bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Dortmund – Bochum: Sanchos tilbagekomst

Optakt: Borussia Dortmund – Bochum: Sanchos tilbagekomst

Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt

Der er derby på plakaten, når formstærke Borussia Dortmund tager imod bysbørnene fra Bochum i ”det lille Revier-derby”. 

Kampfakta

Spillested: Signal-Iduna-Park, Dortmund

Kamptidspunkt: Søndag, kl. 17.30

Tv: TV3 Max/Viaplay

BVB

Efter en dårlig afslutning på 2023, både på det præstations- og resultatmæssige plan, er Borussia Dortmund ved igen at ligne sig selv. I hvert fald er det blevet til to sikre sejre i de to første kampe mod henholdsvis Darmstadt og Köln. 

I de to kampe er det endvidere lykkedes at holde buret rent og have en målscore på 7-0. Ja, faktisk er det den bedste start på et kalenderår for BVB siden 2013. 

Jadon Sancho-effekten kan man jo så friste sig selv til at spørge? Nej, nok ikke. Men det ændrer ikke på, at Sancho har fået en god start hos Dortmund i sin anden periode i klubben. 

Den engelske kantspiller assisterede i sin debut mod Darmstadt, mens han igen assisterede og fik 66 minutter i udekampen mod Köln. Nu kan Sancho se frem til at betræde græsset på Signal-Iduna-Park for første gang siden maj 2021, og det er der nok mange Schwarzgelbe, der ser frem til. 

Offensiven har sprudlet i årets første kampe, og det skyldes ikke mindst Donyell Malen, der også scorede to mål imod Köln, mens Youssoufa Moukoko også er kommet ind i begge opgør og har scoret. Det bringer Edin Terzic i lidt af et dilemma, da Moukoko må banke på til en startplads i ”det lille Revier-derby” mod Bochum. 

Kampene imod Bochum har de seneste år været en stor mundfuld for Dortmund, der heller ikke har slået bysbørnene siden november 2022 i Bundesliga-sammenhæng. De seneste to indbyrdes opgør er nemlig endt uden vinder, 1-1. 

Edin Terzic kan dog godt se lidt bekymret nedover sin bagkæde, selvom det er endt med to clean sheets i årets første to kampe. I Köln måtte Niklas Süle nemlig udgå med rygskæde, mens også Mats Hummels er tvivlsom til kampen. Emre Can har døjet med lidt sygdom i ugen op til kampen, og han meldes endegyldigt ude. Og så er der lidt mystik om Kobel, der meldes ude denne weekend, uden at klubben har givet nogen grund.

Deruodver er Karim Adeyemi også stadig skadet, mens Nmecha og Ryerson heller ikke er blevet deres skader kvit. Sebastian Haller og Ramy Bensebaini er heller ej tilgængelige, da de er med til AFCON. 

Bochum

Bochum har kun tabt to af de seneste ti Bundesliga-kampe, hvor det dog er værd at nævne, at seks af dem er blevet uafgjort. Det ændrer dog ikke på, at Thomas Letsch råder over et hold med selvtillid. 

I den seneste spillerunde blev det også til en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr hjemme over Stuttgart, hvilket beviser, at Bochum ikke er uden chance i søndagens derby på Signal-Iduna-Park. Den gode stime, som Bochum har sat sammen, betyder også, at de har lagt lidt afstand til bunden, hvor der inden 19. spillerunde er ni point ned til Mainz på 16. pladsen. 

Die Blauen har som nævnt haft krammet på Dortmund de seneste to kampe, men vi skal faktisk helt tilbage til 1992 for at finde de seneste tre kampe, hvor Bochum har fået point imod BVB. Måske tangeres den rekord, men det er vi meget klogere på på søndag. 

Thomas Letsch kunne imod Stuttgart se Matus Bero score sit første mål i Bochum-trøjen, og det var også på høje tid, at slovakken fik åbnet sin målkonto. Bochum er nemlig uden det normale førstevalg i front Takuma Asano, der er afsted med Japan til de asiatiske mesterskaber. 

Samtidig er Bernado ude med karantæne, mens Esser er knæskadet. Derudover er Kevin Schlotterbeck tvivlsom til opgøret mod sin bror, Nico Schlotterbeck, mens også Soares og Tolba er spørgsmålstegn, hvilket giver nogle uvisheder omkring Bochums bagkæde. 

Karantæner

BVB: Ingen

Bochum: Bernado

Bud på startopstillinger:

BVB: Meyer – Meunier, Hummels, N. Schlotterbeck, Maatsen – Sabitzer, Özcan, Brandt – Malen, Füllkrug, Sancho

Bochum: Riemann – Oermann, Mašović, Loosli, Wittek – Osterhage, Losilla (c), Stöger – Bero, Paciência, Antwi-Adjei

Vidste du, at..:

Revier-derbyet på Signal-Iduna-Park aldrig er endt uden mål på tavlen? 

Dom:

Selvom Dortmund er godt kørende, så har Bochum vist, at de kan bide skeer med storebror. BVB virker dog til at have genfundet sig selv, i hvert fald rent offensivt, derfor tror vi på en hjemmesejr på 3-1. 

Få spiltips til alle kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
VfL Bochum, Ruhrstadion, fodboldrejse, optakt
VfL Bochum – Was für ein Comeback
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg