bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Fremtidens mænd – et kig ind i krystalkuglen

 

I kølvandet på et U-20 VM i New Zealand i begyndelsen af sommeren og et netop afsluttet U-21 EM i Tjekkiet synes det særligt aktuelt at komme med forudsigelser om, hvem der kommer til at sætte sit aftryk på Bundesligaen i fremtiden.

Tyskland har siden begyndelsen af 00’erne markeret sig som en fænomenal talentfabrik, hvor specielt stammen på det vindende landshold til U-21 Europamesterskabet i 2009 i form af bl.a. Manuel Neuer, Jerome Boateng, Mats Hummels, Sami Khedira og Mesut Özil kan fremhæves. Selvsamme stamme var senere hen en væsentlig årsag til at Tyskland vandt VM i 2014. Det nuværende tyske U-21 landshold havde imidlertid svært ved at følge i fodsporet på det legendariske hold fra 2009, og med en afklapsning af de helt store på 5 – 0 til Portugal og varierende spil kan slutrunden, på trods af en semifinale, ikke betegnes som den helt store succes.

Der er umiddelbart ingen grund til at frygte for fremtiden for tysk fodbold. Ungdommen er stadig i fokus, og Bundesliga-klubberne bruger knap 900 mio. om året på deres akademier. Dette betaler sig, og landet fortsætter med at skabe lovende og spændende talenter.

I denne artikel vender vi blikket mod det nyeste kuld af talenter, hvor nogle er mere kendte end andre. Vi ser bort for talenter såsom Johannes Geis, Kevin Volland, Hakan Calhanoglu og Maximilian Arnold, som vi mener allerede er velkendte og etablerede. Med risiko for at ramme ved siden af, agter vi altså at komme med spådomme om otte store talenter og fire interessante boblere. De øjner et reelt gennembrud i de kommende sæsoner, og kan forhåbentlig etablere deres navn i Bundesligaen.

Max Meyer & Leroy Sané

Et godt sted at begynde er hos Schalke 04. Mange af os har måske fulgt med i deres imponerende talentarbejde, hvor klubben de senere år har leveret talenter på samlebånd. Blandt de nyeste skud på stammen kan man ikke komme uden om Max Meyer og Leroy Sané.

Med sin beskedne størrelse holder Meyer sig primært til på den offensive midtbane, omend han også kan bestride en plads på den centrale midt. Hans sind er offensivt indstillet, og han har ofte vist sin fremragende teknik og driblinger frem, når han skal komme forbi sin modstander. Dertil har han i den grad også målfarlighed og formår at skabe chancer for sine medspillere.

Sané, der kan spille på begge kanter og i angrebet, har i løbet af foråret bidt sig fast i truppen. I Champions League og Bundesligaen har han vist sit farlige venstreben, hurtighed og smarte driblinger, når han driver bolden frem. Han huskes nok mest for en fremragende indsats imod selveste Real Madrid, og ligeledes det enestående solomål imod Wolfsburg. Med hans form og præstationer i dugfrisk erindring, så kan han potentielt vise sig at være det største talent i Schalke disse år.

Begge spillere bliver i hvert fald spændende at følge, når Andre Breitenreiter skal lede Schalke 04 i den nye sæson. Breitenreiters lyst til hurtig angrebsfodbold og omstillinger, vil helt sikkert kunne gavne Sané og Meyer.

Marc Stendera

En anden farlig herre, som også holder til på den offensive midtbane, er Frankfurts Marc Stendera. Efter at have overvundet en lang skadesperiode på grund af en korsbåndsskade, så fik Stendera under Thomas Schaaf for alvor markeret sig på førsteholdet i den afsluttede sæson. I 26 Bundesligakampe kvitterede han med tre mål og seks assists. Hans offensive potentiale har han vist op gennem ungdomsårene på flere tyske ungdomshold, og senest under U20 VM. Som en af turneringens største stjerner leverede han hele fire mål og tre assists i fem kampe.

I Frankfurt har man da også store forventninger til den unge Stendera. Hans spillestil er blevet sammenlignet med Mario Götze, eftersom han er kvik på fødderne, men ikke altid er den hurtigste sprinter på banen. Han har en god spille-intelligens, teknik og en evne til at kreere de afgørende afleveringer. Disse evner gør sig ligeledes gældende på dødbolde, hvor han er en specialist i udvikling.

Den nye sæson er med Armin Veh som træner, og her vil Stendera sandsynligvis indgå i Veh’s 4-2-3-1 system. Dermed kan Stendera ligge og lure bag angriberen, og være playmaker på hans foretrukne position.

Julian Brandt

Ligesom Sané og Meyer er den fleksible wing Julian Brandt også et af de mere åbenlyse valg på listen. Bayer Leverkusen har ytret store forventninger til ham, og klubbens sportsdirektør Rudi Völler er eksempelvis ikke bleg for at udråbe ham “som en af de mest talentfulde spillere i hele Tyskland”.

