Gik du glip af nogle af de mest populære artikler på bulibold.dk i 2013? Vi har lavet en kort oversigt over de mest læste artikler fra året der gik siden vores start i august…
bulibold.dk slog dørene op i august 2013 og har siden da leveret stof om tysk fodbold til danske fodboldnørder. Vi åbnede mod målsætningen om at levere nørdet kvalitetsstof, der både underholdt og gjorde læseren klogere. I over 100 artikler i løbet af de første fem måneder af vores levetid, har vi forsøgt at leve op til den målsætning. Gør vi det godt? Kan vi gøre noget bedre? Vi hører meget gerne fra dig som bruger, hvis du har nogle input. Fang os på twitter, facebook eller via kommentarfeltet på denne side eller kontaktformularen øverst til højre.
Ikke mere snak – nu til de 10 mest læste artikler fra 2013:
1) De bløder for Union Berlin
Vejen fra togstationen til Stadion an der alten Försterei går gennem et skovområde, hvor efterårets blade hvirvler om benene på os. Ved træerne langs stien står gamle indkøbsvogne fra supermarkeder bundet fast, og Union Berlins fans smider deres tomme ølflasker i dem – en simpel gestus til flaskesamlerne og et bevis på den solidaritet, som kultklubben er indsvøbt i. Jeg er på vej til hjemmekamp mod Karlsruher SC.
Union Berlin nærmer sig Bundesligaen. Noget som ingen havde troet på, da klubben i 2004 rykkede ned i Regionalliga Nord, og kun undgik en konkurs takket været bloddonationer fra fansene.
2) Bayern München: Den stille død
På banen går alting som det skal i Bayern München. Man er forsvarende treble-mester og har hentet verdens største trænernavn og et par superstjerner til byen. Man har taget hul på sæsonen på overbevisende vis og drømmer nu om endnu et rekordeventyr.
Men udenfor banen – eller rettere lige ved siden af, i Bayerns traditionsrige Südkurve – er der en eskalerende konfrontation på vej mellem klubbens ultras og ledelsen.
3) Bundesligaen eksporterer: Indtages den sidste bastion?
Bundesligaen boomer til højre og venstre, men har altid haltet efter når det kommer til tv-pengene. Med en ny international aftale indgået med 21st Century Fox forsøger man at komme dette til livs. Vi ser på om det lykkes, og om det i virkeligheden er et problem.
Den nye aftale med Fox, der sender €140 millioner til Bundesligaen hver sæson fra 2015, er på mange måder historisk. Produktet i Bundesligaen appellerer til seere over hele verden og interessen for ligaen boomer. På den baggrund er det imponerende, at man nu kan nå ud til seere verden over. Men økonomisk er det i virkeligheden kun et mindre tilskud til en i forvejen ret slunken tv-kasse.
4) Bayern München: At forbedre en Treble-sæson
Det store spørgsmål er selvfølgelig også, hvor meget Guardiola helt konkret vil gå ind og ændre ved spillestilen. Indtil videre har han meget diplomatisk udtrykt ”at spillerne bestemmer spillestilen”, men i venskabskampene er der i hvert fald blevet eksperimenteret godt og grundigt.
Vi kiggede i krystalkuglen forud for Bayerns sæson.
Se om vi ramte rigtigt eller skød forbi her.
5) Rejseguide: Hamborg og HSV
En kæmpe oplevelse, et mekka af mennesker og ikke mindst en elendig gang fodbold. Velkommen til Norddeutsche Derby; Hamburger Sport-Verein mod Sport-Verein Werder Bremen.
bulibold.dk har sendt en mand i marken – nærmere bestemt en nordtysk én af slagsen – og klæder dig her på til at tage turen over grænsen til Hamborg for at se HSV. Her følger en rapport med alt hvad du skal vide om stadion, billetter, transport og atmosfære. Hvad venter du på? Kom afsted!
Vi drog til derdydag i det nordtyske. Læs mere her.
6) Sæsonens hold 2013/14
Vi har hverken fået solstik eller kaffen galt i halsen, men kaster os her ud i at forudsige sæsonens bedste Bundesligaspillere. Der er kun spillet én runde af denne sæsons Bundesliga, men vi har kigget i krystalkuglen og spået hvilke spillere, der kommer til at præstere på højeste niveau over hele sæsonen.
Se om vi er på rette vej eller har trådt ved siden af her.
7) Bayer Leverkusen: Hyypias kontrakonger
Finder man den rigtige konstellation på højreback og holder Kießling sig skadesfri, er der ingen umiddelbar grund til at Leverkusen ikke kan gentage tredjepladsen fra sidste år. Konkurrencen i toppen kan dog blive hårdere denne sæson, så der er ikke råd til at træde for meget ved siden af.
Vi kiggede på Bayer Leverkusens udfordringer for den kommende sæson, der indtil videre byder på en andenplads og deltagelse i tre turneringer. Læs resten her.
8) Münchner Stadtderby: FC Bayern II – TSV 1860 München II
En lille smagsprøve på den berømte tyske fankultur når den er allerbedst: Tilhængere fra hhv. FC Bayern II og TSV 1860 II gør det traditionsrige Münchner Stadtderby på et nyrenoveret Grünwalder Stadion til noget ganske særligt.
Mere end 10,000 fans trodsede tirdag aften silende regn og torden og gjorde amatør-derbyet i Giesing til et af årets højdepunkter – også selvom det altså var en kamp i Regionalligaen, landets fjerdebedste række…
Se billeder og video fra reserveopgøret her og tag med på det omvendte opgør hos 1860 – med en dansker i hovedrollen.
9) Borussia Mönchengladbach: Max-faktoren
Det bliver spændende at se, om Borussia Mönchengladbach vil blive en del af midterfeltet igen i denne sæson, eller om de vil tage skridtet og blande sig omkring de vigtige, europæiske pladser. Skal det gå i opfyldelse, er der nogle ting, der skal lykkes.
– Og her kan Max Kruse blive en vigtig brik. Han er en meget frigjort, offensiv spiller, der både kan score mål og lægge op til de andre. Sådan en spiller har man altid brug for på et hold.
Læs om Max og Mönchengladbach her.
10) Et derby som få andre
Kampen er et af de mest hadefulde og historiske rivalopgør i tysk fodbold, og det er 37 år siden, at de to hold sidst mødtes i den bedste tyske række. Mødet mellem Hannover 96 og Eintracht Braunschweig gik ikke stille af sig udenfor tribunerne. Spraymalede grise, usmagelige Robert Enke-referencer og gule kors på markerne.
Revierderbyet får kamp til stregen af et hadefuldt opgør med tråde tilbage til Middelalderen: Velkommen til derby i Niedersachsen.