bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Gode råd til dit Bundesliga managerhold

Gode råd til dit Bundesliga managerhold

Her følger et par gode råde til managerspillet hos Holdet.dk. I vores bud har vi lagt vægt på, at vores udvalgte spiller regelmæssigt på et formodet tophold. Vi har desuden valgt en 3-5-2 formation, da der i dette spil er flere gode midtbanespillere til fornuftige penge.

Screen Shot 2015-08-10 at 12.45.53
Mål
:
Manuel Neuer – Bayern München (7 mio)
Den tyske landsholdsmålmand er den dyreste, men med Bundesligaens med afstand bedste forsvar er vi ret sikre på, at det er en god forretning at have Neuer på kassen. Bayern lukker ikke mange mål ind, de vinder mange kampe, og det giver mange point – så simpelt er det.
Alternativet: Roman Bürki ser ud til at have vundet målmandskampen mod navnebror Roman Weidenfeller. Dortmunds forsvar var ikke imponerende i sidste sæson, men det har set markant bedre ud i træningskampene.


Forsvar
:
Jonathan Tah – Leverkusen (3 mio)
Med en skade til Ömer Toprak er vejen til spilletid banet for Tah, der blev hentet til inden sæsonen fra HSV. Roger Schmidt virkede til at få bedre styr på defensiven mod slutningen af sidste sæson, og kan Tah spille fast for die Werkself, så ligner han en god handel til sølle tre millioner.
Alternativet: Lukas Piszczek har gjort det godt i træningskampene, og er formentlig god for en håndfuld assists i løbet af sæsonen.

Paul Verhaegh – Augsburg (3,5 mio)
Anføreren er ikke verdens største fodboldspiller, men han er forsvarsspiller og sparker straffe. I sidste sæson blev det til hele seks scoringer fra hans fod, og selvom vi nok ikke skal forvente samme måltotal, så kan vi godt sætte næsen op efter en scoring eller to i efteråret for et hold, der heller ikke selv lukker alt for mange mål ind.
Alternativet: Jerome Boateng er fast mand hos Bundesligaens bedste forsvar og koster ”kun” 4,5 millioner. Scorede han flere mål, var han også i vores startopstilling.

Andreas Christensen – Gladbach (2,5 mio.)
Er det de tykke danskerbriller, der blokerer for dømmekraften? Njaeh. Andreas Christensen kan formentlig se frem til en del spilletid i begyndelsen, da forsvarsgeneral Stranzl er ude på ubestemt tid. Griber han chancen, spiller han fast i efteråret på et formodet tophold. Kan også vikariere på midten, så til 2,5 millioner ligner det en fornuftig handel.
Alternativet: Naldo spiller med statsgaranti fra start, og så scorer han tæt på en håndfuld mål. Har du lidt ekstra penge at gøre med, så er det ikke nogen dum idé at smide fem millioner efter Naldo. Det samme kunne i øvrigt tilføjes om kollega Rodriguez, der dog koster en million mere.

Midtbane
:
Thiago – Bayern München (4 mio)
Kan spanieren holde sig skadesfri, klapper vi os allerede nu selv på skulderen. Har hele tiden været blandt Guardiolas foretrukne, og han er den mest kreative spiller på den centrale midtbane. Kommer til at score og assistere, så han må være tæt på et ”must have” for de fleste managers.
Alternativet: Kevin de Bruyne. Åhh hvor det piner os ikke at have assistkongen på vores hold, men vi har ganske enkelt ikke råd. Har du ni millioner til overs til en midtbanespiller, kan der dog ikke være tvivl om, hvem de skal bruges på.

Pierre-Emerick Aubameyang – Dortmund (9 mio)
Han er dyr, men han er også angriber og tæt på Dortmunds eneste, så vi forventer, at Aubameyang kommer til at score omkring ti mål i efteråret. Generelt tror vi på, at Dortmund kommer til at lave flere mål end i sidste sæson, og det nyder Aubameyang også godt af.
Alternativet: Arjen Robben burde næsten være selvskrevet på et hvert managerhold, men hollænderen trækker akkurat nitten i forhold til Aubameyang her. Den korte forklaring er skader. Vi ved ikke, hvor meget hollænderen får mulighed for at spille. 

