”Moderne fodbold stinker” hedder et af mine fantasyfootball-hold. Misforstå mig ret, jeg elsker stadig fodbold og ser bestemt min del. Jeg er dog blevet uendelig træt af alle de penge, klubberne formøbler, al den tid spillerne bruger foran spejlet og på at optage nye dansetrin til deres SoMe kanal og al den umage, de gør sig for ikke at sige noget som helst, når de bliver interviewet.
Moderne fodboldspillere er efterhånden blevet så skolede i omgang med medierne, at svarene i et interview er ca. lige så forudsigelige og søvndyssende som slutningen på den til enhver tid seneste Ragner Grasten film.
Jeg vil i den her artikelserie prøve at stille et hold bestående af 11 spillere og en træner, hvor præmissen er, at de skal være markante personligheder, gode fodboldspillere og meget gerne politisk ukorrekte. I må bære over med, at jeg primært udtager spillere, der havde deres storhedstid i forrige århundrede. Det skyldes ikke kun min alder, men også at jeg synes, at størstedelen af moderne fodboldspillere er dødkedelige.
Højre wing – Reinhart ”Stan” Libuda
Næstsidste mand på mit hold er samtidig holdets alderspræsident. Her er tale om Reinhard ”Stan” Libuda – en af de i alt 24 spillere, der både har repræsenteret både Schalke 04 og Borussia Dortmund i Bundesligaen.
Den udlærte maskinist blev regnet for Bundesligaens bedste højre wing gennem tiderne, og da han var impliceret i den store bestikkelsesskandale i 1971, har han lige præcist kant nok til, at jeg vil have ham med.
”Der Mann mit den traurigen Augen” blev han kaldt, og han var en stille og genert fyr, der hellere lod fødderne tale.
Kælenavnet ”Stan” fik han, da hans spillestil mindede meget om den legendariske engelske fodboldspiller Sir Stanley Matthew. Især Matthews signaturdribling, hvor han lænede kroppen mod venstre og så foretog et langt træk højre om forsvarsspilleren, havde Libuda taget til sig og mestrede til perfektion, hvilket gennem tiderne efterlod en god slat venstre backs bag den lynhurtige wing.
Schalke 04 1961-1965
Reinhard Libuda blev født i 1943 i det østlige Nordrhein-Westfalen. Familien var flyttet på landet under krigen men flyttede efter krigens afslutning tilbage Gelsenkirchen, hvor de bosatte sig i bydelen Bismarck. I sine tidligste ungdomsår tørnede Libuda ud for først Einigkeit Bismarck og senere Rot-Weiss Bismarck uden dog rigtig at føle sig tilpas nogen af stederne.
Som niårig meldte hans far ham ind i Schalke 04, og i de næste ni år tilbragte han al fritid med en bold enten på gaden eller på Schalkes anlæg.
Som 17-årig skrev han i 1962 under på sin første professionelle kontrakt med Schalke og debuterede i 1962-1963 sæsonen – den sidste inden indførelsen af Bundesligaen. DFB vurderede dengang klubberne ud fra deres præstationer i Oberligaerne gennem de seneste ti år, og Schalke sneg sig netop med på trods af, at de kun sluttede 1961-1962 sæsonen på en 6. plads.
Schalke sluttede på en hæderlig 8. plads i den første Bundesliga sæson, men året efter gik det helt galt, hvor klubben blev nummer sjok, trods gode præstationer af Libuda.
BVB Dortmund 1965-1968
Efter katastrofesæsonen vidste man godt i Schalke, at det var umuligt, at holde på Libuda, der på det tidspunkt allerede havde spillet seks landskampe for Vesttyskland. Men at han skiftede til arvefjenden Dortmund, kom nok bag på de fleste. Dortmund havde allerede et fantastisk hold med spillere som Lothar Emmerick, ”Siggi” Held og Rudi Assauer – ja ham med cigaren, der senere blev nærmest synonym med Schalke 04. Nu satsede Dortmund på, at Libuda netop var manden, der kunne sikre dem mesterskabet. Schalke bevarede for øvrigt sin status som Bundesliga hold, da man udvidede rækken, så den nu bestod af 18 klubber.
