I 2021/2022 sæsonen gik det stærkt for dansk-luxembourgske Mathias Olesen: Flotte præstationer på stribe på 1. FC Kölns Regionalliga-hold, kontrakt på Steffen Baumgarts førstehold, første Bundesliga-minutter på hjemmebane mod Borussia Dortmund, historisk kvalifikation med Geißbock-klubben til Europa Conference League. Og så må vi ikke glemme en fin debut for det luxembourgske A-landshold og indtil videre seks kampe for “De røde løver”, bl.a. i Nations League-regi.
De forrygende takter fortsatte for den 21-årige midtbanespiller i begyndelsen af denne sæson: Mathias Olesen, der er født i Danmark, var indhopper i de første ligakampe, starter mod Frankfurt og Stuttgart. I kampen mod VfB blev Mathias Olesen dog skadet på anklen, så de sidste uger har derfor stået på genoptræning.
Vi fik fat i Mathias Olesen i landsholdspausen i genoptræningscentret i sydtyske Landau for at tale med ham om sidste sæsons vilde rejse, starten på den nye sæson, genoptræningen, hændelserne omkring kampen i Nice, om Steffen Baumgart som den store motivator, og de personlige mål i den løbende sæson.
Interview med Mathias Olesen
Mathias, det vigtigste spørgsmål først: Hvordan har du det? Hvordan går det med din ankelskade?
— Jamen, jeg har det godt. Jeg er selvfølgelig meget ked af, at jeg blev skadet i starten af sæsonen, også når vi har så mange kampe. Men bortset fra skaden går det virkelig godt, og det går hurtigt fremad.
Hvordan forløber genoptræningen in Landau?
— Her i Landau har jeg lavet fire uger af min genoptræning. Nu er jeg begyndt at kunne løbe en lille smule og belaste mere og mere. Det er for tidligt at sige, hvornår jeg begynder at træne med holdet igen, men jeg håber inden for en måned. Men nu må vi se, hvad der sker. Det kommer an på, hvordan foden har det.
Efter landsholdspausen venter der et tæt program med otte kampe i oktober og så fire i den første halvdel af november. Du kan sikkert ikke vente med at komme tilbage og hjælpe holdet. Du sagde, at forventningen er, at du kommer tilbage i slutningen af oktober?
— Ja, det er det jeg håber på. Det er, hvis alt går helt, som det skal, eller måske noget bedre. Men jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvornår præcis jeg kommer tilbage til holdtræningen. Det afhænger af forløbet.
Lad os tale lidt om den nye sæson. I fik jo en godkendt start på sæsonen, med kun et nederlag efter syv ligakampe. Og så er I kun to point efter Bayern München. Faktisk er I jo Bayern-Jäger lige nu. Hvordan ser du sæsonens første kampe?
— Jamen, jeg kan jo starte helt fra begyndelsen. Vores første kamp var måske ikke lige en af vores bedste kampe. Vi ryger ud af pokalturneringen mod Jahn Regensburg, hvor vi taber i straffesparkskonkurrence. Målet var jo at komme lidt længere i pokalen end sidste år. Så det var jo egentlig en forfærdelig start, at vi røg ud af pokalen allerede i første runde. Men jeg synes, at vi som hold reagerede rigtig godt, og kampen efter, Bundesliga-kampen mod Schalke, spillede vi rigtig godt, og så klarede vi os godt i de efterfølgende Bundesliga-kampe. Og vi klarede os også igennem playoffs i Conference League, selvom vi også tabte den første kamp der. Og så synes jeg, vi gjorde det suverænt på udebane. Vi har altså haft en rigtig god start, og vi prøver nu at lande så højt som muligt i Bundesligaen. Fokusset ligger jo der, og vi prøver bare at gøre det bedste, vi kan, og så må vi se, hvad det rækker til i slutningen af sæsonen.
Jeres fokus er på Bundesligaen, men i Conference League går det også godt indtil videre — når man altså kigger på det sportslige. Hvad der hændte uden for banen i Nice, var derimod alt andet end godt. Hvordan oplevede du de voldsomme fan-uroligheder omkring kampen?
— Jeg var ikke med i Nice. Men jeg så selvfølgelig overskrifterne og videoerne. Det var forfærdeligt, det må ikke ske i en fodboldkamp. Alle, som kommer på stadion, vil bare nyde at se fodbold med familie og børn. Man skal selvfølgelig føle sig sikker, og hvis der opstår sådanne uroligheder inden på stadion, så er det jo en forfærdelig oplevelse for alle, der er der. Vi må håbe, at det ikke sker igen.
Vold hører ikke hjemme i fodbold. Det er klart. De allerfleste Köln-fans, eller generelt de fleste fans, er jo fredelige fodboldelskere. Og det er jo netop fankulturen, entusiasmen, sangene osv., som gør fodboldoplevelsen på de tyske stadioner så specielt. Apropos tysk fan- og fodboldkultur: Du spillede ungdomsfodbold på forskellige luxembourgske hold og ville så prøve udlandet. Som luxembourger er belgisk, fransk eller tysk fodbold oplagte valg. Du skiftede til Eintracht Trier i 2017. Var det dengang et bevidst valg for tysk fodbold?