Milos Jojic – Köln (3 mio)
Köln ser generelt rigtig spændende ud i denne sæson. Sidste år var offensiven – på nær Ujah – en smule tam, men med ankomsten af Modeste, Bittencourt og ikke mindst Jojic, tror vi på, at det ændrer sig i efteråret. Jojic beviste i sin tid i Dortmund, at han har målnæse, og han ligner en fast mand på et Köln hold, vi godt kan tillade os at have forholdsvist høje forventninger til
Alternativet: Thorgan Hazard. Var vi sikre på, at han spillede fast, havde vi ham også på holdet. Skal nok få mange indhop i løbet af sæsonen, og ligesom storebror ved han godt, hvor målet står.

Kevin Volland – Hoffenheim (5,5 mio)
Firmino og Modeste er væk, så Kevin Volland får uden tvivl mere ansvar på et Hoffenheim mandskab, der kommer til at blande sig i kampen om EL-billetter. Otte scoringer blev det til for Volland i sidste sæson, og kan han gentage den bedrift er 5,5 millioner godt givet ud for en midtbanespiller, der oftest spiller som kant eller helt fremme.
Alternativet: Finn Bartels. Werder Bremen har skilt sig af med Di Santo, Selke og Petersen, så det skal ikke udelukkes, at Bartels kan se frem til kampe på toppen i et 4-4-2 system. Har en evne til at time sit løb i feltet, og det kan godt kaste scoringer af sig.

Julian Draxler – Schalke (4 mio)
Det er et sats. Ikke fordi Draxler var skadet hele sidste sæson, men fordi han kan være på vej væk, inden transfervinduet lukker. Skulle han blive i Schalke, kan der dog ikke være nogen tvivl om, at han selvfølgelig skal prøves til fire millioner. Kommer i givet fald til at score og assistere flittigt.
Alternativet: Marc Stendera. Schaaf er væk, så vi får nok ikke et kamikaze Frankfurt-mandskab at se igen som i sidste sæson, men Stendera har kvaliteterne til at nette et par gange i løbet af efteråret.

Angreb
:
Kevin Kuranyi – Hoffenheim (4 mio)
Han er tilbage! Spørgsmålet er i hvilken forfatning, men første træningskamp så lovende ud, selvom han ikke kom på tavlen. Vores penge er ved at være opbrugt, så da vi ikke har nok til Lewandowski smider vi i stedet fire millioner efter Kuranyi, der bliver førsteangriber på et hold, der altid scorer flittigt.
Alternativet: Nicklas Bendtner. Efter succesen i Supercuppen er det oplagt at vælge Bendtner fra start af, men vi tror altså, at han stadig er efter både Dost og Kruse i angrebshierarkiet, så selvom tre millioner er billigt, så er det dyrt betalte penge, hvis han ender på bænken igen.

Josip Drmic – Gladbach (4,5 mio)
Med Kruses afgang er det Drmic sammen med Raffael, der skal scorer målene for Gladbach. Schweizeren fik ikke voldsomt med spilletid i Leverkusen, men nettede alligevel seks gange. Med fast spilletid ser vi ingen grund til, at det ikke skulle kunne forbedres i år.
Alternativet: Thomas Müller. Har du sparet godt og grundigt indtil nu, så var det måske værd at bruge banken på revisoren fra München. Sparker straffe og scorer altid mål. Selvom der skulle være lidt kurre på tråden mellem ham og Guardiola, så er der Raumdeuter også i denne sæson et godt bud på en Bundesliga topscorer.

HUSK, at du kan deltage i vores pulje, hvor der udover håneretten også er præmier på spil: Læs mere om reglerne her:
Gruppenavn: Bulibold.dk – med præmier
Kodeord: timborowski

You may also like
Bundes Manager forår 2025
Optakt til Bundes Manager runde 1: Der Harry og top 100
Managerhold, Bundesliga
Bulibolds gode råd til Bundes Manager forår 2025
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 15: Konservativ jul
Managerhold, Bundesliga
Optakt til Bundes Manager runde 14: Vilde føl