Når man skal stille alletiders bedste Gladbach hold gennem tiderne, så vil der uundgåeligt være flest spillere på, der havde deres storhedstid i 1970’erne, hvor de vandt samtlige deres fem mesterskaber, og hvor de blev nummer to i to gange samt vandt en af klubbens i alt tre pokaltriumfer.
Målmand
Uwe Kamps (1982-2004)
Det er svært at komme uden om Uwe Kamps, når man skal finde klubbens bedste målmand gennem tiderne. Kamps spillede kun for Gladbach i hele sin seniorkarriere og nåede at repræsentere klubben i 457 kampe fordelt over 22 år.
Uwe Kamps opnåede ingen A-landskampe, men vandt bronze ved Olympiaden i Seoul i 1988. Kamps var efter sin aktive karriere Gladbachs målmandstræner fra 2004-2021 og er den dag i dag stadig en del af klubbens stab omkring udviklingen af nye målmænd.
Fravalg
Gladbach har haft flere ikoniske målmænd. Fra 70’erne kan man nævne verdensmesteren fra 1974 Wolfgang Kleff og i nyere tid Marc-André Ter Stegen samt Yann Sommer.
Forsvar
Berti Vogts (1965-1797
Pladsen som højre back går til endnu en klublegende nemlig Hans-Hubert eller rettere Berti Vogts. Han spillede 419 kampe for ”Die Fohlenelf, hvori han scorede 32 mål. Vogts blev dog mest kendt som en knaldhård ”Manndecker” og var klubbens anfører i størstedelen af sin aktive karriere.
På landsholdet var han en sikker starter under Helmuth Schön, med hvem han vandt EM i 1972 og VM to år senere. Berti Vogts blev Beckenbauers assistent på landsholdet fra 1986-1990, hvor han overtog holdet og senere vandt EM i 1996.
Hans-Günther Bruns (1978-1979 og 1980-1990)
Eftersom holdet primært består af spillere fra 70´erne, så bliver opstillingen naturligvis også tidstypisk med en libero, og her slog Bruns sine folder over to omgange. I første omgang spillede han 1978/79-sæsonen, men efter en enkelt sæson i Düsseldorf spillede Bruuns 301 kampe for Gladbach i perioden fra 1980 til 1990, hvor han scorede for en forsvarsspiller uhørte 55 mål.
Bruns opnåede fire landskampe for Vesttyskland og var bl.a. med i truppen til EM i 1984. På trods af alle sine mål for Gladbach blev han mest kendt for det bedste mål, der aldrig blev scoret.
Willfried Hannes (1975-1986)
Ich war kein begnadeter Fussballer.” Sådan udtalte ”Winni” Hannes i et interview engang, hvorefter han bedyrede: ”Aber Ich habe immer alles für Borussia gegeben.” Helt korrekt og bl.a. derfor kommer han også med på holdet. Hannes debuterede i 1975 og opnåede 261 kampe. Selvom Hannes ikke var en filigrantekniker, kan man ikke beskylde ham for at han ikke havde boldøje; han har nemlig kun et. Som barn mistede han synet på højre øje pga. en tumor i pupillen. På trods af at han primært varetog de defensive opgaver for Borussia, lykkedes det ham at score 58 mål i sin karriere. Efter tiden i Gladbach spillede Hannes to sæsoner for Schalke, inden han droslede karrieren ned med et par sæsoner i schweizisk fodbold.
Fravalg
Især Patrik Andersson bankede på for en plads, men også spillere som Michael Frontzeck, Dante og Filip Daems kan tillade sig at være skuffede over at blive fravalgt.
Midtbane
Rainer Bonhof (1970-1978)
Første mand på midtbanen er Rainer Bonhof. Frisparkeksperten spillede i årene 1970/78 i alt 231 kampe for Gladbach, inden han skiftede til Valencia og blev holdkammerat med bl.a. Mario Kempes og Frank Arnesen. Sideløbende var han fast mand på det Vesttyske landshold og spillede hele kampen, da tyskerne i 1974 finalebesejrede Holland.
Efter sin aktive karriere blev han Berti Vogts assistenttræner og trænede derudover så eksotiske steder som Kuwait og Scotland.
Stefan Effenberg (1987-1990 og 1994-1998)
På den defensive midtbane finder vi en af de mest kontroversielle spillere i Bundesligaens historie. Stefan Effenberg nåede uden for banen at stjæle Brian Laudrups bil og Thomas Strunz`kone, at blive smidt hjem fra en VM-slutrunde for at stritte med en langemand, og så rundede han karrieren af med at udgive en bog, hvori han bestemt ikke er karrig med detaljerne fra alle de skandaler, som var en lige så stor del af Effenberg som hans evner inden for kridtstregerne.
På banen var han en ener. Han havde en smittende vilje til at vinde for enhver pris og nåede derudover at score 33 mål i 191 kampe for Gladbach.
Herbert ”Hacki” Wimmer (1966-1978)
Den første plads på min offensive midtbane går til Herbert Wimmer, der blandt fans og medspillere aldrig blev kaldt andet end ”Hacki”. Kælenavnet fik han af den daværende målmand Manfred Orzessek, da han mente, at modstanderne aldrig så andet til Wimmer end hans hæle (Hacken.)