Libuda blev hurtig fan-favorit på Stadion Rote Erde, hvor Dortmund dengang spillede sine hjemmekampe. Da man kom til maj og dermed Bundesligaens tre sidste runder, lå Dortmund nummer et og var klar favorit til mesterskabet. Klubben tabte dog alle tre, hvorfor 1860 München blev kronet som mestre tre point foran Dortmund. 3. pladsen blev for øvrigt besat af nyoprykkede Bayern München.
1965-1966 sæsonen blev dog alligevel en triumf for Dortmund. Pokaltriumfen året inden gav adgang til Europa Cup´en, hvor de Dortmund gik hele vejen til finalen, der skulle spilles på Hampden Park i Glasgow. På vejen til finalen slog BVB bl.a. Atletico Madrid samt titelindehaverne fra West Ham ud.
I finalen ventede der dog en stor mundfuld i form af Bill Shanklys Liverpool, der havde slukket de skotske drømme om en finale på hjemmebane, da de slog Celtic i deres semifinale.
Det blev en tæt finale, hvor ”Siggi” Held bragte Dortmund foran efter 60 minutter. Roger Hunt udlignede syv minutter senere, og da ingen af holdene scorede yderligere, måtte kampen ud i forlænget spilletid. Liverpool pressede voldsomt på i den forlængede spilletid, men pludselig fik Dortmund et kontra angreb, hvor Emmerich var alene igennem. Han kunne dog ikke passere Tommy Lawrence i Liverpool målet. Returbolden røg hen til Libuda, der køligt lobbede bolden i mål via stolpen og Ron Yeats lår. Målet, der gjorde Dortmund til den første tyske klub, der vandt en europæisk titel, blev mange år senere af Dortmunds fans valgt til klubbens næstbedste mål i det 20. århundrede.
Libuda blev i Dortmund i yderligere to sæsoner, men vandt ingenting. På trods af, at Bundesligaen de første syv år havde syv forskellige mestre, så var Dortmund ikke en af dem – Dortmunds fans måtte vente helt frem til 1995, før klubben vandt sin første Bundesliga titel.
Schalke 04 1968-1972
Efter tre sæsoner hos Dortmund skiftede Libuda i 1968 tilbage til sin hjerteklub Schalke, som han i sin første sæson siden tilbagekomsten hjalp til en 7. plads i Bundesligaen samt en plads i pokalfinalen. Finalen blev tabt, men da Bayern skulle spille i mesterholdenes Europa Cup, fik Schalke chancen i pokalvindernes ditto. Denne gang blev semifinalerne dog endestationen, da Schalke måtte strække våben mod de senere vindere fra Manchester City.
Libudas andet ophold i Schalke blev dog mest kendt af to andre grunde – en negativ og en positiv.
På negativsiden blev Schalke og Libuda en del af den store bestikkelsesskandale i 1971.
Læs også: Matchfixing-skandalen, der ændrede tysk fodbold
Den anden grund var, at Libuda blev en del af det nok bedste Schalke angreb nogensinde. Selv om Ebbe Sand og Emil Mpenza, Gerald Asamoah og Youri Mulder udgjorde et frygtet angreb, da Schalke i 2001 blev ”Meister des Herzens”, så er de fleste nok enige om, at 1971-1972 versionen med ”Stan” Libuda, Klaus Fischer, Klaus Fichtel samt tvillingeparret Erwin og Helmut Kremers er det bedste angreb, klubben nogensinde har haft.
I 1971-1972 sæsonen blev Schalke ”Herbstmeister” med tre point ned til Bayern, der som bekendt stillede op med ”århundredesaksen” bestående af Sepp Maier, Franz Beckenbauer og Gerd Müller. Da bestikkelsesskandalen i løbet af foråret bød på nærmest daglige afsløringer, mistede Schalke-spillerne fokus og måtte derfor nøjes med sølvmedaljerne.
Triumfen kom i stedet i pokalfinalen samme år. Her mødt Schalke Kaiserslautern, der blev udraderet med cifrene 5-0 i et sandt festfyrværkeri. Den dag i dag mener mange ældre Schalke fans, at det er den bedste kamp, klubben har spillet nogensinde.
Alle vidste dog, hvilken vej det gik for alle implicerede i skandalen og da Libuda i 1972 fik livsvarig karantæne af DFB, var han allerede videre.
