Det kan godt blive lidt trægt her i vinterpausen uden Bundesliga, så derfor glæder vi os meget over disse billeder, vi har fået tilsendt fra Dortmunds danske fanklub (BVB-fraktion Dänemark).
Tilbage i november måned arrangerede de nemlig en decideret BVB-julefrokost i Tønder. Mere end 30 medlemmer dukkede op, til det de beskriver som en hyggelig aften, trods 3-0 nederlaget mod Bayern München.
Blandt gæsterne var tidligere Dortmund spiller Bodo Schmidt, der kiggede forbi til en gang autografskrivning samt en snak om sin tid i klubben, der bød på 116 kampe og to mål.
Fra Bulibold skal der lyde en opfordring til alle om at sende os billeder eller andet materiale, hvis der sidder andre derude, der selv holder en julefrokost, arrangerer en klubtur eller noget lignende.