Der er dømt fælles gåsehud på Borussia-Park, når den unge mand modtager bolden, eller når han uden blusel går i flæsket på modspillere, der oftest er væsentlig mere erfarne og muskuløse end knægten med navnet, der næsten får en til at tænke på en 80´er skuespiller i den afdeling, der bestemt ikke er for børn.
Die Fohlenelf
Borussia Mönchengladbach fik kælenavnet ”Die Fohlenelf” efter 1965-sæsonen, hvor navnkundige Hennes Weisweiler bragte klubben op i Bundesligaen. Det var første gang i klubbens historie, og det skete med et hold, hvor gennemsnitsalderen var sølle 21,5 år. Holdets helt store stjerne var den blot 20-årige Günther Netzer, der spillede samtlige sæsonens 38 kampe og scorede 20 mål. Andre store profiler var angriberne Jupp Heynckes, Herbert Laumen og Bernd Rupp. Trioen fordelte imponerende 64 mål mellem sig. Holdet fik en helt speciel plads i de fleste Borussia-hjerter, og lige siden har det kræsne publikum haft et ømt punkt i deres hjerter for unge spillere og helst af egen avl, der går til den og spiller fremad.
Kontrovers med Stindl
I dag er 21-årige Rocco Reitz en af de første på holdkortet, når cheftræner Gerardo Seoane skal beslutte, hvem der skal forsvare klubbens farver, men det er ikke noget, midtbanespilleren er kommet sovende til.
De fleste stamspillere småsmilede, da den dengang 18-årige Rocco Reitz første gang skulle træne med førsteholdet. Den unge gut gik inden træningen rundt til samtlige spillere og gav hånd, mens han med rystende stemme sagde pænt goddag. Få øjeblikke efter var det dog slut med høfligheden. Den unge gut var som forvandlet, så snart han trådte ind over kridtstregen og gik til den i en grad, så det var tæt på at ende i håndgemæng mellem ham og Lars Stindl. Historien gik som en steppebrand gennem hele organisationen, hvor alle hviskede om ham den nye, vilde unge.
Gladbachs historie er fuld af heroiske historier om unge ”Grünschnabel”, der ikke er bange for at gå til den. Publikum elsker myten, som i den grad er blevet en del af klubbens dna og selvforståelse.
Selveste Lothar Matthäus stemplede ind på samme vis i 1979. Efter at Berti Vogts havde udsat Matthäus for en alt for voldsom tackling, jævnede den unge Lothar Berti med jorden. Legenden vil vide, at Vogts ikke engang klædte om, inden han løb ind på forretningsfører Helmuth Grashoffs kontor og bad denne straks skrive kontrakt med Matthäus.
På tribunerne har man i flere år savnet et ”ungføl” fra Generation Z, men Rocco Reitz har alt, hvad der skal til.
Han er godt nok født i Duisburg, men mens den nyfødte Rocco stadig lå på fødegangen med sin mor, sørgede Roccos gudfar for, at han blev meldt ind i Borussia Mönchengladbach. Som 7-årig forærede hans bedsteforældre ham en uges ophold på Borussias sommerfodboldskole. Under opholdet fik klubben øje på talentet, og han begyndte straks i deres ungdomsafdeling, hvor han sprang to årgange over og straks blev stamspiller på U9-holdet. Han har spillet forkampe for Bundesligaholdet, løbet ind med de gæstende spillere og generelt levet og åndet Borussia Mönchengladbach gennem hele sit liv.
Roland Virkus har fulgt Reitz’ udvikling i lang tid. “Rocco var allerede kendt som en ungdomsspiller, fordi han simpelthen var god i hvert U-år,” siger manageren og mangeårige ungdomsdirektør. “Som fodboldspiller var han altid en af de bedste: Selvsikker på bolden, kunne sparke med begge ben, teknisk stærk og målfarlig. Det eneste spørgsmål var: Er hans fysik god nok til, at han kan være med?”
Rocco Reitz er ikke et muskelbundt, men mere klein af statur, men hans ungdomstræner på U19-holdet Sasha Eickel beskriver en spiller, der med sin attitude signalerer, at her kommer en vinder. Rocco Reitz ville være bedst uanset, om det gjaldt, hvem der kunne tage flest armbøjninger eller løbe hurtigst. Han havde i sin ungdomstid et stilehæfte, hvor han hvert år skrev nye målsætninger ind: Blive fast mand, score flere mål, vinde det tyske mesterskab med ungdomsholdet etc. Adspurgt af Eickel om, hvordan han ville nå sine mål, svarede Rocco Reitz: ”Ved altid at give alt, være den første på træningsbanen og den sidste til at forlade den” og den unge mand holdt ord. Omkring Reitz ́ vilje til at give alt, beskriver hans far Marc Reitz, hvordan han under en ferie på Formentera i 2018 blev slemt forkølet og burde være blevet i sengen. I stedet valgte han at stå tidligt op hver dag og slæbe sig gennem det træningsprogram, som klubben havde givet ham med.
Den svære start i Bundesligaen
I 2020 var det endelig så vidt. Marco Rose gav ham debut på Bundesliga-holdet, og han spillede en times tid i en kamp mod Mainz. Eickel havde i mellemtiden flyttet ham fra den offensive midtbane ned til 6´er positionen. Her kom han bedre til rette med sit overblik og sin iver efter at ryge i flæsket på sine modstandere.
Kroppen havde dog svært ved at klare belastningerne, og Reitz blev hele tiden sat tilbage af skader.
Da Adi Hütter afløste Rose i sommeren 2021, havde Reitz raget en slem omgang covid til sig. Det betød, at han var et stykke fra førsteholdet, og sammen med de ansvarlige i Gladbach besluttede han at blive lejet ud til belgiske St. Truiden.
Her regerede den gamle St. Pauli og HSV-kæmpe Bernd Hollersbach. Han er af den gamle skole og har bl.a. været co- træner under Felix Magath, og så ved man ligesom, hvad der vægtes. Hollersbach viste på nådesløs vis Rocco Reitz, hvad man skulle yde, hvis man drømte om at være professionel fodboldspiller.
Reitz tog rådene til sig i en grad, så han efter de første træningssessioner måtte sætte sig til rette i bilen og overveje, hvornår han skulle trykke på koblingen for at undgå kramper.
I sommeren 2022 vendte han tilbage til Gladbach, hvor den nye træner Daniel Farke dog ikke var synderlig interesseret i Reitz.
I stedet gik det retur til St. Truiden, men nu var Reitz vant til Hollersbach træning. Det betød, at han byggede på rent fysisk, og at antallet af skader dalede drastisk.
Da Farke blev afløst af Soane inden denne sæson, var det derfor en fysisk stærkere Reitz, der endnu engang returnerede til Gladbach. Han viste stor styrke i træningskampene, og allerede i 3. runde blev han fast mand og skubbede dermed rutinerede kræfter som Christoph Kramer og Florian Neuhaus ud på bænken.
I løbet af efterårssæsonen scorede Reitz fire mål og spillede sig direkte ind i fansenes hjerter og blev valgt til månedens spiller tre gange i træk.
I mellemtiden er hans markedsværdi steget fra en halv mio. Euro til godt 10 mio.
Rocco Reitz har nu været i Borussia Mönchengladbach i 14 år og udtaler selv, at han håber at tage 14 yderligere år i klubben og dermed forlænge myten om die Fohlen og deres “Grünschnabel.”
