med den nye gamle spiller stabiliseret tingene, men de blev efter sæsonen erklæret konkurs og måtte tage turen helt ned i Amateur Oberliga Nord.

Sideløbende blev Frosch erklæret personlig konkurs. De småpenge han tjente på fodbolden blev endda suppleret med en indtægt hos Supermarkedskæden Edeka, hvor han bijobbede, men det var ikke nok.

St Pauli vandt Oberligaen, men da man sæsonen efter samlede 2. Bundesliga Nord og Süd i én liga, var der ikke plads til hold fra Oberligaen.

St. Pauli nåede dog finalen i de tyske amatørmesterskaber efter sejre over Mainz og Ingolstadt, men tabte finalen til 1. FC Kölns amatørhold.
Før 1982-1983 sæsonen stod St. Pauli foran et generationsskifte, så der var der ikke længere plads til Frosch. Han skiftede derfor til Altonaer FC von 1883 og spillede en vigtig rolle i deres oprykning til Oberligaen. Efter at have sikret Altona mod nedrykning i 1983-1984 var det slut, og Walter Frosch hængte støvlerne på hylden.

Tiden efter fodbolden

Walter Frosch blev ironisk nok bestyrer af cafeteriet hos SC Victoria Hamburg efter fodbolden. Han havde ellers tidligere indrømmet, at kneiperne var hans sværeste modstander.

I 1996 fik han konstateret kræft i området omkring ganen. Han måtte gennem talrige operationer og kæmpede i årevis mod sygdommen.

I 2008 røg han i koma, på grund af organsvigt, men kæmpede sig tilbage igen.

Walter Frosch døde i Hamburg den 23. november 2013.

I 2010 valgte St. Paulis fans Frosch ind på århundredes bedste St. Pauli hold.

I 2012 oprettede Victoria Hamburg en ”Walter-Frosch-Turnier”, hvor indtægterne går til kræftramte børn.

På YouTube kan du finde et interview med Frosch fra en opvisningskamp hos St. Pauli i 2007. Journalisten bemærker en firkantet genstand, der hvor benskinnerne burde have siddet og spørger ind til det. Frosch svarer med sin typiske – og med årene mere og mere hærgede stemme, at det da var cigaretterne. Han blev kaldt så hurtigt på banen, at han ikke nåede at lægge dem fra sig, så han gemte dem i strømpen.

Walter Frosch kunne givet vis have fået meget mere ud af sine evner, hvilket Erich Ribbeck også har udtalt sig om i et interview efter deres fælles tid i Kaiserslautern, men hvem kan undgå at blive forelsket i sådan en karakter?

Jeg kan ikke og derfor bliver ”Froschi” venstre back på mit hold, og der er langt ned til Pauil Breitner, skulle jeg hilse og sige.
Jeg er ikke alene. I forbindelse med en BVB pressekonference i 2013, blev Jürgen Klopp spurgt om den nyligt afdøde Frosch, hvortil han svarede: ”Alle die nicht wissen wer Walter Frosch ist bitte den Saal verlassen.”

Læs også: Bad Boys 11 – Toni Schumacher

 

You may also like
VM 2014, Tyskland, Brasilien, VM-semifinalen, Miroslav Klose, 1-7
Brasilien – Tyskland 1-7: Kampen vi aldrig glemmer
Fodboldcitat, ejerforholdene
Historien om Uwe Rösler – En Manchester City legende indtager Aarhus
Schalke, Gazprom, trøjesponsorer
Kronhjorte, kondomer og kyllinger – trøjesponsorer og deres historie i Bundesligaen
Bundesliga
Interview: Tobias Bech og det overraskende skifte til tysk fodbold — fra Viborg til Ingolstadt