bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bayern München > De mest målfarlige trioer – Kan Kane, Diaz og Olise indhente MSN?

De mest målfarlige trioer – Kan Kane, Diaz og Olise indhente MSN?

Optakt, Bayern München, højdepunkter

Bayern München har allerede slået rekorden for flest mål i en Bundesliga-sæson, men måske kan endnu en rekord stå for fald. For trioen med Harry Kane, Michael Olise og Luis Diaz er nemlig strøget ind på top 10 over de mest målfarlige trioer i fodbold.

MSN og BBC. To af fodboldens mest ikoniske trioer regerede på omtrent samme tid i Barcelona og Real Madrid, og særligt førstnævnte er et godt bud på den bedste trio, som fodboldverden har set. I hvert fald topper trioen med Lionel Messi, Luis Suárez og Neymar listen over flest mål på en sæson i dette årtusinde.

Men nu får de hård konkurrence fra Bayerns magiske trio. Harry Kane, Michael Olise og Luiz Diaz scorede tilsammen tre gange i den vilde semifinale mod PSG i Champions League. Dermed kom trioen op på 100 mål i sæsonen. Det giver en plads i top 10 over de mest målfarlige trioer i dette årtusinde.

Der resterer fortsat tre kampe i Bundesligaen, en enkelt i pokalen og potentielt yderligere to i Champions League for Bayern München. Det betyder, at trioen maksimalt har seks kampe til at nette yderligere 31 gange for at tangere MSN.

Det skal dog med til historien, at der er fire kampe flere i La Liga end i Bundesligaen, ligesom Barcelona i 2015/16 også spillede ni Copa del Rey kampe. Bayern München når i denne sæson kun op på seks pokalkampe. Til gengæld kan Bayern i denne sæson ramme 15 kampe i Champions League, mens Barcelona i 2015/16 kun spillede 10. Barcelona spillede i sæsonen 2015/16 altså kun to mere gældende kampe, end Bayern München kan ende med at gøre.

De mest målfarlige trioer i dette årtusinde

Lionel Messi, Neymar, Luis Suárez (FC Barcelona, 2015/16) – 131 mål

Lionel Messi, Neymar, Luis Suárez (FC Barcelona, 2014/15) – 122 mål

Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Gonzalo Higuain (Real Madrid 2011/12) 118 mål

Lionel Messi, Neymar, Luis Suárez (FC Barcelona, 2016/17) – 110 mål

Lionel Messi, Cesc Fabregas, Xavi (FC Barcelona, 2015/16) – 102 mål

Harry Kane, Michael Olise, Luis Diaz (Bayern München, 2025/26) – 100 mål

Lionel Messi, Samuel Eto’o, Thierry Henry (FC Barcelona, 2015/16) – 100 mål

Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Gareth Bale (Real Madrid 2014/15) – 100 mål

Lionel Messi, David Villa, Pedro (FC Barcelona, 2015/16) – 98 mål

Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Gareth Bale (Real Madrid 2015/16) – 98 mål

Kilde. Transfermarkt

You may also like
Managerhold, Bundesliga
Optakt til Bundes Manager runde 15: Bayerns reserver
Meisterschale, Bundesliga, Optakt
Bundesligaens Meisterschale udvides
Meisterschale, Bundesliga, Optakt
Optakt til Bundes Manager runde 10 – ingen Kane!
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – nu med ”fattigmands Kane”