Brandt er da også allerede indehaver af et bemærkelsesværdigt CV med debut i Bundesligaen og i Champions League i en alder af 17, et verdensmesterskab for U-19 med landsholdet og 37 kampe i Bundesligaen for Leverkusen.

Brandt er kendt for hans målfarlighed, evne til at drible og frugtbare indlæg, hvilket blev udstillet i ungdomsrækken, hvor han med 27 mål i 48 kampe var en dominerende faktor til, at Wolfsburg kunne vinde rækken. Selvom Brandt stadig evner at være udslagsgivende og score på den store scene, har det vist sig, at Brandt enkelte gange kommer til kort i hovedspillet og i det defensive arbejde. Hvis Brandt skal fortsætte sin udvikling og bide sig fast på et stærkt offensivt Leverkusen-hold, hvor Karim Bellarabi og Son Heung-Min står foran i køen, skal han ligeledes blive bedre til holde fast i bolden.

Når det er sagt, kan Brandt se frem til en sæson med mange kampe i form af Leverkusens (højst sandsynlige) deltagelse i Champions League, hvor han nok skal få chancen for at finpudse sine i forvejen imponerende kvaliteter.

Mitchell Weiser

Mitchell Weiser, sønnen af den tidligere mangeårige Köln-spiller Patrick Weiser, har længe været nævnt som et talent, man skulle holde øje med i fremtiden. Weiser har imidlertid haft svært ved vise sit værd og tilkæmpe sig spilletid på et stjernespækket Bayern München hold, hvor spillere som Arjen Robben, Rafinha (Philipp Lahm) og Thomas Müller er kommet før i rækken. Weiser er dog kommet styrket ud af det sidste halve år i Bayern, hvor han i en række kampe i mod svagere hold demonstrerede, at han var en holdbar erstatning for spillerne fra start-11’eren med bl.a. en man of the match-titel mod hans kommende arbejdsgiver Hertha Berlin.

Det kan vise sig, at det er det helt rigtige karrierevalg at gå skridtet ned med skiftet til Hertha Berlin, eftersom han højst sandsynligt ikke vil få meget mere spilletid i den kommende sæson i Bayern. Det er omvendt langt fra givet, at han i Hertha er sikret en startplads, når han henholdsvis skal konkurrere med Roy Beerens, Haraguchi og Allagui som wing eller Peter Pekarik som back.

Ud fra Mitchell Weisers takter de seneste måneder med et stærkt defensivt arbejde og en hurtig og sikker boldomgang vover vi den dristige udmelding, at han på sigt kan blive en vigtig skikkelse for Hertha. Om han har niveauet til at spille på landsholdet i fremtiden mangler han dog stadig at bevise.

Amin Younes

Skarpe tunger vil fremhæve, at Amin Younes’ udvikling er stagneret det sidste års tid. Lejeopholdet i FC Kaiserslautern med begrænset spilletid og varierende indsats afspejlede dette. Younes er også en af listens mere vovede valg, og det er ved at nærme sig sidste udkald, hvis han skal gå hen og blive den store stjerne, som han blev spået til for nogle år siden. U-21 EM-slutrunden var således en kærkommen turnering for Younes, hvor han kunne bevise sit værd før tilbagekomsten til Borussia Mönchengladbach. I kampen imod Danmark udfoldede han sit potentiale, og med fikse driblinger og gode afleveringer var han en central skikkelse i rundbarberingen af danskerne. Desværre havde Younes svært ved at efterleve det høje niveau i resten af turneringen, hvor især manglen på kvalitet i afslutningerne står klarest.

Bedømt ud fra slutrunden tyder noget på, at han har et yderst højt topniveau, men har svært ved at være stabil og kontinuerlig i sin indsats. I konkurrence med offensive kræfter som Fabian Johnson og Patrick Herrmann kan han få svært ved at bide sig fast i år, men vi har forhåbninger om, at han en dag vil udvikle sig til en profil i Bundesligaen.

Timo Werner

Timo Werner kan – ligesom Max Meyer – trods hans unge alder, snildt have været inkluderet i kategorien af etablerede talenter, eftersom han har været med i henholdsvis 30 og 32 Bundesliga-kampe de seneste to sæsoner. Han er dog valgt ud fra andre årsager. Werner har nemlig været igennem et formdyk i Stuttgarts indeværende, svære sæson samt tynget af en skade, som placerede ham på bænken i de sidste otte afgørende kampe. Det vil således være interessant i hvilket omfang Timo Werner formår at genrejse sig, og måske i sidste ende spille på sin favoritposition i angrebet. Tyskland har brug for en angriber der kan udfylde rollen som potentiel enlig landsholdsangriber foran spillere som Mario Götze, Marco Reus, Mesut Özil og Thomas Müller på banen.

Timo Werner har helt sikkert kvaliteterne til at indgå på hold, der lever højt på genpres og kontraer. Werner er hurtig, udfordrende og har nærmest en stærk fysik som klubbens tidligere angrebsstjerne, Mario Gomez. Werner er imidlertid nødsaget til at forbedre sit scoringsgennemsnit, hvis han skal være løsningen på tyskernes angrebsproblemer – og ligeledes kunne retfærdiggøre, at han ikke skal spille som wing i Stuttgart, men i angrebet. Forventningen er ganske vist den, at Werner kan genfinde takterne og blomstre hos Stuttgart i den kommende tid, inden han retmæssigt skal afprøves på et stærkere hold.

Pierre-Emile Højbjerg

Som rosinen i pølseenden kan vi med de danske briller ikke komme udenom Pierre-Emile Højbjerg – det eneste udenlandske islet. Han vender tilbage til Bayern München efter et halvt års berigende ophold i Augsburg, hvor han kronede opholdet med det mindeværdige langskudsdrøn imod Mönchengladbach. Selvom den unge dansker er en stærk pasningsspiller og kan lide at føre bolden frem, så skal han holde fast i sin store selvtillid og vindermentalitet, da kampen om pladserne er hård i Bayern – akkurat som tiden inden sit lejeophold.

Højbjerg har dog to fordele: fleksibilitet og alder. For det første kræver Guardiola stor fleksibilitet af hans spillere. Det kan Højbjerg give ham, og som han selv tidligere har udtalt: “Jeg tror, at jeg er en ny type spiller. Jeg kan score mål, at angribe er min styrke. Men jeg kan også tænke defensivt. Det er simpelt: Jeg er Pierre”. Altså med sin stærke fysik og sine offensive såvel som defensive evner kan spille på sin foretrukne plads, den centrale midtbane, men også som bred midtbanespiller og wingback. For det andet har Bayern en aldrende midtbane, da Xabi Alonso og klublegenderne Philipp Lahm og Bastian Schweinsteiger alle tre har rundet de 30 år, og måske ligeså deres fordums styrke. Dermed kan Højbjergs enorme talent, som Guardiola åbenlyst har stor tiltro til, og en lang, intens sæson give ham muligheden.

De fire boblere

Ingolstadt har i Robert Bauer en stor, stærk spiller der trives på den defensive midtbane, men kan ligeledes vikariere i forsvaret. Han har formået at blive en del af førsteholdet efter skiftet fra Karlsruhes ungdomshold, og var medvirkende til holdets førsteplads i 2. Bundesliga. Deres træner, Ralph Hasenhüttl, har flere gange udtalt sig positivt om Bauer, og roser hans indstilling og defensive evner. Dermed har han efter en godkendt indsats ved U-20 VM, nu muligheden for at fortsætte de gode takter på Tysklands største scene.

En anden spiller der også tager springet fra den næstbedste række, er centerbacken Dominique Heintz. Han skifter denne sommer nemlig hjemmebane, fra Betzenberg i Kaiserslautern til Kölns RheinEnergie-Stadion. Heintz besidder med sit venstreben god teknik, og grundet hans størrelse og fysik er han stærk i luften og nærkampe. Han er udset til at erstatte Kevin Wimmer, som er skiftet til Tottenham.

Endnu en defensiv herre er Dominik Kohr fra Augsburg. Efter et succesfuldt lejeophold har klubben valgt at købe ham fra Leverkusen, da man anser ham som en spiller med stort potentiale. Kohr er bedst som defensiv midtbane, men er fleksibel og kan også spille i den bagerste linje. Hans åbenlyse styrker er derfor i det defensive arbejde, hvor han er god til at tackle, vinde nærkampe og bryde spillet. De offensive facetter af spillet er han dog stadig nødt til at forbedre.

Den sidste bobler vi glæder os til at se er Levin Öztunali, der kan spille på venstre fløj eller offensiv midtbane. Han tog konsekvensen af manglende spilletid i Leverkusen, og valgte i vinters en lejeaftale med Werder Bremen indtil sommeren 2016. I nogens øjne et kontroversielt skifte, da han har spillet og opvokset i Hamburg, og er endda barnebarn af HSV-legenden Uwe Seeler. Öztunali kan bruge begge fødder og er kendt for en stærk spilforståelse, overblik, fysik og teknik. Selvom hans talent har gjort ham til en ledende figur på ungdomsholdene, så har han endnu ikke holdt en stabil form på højeste niveau. Det ser imidlertid ud til, at han kan få chancen under Viktor Skripnik i Bremen.

Artiklen er skrevet af Peter Jahn og Max Mortensen.

You may also like
Podcast: Fuld fokus på fankultur i Tyskland
Runden rundt: Højdepunkter og mål fra 32. spillerunde
Rundens hold – uge 24: Big Bayern, tyrkisk supertalent og Funklende Fortuna
Rundens hold i Bundesligaen – uge 19