Hacki var en rigtig dauerlaufer. Man kan vel bedst betegne ham som en offensiv Jens Jørgen Bertelsen, der heller ikke var holdets store stjerne, men som via et vanvittigt løbepensum bandt tingene sammen.
Günter Netzer (1963-1973)
Selvfølgelig kommer vi ikke uden om den største chef, der er set i tysk fodbold. Netzer blev Hennes Weisweilers forlængede arm, da det berømte ”Fohlenelf” rykkede op i Bundesligaen i 1965 – forøvrigt samtidig med Bayern München. Netzer var i sin tid i Gladbach en fremragende 10’er, der scorede 108 mål i 297 kampe. Mest kendt blev han dog nok for sin allersidste optræden i Gladbach-trøjen. I pokalfinalen i 1973 mod Köln havde Weisweiler sat Netzer på bænken, da denne til Weisweilers store fortrydelse havde skrevet under med Real Madrid. Efter 1-1 i den ordinære spilletid skiftede Netzer sig selv ind og scorede efter dobbeltpas med Rainer Bonhof sejrsmålet i sin første aktion. Günter Netzer var også ”Lenker und Denker” på det vel bedste tyske landshold nogensinde, der i 1972 vandt EM. To år senere kom han dog kun på banen i 0-1 kampen mod DDR, da Vesttyskland vandt verdensmesterskabet på hjemmebane.
Fravalg
Af spillere der var tætte på, kan jeg nævne Uli Stielike, Karlheinz Pflipsen og naturligvis en vis Lothar Matthäus. Sidstnævnte kom, trods sine åbenlyse kvaliteter, ikke med, da der kun er plads til én chef på det her hold. Matthäus havde ydermere sin bedste tid i Bayern og Inter, og så var der lige den historie med, om han brændte med vilje, da Gladbach spillede pokalfinale i 1984 mod Bayern, som han netop havde skrevet kontrakt med.
Angreb
Allan Simonsen (1972-1979)
Den lille dansker blev solgt til Gladbach efter at have imponeret for det danske landshold ved OL i München. I starten havde han meget svært ved at få spilletid, men han kæmpede sig på holdet og blev en af klubbens største spillere nogensinde, hvis ikke den største. Især udmærkede han sig i 1977, hvor han næsten ene mand gjorde Gladbach tyske mestre for foreløbig sidste gang og scorede sit berømte mål, da han udlignede til 1-1 i Europa Cup finalen for mesterhold. Bedrifter som gjorde, at han som hidtil eneste skandinav blev kåret som Europas bedste fodboldspiller.
Jupp Heynckes
Nøjagtig som det var tilfældet med de to seneste spillere på alle tiders bedste Gladbach-hold, så kan der ikke være to meninger om, at Jupp Heynckes skal være med.
Heynckes er alletiders mest scorende Gladbach-spillere. Han scorede 295 mål for klubben – mere end dobbelt så mange som nummer to på den liste. Han scorede 0,8 mål pr. kamp, men var så uheldig at spille samtidig med Gerd Müller, der for øvrigt havde et målgennemsnit på 0,89 mål pr. kamp. Derfor nåede Heynckes kun at repræsentere sit land i 39 landskampe, hvori han fandt nettet 14 gange.
Heynckes blev efter sin aktive karriere træner for Gladbach, Bayern og en lang række klubber. I 2013 blev han kåret til verdens bedste træner.
Herbert Laumen (1962-1971
Sidste mand på holdet havde sin storhedstid i 60’erne. Herbert Laumen spillede i sin første tid højre wing, men da Jupp Heynckes blev skadet i en kamp, betød det, at Laumen fik lov at spille på sin yndlingsplads som ”fesen” nier. Herfra scorede han størstedelen af sine i alt 132 mål for klubben og var med til at vinde klubbens to første mesterskaber i 1970 og 1971.
Fravalg
At der ikke blev plads til spillere som Henning Jensen, Uwe Rahn, Hans-Jörg Criens, Ewald Lienen, Martin Dahlin, Marco Reus og Laumens angrebsmakker Bernd Rupp siger vist alt om, at der vel kun er en klub i Tyskland, hvor kampen om angrebspladserne historisk har været større – nemlig i Bayern München.
Bænken
Wolfgang Kleff, Patrick Andersson, Lothar Matthäus, Karlheinz Pflipsen, Henning Jensen og Ewald Lienen.
- Optakt til Bundes Manager runde 15: Ren elendighed
Optakt til Bundes Manager runde 15: Det er ren elendighed, så nu er det op til Werder at klare paragrafferne - Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga – Forår i Hamborg
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga – Forår i Hamborg. Er det nu, at HSV løber ind i velkendte problemer? I weekende møder de Schalke ude - Når en klassiker bliver til en Nicht-klassiker
Der er mange fede dueller og rivaliseringer i tysk fodbold. Men at ophøje weekendens opgør mellem Bayern München og Borussia Dortmund til en klassiker er en overdrivelse og medieskabt hysteri. - Optakt til Bundes Manager runde 14: Woltemessi
Optakt til Bundes Manager runde 14: Woltemessi. Denne gnag satses der på Stuttgarts Woltemade, der er i storform for tiden - Borussia Dortmunds bedste 11 nogensinde: Reus, Zorc og Sammer
Borussia Dortmunds bedste 11 nogensinde: Reus, Zorc og Sammer. Til gengæld er der ikke fundet plads til Lewandowski