— Det var et meget bevidst valg at tage til Tyskland. Vi havde en tysk træner på det luxembourgske U-17-landshold dengang, Reinhold Breu. Han sagde, at det ville være smart for mig at tage til Tyskland, fordi der er flere scouts i Tyskland, når man spiller ungdomskampe, ligegyldig på hvilket niveau du spiller på. Derfor tænkte jeg, det ville være rigtig godt at tage til Trier. For det første lå det ikke så langt væk hjemmefra, så kunne jeg stadig bo hjemme og pendle til træning. Og så er der masser af scouts. Trier var også lidt grunden til, at jeg endte i Köln til sidst.
Nu har du prøvet luxembourgsk og tysk fodbold. Følger du egentlig også Superligaen? Og kunne du forestille dig at spille i Danmark en dag?
— Ja, jeg kan godt lide at følge med i Superliga-fodbold. Jeg synes, det er virkelig spændende, og det udvikler sig også meget i øjeblikket. Det er den bedste liga i Skandinavien, en meget interessant liga, og jeg kunne godt se mig i Superligaen på et eller andet tidspunkt. Først vil jeg gerne lige prøve at se, hvad min fodbold kan række til. Men jeg kan godt forestille mig at spille i Superligaen en eller anden dag. Det vil jeg gerne.
Har du et yndlingshold i Danmark?
— Jeg voksede op som Brøndby-fan. Men jeg vil ikke sige, at jeg har nogen, jeg stadig holder med.
Sidste år fik du din landsholdsdebut under Luc Holtz. Hvad betyder det for dig at kunne repræsentere det land, hvor du har tilbragt den største del af dine barndoms- og ungdomsår?
— Det betyder selvfølgelig meget. Jeg startede på ungdomslandsholdet allerede helt nede i U-12 og spillede på alle ungdomsholdene lige indtil A-landsholdet. Det er selvfølgelig en kæmpestor ære, en kæmpestor glæde at kunne repræsentere Luxembourgs landshold, når man er gået gennem hele ungdoms-akademiet og hele tiden har kunnet se op til A-landsholdsspillerne.
Og hvad vil du gerne opnå med landsholdet? Man må jo gerne drømme stort, selv om man spiller for en lille fodboldnation …
— Vores hold forbedrer sig fra år til år. Man kan også mærke det i træningsintensiteten, at det bliver bedre og bedre hver gang vi mødes til samlinger. Nu fik vi elleve point i Nations League, to point efter Tyrkiet. Hvis vi havde vundet i Tyrkiet, havde vi kvalificeret os til playoffs. Så man kan se, at vores hold er på en rigtig god vej. Et mål for mig er helt klart at kvalificere os til en slutrunde på et tidspunkt. Det kunne være stort for Luxembourg. Og jeg synes, også der er en mulighed for det, med det fantastiske hold som vi har fået opbygget. Der kommer flere og flere unge spillere med nu. U-19 har kvalificeret sig til Eliterunden. Det går altså fremad i luxembourgsk fodbold.
Et spørgsmål om din træner Steffen Baumgart, hvis jeg må. Han er jo kendt som den store motivator. Hvor stor betydning har det haft for din udvikling at træne under ham? Hvad er det, han kan?
— Ja, som du selv siger, så er han rigtig god til at motivere. Og så er han rigtig god til at give unge spillere selvtillid. Jeg tænker på min debut mod Dortmund. Det var en rigtig vigtig kamp, og han var ikke bange for at smide mig ind, da det stod 1-1. Det betød meget for mig. Og så er han jo min første træner på et professionelt førstehold, så han har selvfølgelig haft stor betydning for min udvikling.
Læs også: Steffen Baumgart – Manden der insiterer på at underholde
Måske kan vi slutte med både et tilbageblik og et kig i krystalkuglen: Sidste sæson skete der så mange fantastiske ting i din karriere, at det sikkert er svært at fremhæve en bestemt oplevelse. Alligevel vil jeg gerne spørge: Hvad var din største oplevelse i den forløbne sæson og hvorfor?
— Det må være debuten mod Dortmund, helt klart. Det var meget vildt at komme ind foran 50.000 tilskuere til ens debut mod et af de bedste hold i Tyskland. Det var kæmpestort. Jeg var selvfølgelig også nervøs, men det var bare en kæmpe oplevelse i sig selv.
Og når vi kigger i fremtiden: Hvad er den ene ting, du vil opnå i denne her sæson?
— Nu vil jeg rigtig gerne tilbage fra min skade og kæmpe mig tilbage på holdet. Mit mål er at komme tilbage så stærk, som jeg kan. Og så må jeg se derfra, hvad jeg kan opnå.
— ——
1. FC Köln vandt sin første kamp efter landsholdspausen med 3-2 mod Borussia Dortmund og er på en syvende plads efter otte runder. På søndag spiller gedebukkene ude mod føllene fra Borussia Mönchengladbach. En kamp som Mathias Olesen dog ikke er med i, da han fortsat er skadet.
