Når Bayern München indleder den nye sæson, bliver det for første gang siden 2002 uden Bastian Schweinsteiger. Klubikonet, der har defineret både Bundesligaen og Bayern, skifter efter 13 år og 22 titler til Manchester United, hvor han bliver genforenet med manden, der om nogen har gjort ham til, hvad han er i dag.
Det er næsten ikke til at forestille sig et Bayern hold uden Schweinsteiger. Den blonde, eller sølvgrå på sine ældre dage, midtbaneterrier med nummer 31 på ryggen har været en fast bestanddel af rekordmestrene, lige siden han tilbage i november 2002 fik sin debut efter at have afløst Mehmet Scholl i en Champions League kamp. Men faktisk kunne meget være endt anderledes for den gode Bastian, hvis han havde fulgt sin anden store passion – skisport. Som ung var han så talentfuld, at han blev udpeget som olympisk håb, men da valget skulle træffes mellem fodbold og ski, var valget alligevel klart.
”Det var også irriterende at skulle bære de ski rundt hele tiden”, sagde han i et interview i 2006 med den sædvanlige bid af humor, der har gjort ham så elsket – ikke kun i Bayern, men i hele Tyskland.
For Schweinsteiger er en vellidt person, og han er blevet symbolet på den nye generation af fodboldspillere i landet. Han har været forgangsfiguren på det hold, der siden VM på hjemmebane i 2006 har flyttet opfattelsen af Die Nationalelf som et kalkulerende og defensivt orienteret mandskab til nu at være hele Europas kæledægger.
I den fremragende dokumentarfilm Ein Sommermärchen, der følger landsholdet bag kulissen ved netop VM i 2006, ser man en Schweinsteiger, der til trods for at han er en af de mere urutinerede spillere på holdet, er gruppens spasmager, der konstant render rundt med et fjoget smil på læben. Men man ser også en Schweinsteiger, der allerede dengang viste nogle af de lederegenskaber, der har gjort ham til en af tysk fodbolds bedste og mest vindende spillere gennem tiderne. I ungdomsårene var vindergenet endda så udbredt, at flere personer i klubben tvivlede på, om de kunne tøjle den iltre Schweinsteiger, der havde en tendens til ofte at gå over stregen.
Van Gaals genistreg
De første mange sæsoner blev Schweinsteiger primært brugt på kanten. Her kunne han trække ind i banen og udnytte sin glimrende sparketeknik, men det stod også relativt klart, at han manglede hurtigheden til for alvor at bliver en spiller i verdensklasse på den position. Af samme grund valgte Luis van Gaal at flytte Schweinsteiger ind centralt, da han overtog tøjlerne i Bayern. Her kunne han med sin kælne boldbehandling og store arbejdsraseri endelig udnytte hele sit potentiale. I 2010 var han på sin nye position en af hovedmændene bag Bayerns fornemme sæson, der næsten blev kronet med en Treble, havde det ikke været for Mourinhos Inter i Champions League finalen. Det var også samme år, at han overtog dirigentstokken på det tyske landshold, efter Michael Ballack var blevet skadet kort tid inden VM slutrunden i Sydafrika. Hos Bayern var det Schweinsteiger, der skulle føre sydtyskerne helt tilbage til toppen af Europa, mens de tyske fans knyttede deres forventninger til, at den store Bastian endelig kunne lede dem til den første titel siden 1996.
2012 lignede året hvor det skulle lykkedes. Bayern spillede sig igen frem til finalen i Champions League, men det var blandt andet et brændt straffe fra Schweinsteiger i straffesparkskonkurrencen, der i stedet sendte pokalen til Chelsea. Til EM var Tyskland sprudlende i de første fire kampe, men i semifinalen mod Italien ramte Balotelli en af sine sjældne gode dage, og efterlod igen Tyskland og Schweinsteiger lige ved og næsten. I de tyske medier blev Schweinsteiger sammenlignet med Ballack, som en af Tysklands store spillere, der dog aldrig ville tage det sidste skridt op blandt legenderne som Fritz Walter, Beckenbauer, Gerd Müller og Lothar Matthäus. De store titler manglede – men kun i kort tid endnu.
For Schweinsteiger rejste sig sammen med Bayern og vandt allerede i sæsonen efter the Treble. Og selvom det var Götze, der blev matchwinner i finalen mod Argentina, så var det billedet af en blødende Schweinsteiger, der blev symbolet på Tysklands fjerde VM titel.
Skader og dalende niveau
Schweinsteigers betydning for tysk fodbold siden årtusindeskiftet kan ikke gradbøjes, men det kan i stedet handlen, der nu gør, at han bliver genforenet med Luis van Gaal i Manchester United. Helt kort kan det koges ned til, at skiftet er godt for Bayern, fornuftigt for Schweinsteiger og risikabelt for Manchester United.
Det kan godt være, at Schweinsteiger blev billedet på VM triumfen, men det er i så fald et billede uden nuancer. For inden han kunne løfte trofæet den 13. juli på Maracana var gået en turnering, hvor han reelt set var blevet droppet i den første kamp mod Portugal og kun skader til Mustafi og Khedira gjorde, at han fik sig møvet tilbage i startopstillingen. Schweinsteiger er ikke længere det kraftværk, han tidligere har været, og i 2014 spillede han kun godt og vel halvdelen af mulige kampe for både klub og land. På et tidspunkt lykkedes det ham endda at melde afbud til tolv venskabskampe i træk grundet småskavanker.
Med Bayerns skadesplagede sæson in mente, der kulminerede med afgange af Dr Müller Wohlfahrt, så har Pep Guardiola ikke brug for spillere, der kun kan spille hver anden gang. Spanieren virker generelt til at have større tiltro til blandt andre Lahm og den spanske trekløver i form af Thiago, Alonso og Martinez på den centrale midtbane, og Schweinsteiger har allerede i denne sæson været henvist til bænken ved enkelte lejligheder, selvom han har været klar. Med salget af den ottedobbelte tyske mester undgår Guardiola derfor at skulle tage en eventuel magtkamp senere på sæsonen, og Bayern får skilt sig fornuftigt af med en spiller, der formentlig en dag vender tilbage til klubben i en anden funktion.
For Schweinsteiger selv var det også ved at være sidste mulighed, hvis han ville prøve kræfter med en anden liga. Han ville ikke bare se til, mens andre spillere overtog den plads, han har haft patent på de sidste mange sæsoner. Hos Manchester United får han muligheden for fortsat at kæmpe med om titler, han får en træner der indgående kender hans kvaliteter, og så får han noget nær det tætteste, man kommer en garanteret en startplads i en klub, der skriger på en dygtig defensiv midtbanespiller.
Det ligner derfor på mange måder et godt match, men når vi alligevel råber vagt i gevær, så er det fordi Schweinsteigers mange skader samt dalende niveau ikke længere placerer ham på det niveau, han havde for få år tilbage. Han fylder 31 år den 1. august, og spørgsmålet er hvor mange år, en allerede slidt krop kan klare at spille i en fysisk hårdere liga en Bundesligaen. I Bayern har han været bedst, når han har fået pladsen til at bygge spillet op, men det er tvivlsomt, at han får samme tid på bolden i Premier League.
Der kan stilles mange spørgsmål til Schweinsteigers fremtid i Manchester, men der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved hans betydning for Bayern, Bundesligaen og det tyske landshold.
Danke Basti