Pga. karantænen skiftede Libuda til Racing Strasbourg, for hvem han spillede en enkelt sæson. Da karantænen senere blev ophævet skiftede han tilbage til Schalke. Det sidste ophold hos Schalke blev dog ikke specielt succesfuldt. Schalke havde på det tidspunkt fundet sig en ny ”Flügelflitzer” ved navn Rüdiger Abramzik, hvilket betød, at Libuda opnåede blot 15 kampe i sin 3. Schalke periode.
Det Vesttyske landshold
Reinhard Libuda opnåede blot 26 landskampe og scorede tre mål. Hvilket egentlig er skuffende set i forhold til Libudas talent og fart. En del af forklaringen kan være, at han spillede samtidig med Frankfurts Jürgen Grabowski, men nok også at det var ”enten eller” med Libuda. Den ene weekend kunne han spille som verdens bedste wing for at være totalt usynlig weekenden efter – ”Weltklasse oder Kreisklasse.”
Han huskes især for sin indsats op til og under VM i Mexico. I sidste kvalifikationskamp mod Skotland scorede han det afgørende mål til 3-2. En sejr der kvalificerede tyskerne til slutrunden.
Da Vesttyskland skulle spille mod Bulgarien i den indledende runde ved selve turneringen, scorede Libuda et mål, der blev begået straffe mod ham og endelig lagde han op til to andre i tyskernes 5-2 sejr. Bulgarernes træner udtalte efter kampen, at den eneste måde man kunne nedlægge Libuda, det var nok med et gevær.
Libuda spillede sin sidste landskamp i 1971, da Vesttyskland mødte Polen i en kvalifikationskamp i Hamburg forud for EM i 1972. Libuda var med i truppen, da tyskernes måske bedste landshold nogensinde vandt EM. Han blev bare ikke benyttet i nogle af kampene.
”An Jesus kommt keiner vorbei”………………”ausser Stan Libuda”
Første del af overskriften stammer fra en religiøs plakat, som hang i Gelsenkirchen. Sidste del er tilføjet med en sprittusch af en fodboldfan. Ingen kommer forbi Jesus… på nær Stan Libuda
”Stan” Libuda var en ægte Gelsenkirchener. Han levede og døde i Ruhrpotten og er nok den mest elskede spiller, der har trukket Schalkes kongeblå trøje over hovedet.
Det påstås, at hvis man skal se en ældre Schalke fan græde, så skal man spørge ham om, hvordan det var at se Stan Libuda spille, og selv i dag kan man til tider høre det taktfaste ”LI-BU-DA” på Veltins-Arena.
Efter at have afsluttet sin aktive karriere gik det ikke Libuda specielt godt. Han blev skilt og modtog i de første år arbejdsløshedsunderstøttelse. I 1974 hjalp hans tidligere holdkammerat Rolf Rüssmann ham med at overtage en tobaksforretning. Libuda levede et stille og tilbagetrukket liv indtil den 25. august 1996, hvor han pludselig døde af en blodprop – kun 52 år gammel.
Libuda blev begravet på Ostfriedhof i Gelsenkirchen, mens regnen øsede ned. Sociologen Nobert Kozicki, der har skrevet en biografi om Libuda, beskrev scenen meget rammende: ”Stan machte alle noch einmal richtig nass.”
Den 15. januar 2022 blev Libudas jordiske rester flyttet til Gelsenkirchen-Beckhausen. En kirkegård med et afsnit beregnet til afdøde Schalkefans. En Schalkefan opdagede, at der havde sneget sig en stavefejl ind på Libudas oprindelige gravsten og skrev til førnævnte Schalke manager Rudi Assauer, der straks sørgede for en ny med korrekt tekst.
Reinhard ”Stan” Libuda var elsket hos fans af både Schalke 04 og Borussia Dortmund, og så har man altså gjort noget rigtigt. Stan Libuda har i hvert fald så rigelig gjort sig fortjent til at være med på mit hold. At omklædningsrummet så nok også vil have godt af en stille eksistens blandt alle de ”brøleaber”, det er en helt anden sag.
Se resten af holdet her:
Højre midtbane: Maurizio Gaudino
