Tyskland er ikke gået videre fra et VM-gruppespil siden triumfen i 2014 i Brasilien. Det er otte år siden. Optimismen og spillelysten er væk, og energien var fraværende ved VM i Qatar, som endte med at blive et kort ophold i ørkenlandet for det tyske landshold. Skuffelsen er enorm og bekymringen endnu større frem mod EM på hjemmebane om bare halvandet år.
Matthias Ginter står på banen og siger tak for kampen til Costa Rica-spillerne, mens en tåre presser sig på i øjenkrogen. Kai Havertz sætter sig på hug og ser ned i det grønne græs, der indikerer alt andet end håb. Antony Rüdiger sidder forstenet i græsset og stirrer ud i ingenting.
Billederne taler for sig selv. Skuffelsen er enorm.
Selvom Tyskland i aftes besejrede Costa Rica med 4-2, så var det ikke nok til at gå videre ved VM-slutrunden i Qatar, hvilket er anden gang i træk ved et verdensmesterskab, at tyskerne ikke formår at gå videre.
Generelt har det været noget af en rutsjebanetur at være tysk landsholdsspiller de seneste ti år, hvor særligt 2014 gav et sug i maven på den gode måde, men ellers har det været en dårlig smag i munden, som har presset sig på.
EM 2012: Tysk tredjeplads
VM 2014: Weltmeister
EM 2016: Tysk tredjeplads
VM 2018: Tysk exit i gruppespillet
EM 2021: Tysk exit i 1/8-finalen
VM 2022: Tysk exit i gruppespillet
Katastrofal start skyld i exit
Og denne slutrunde i Qatar har desværre ikke været nogen undtagelse for det tyske landshold, der lagde fra land med et chok-nederlag til Japan i den første kamp. Det så ellers fornuftigt ud, da Ilkay Gündogan bragte tyskerne i front i første halvleg, og den føring var in takt, indtil der var spillet 75 minutter.
Og så gik klappen ned.
Japan lavede to mål på under ti minutter, hvor forsvarsspillet var tæt på ikkeeksisterende, og særligt 2-1-målet, som tyskerne indkasserede, udstillede et passivt forsvar. Og så glemte man lidt, at det faktisk havde set endda rigtig godt ud i store dele af kampen.
Hansi Flicks mandskab havde dermed allerede ryggen mod muren, da Spanien, som udraderede Costa Rica med 7-0 i deres åbningskamp, ventede i kamp to. Ikke ligefrem en drømmemodstander for det tyske mandskab, der havde problemer i begge ender i det første opgør.
Kampen mod Spanien var med andre ord vind-eller-forsvind for tyskerne, som med et nederlag og et japansk point kunne have udspillet deres rolle allerede efter to kampe. Så galt gik det dog heldigvis ikke, da tyskerne virkede til at være oppe i et helt andet gear mod Luis Enriques mandskab.
Spanierne kom alligevel i front, inden indskiftede Niclas Füllkrug syv minutter før tid satte den forløsende scoring ind til slutresultatet 1-1. Tyskerne levede fortsat, da Costa Rica noget overraskende besejrede Tysklands overmænd, Japan.
Det tyske spil virkede dog en smule forkrampet, særligt på den sidste tredjedel, og selvom stortalentet Jamal Musiala forsøgte at udfolde sin kreative evner, så lykkedes det ikke rigtig. Der var optræk til meget, men det berømte slutprodukt manglede.
Men på trods af det kunne tyskerne med en sejr over Costa Rica i sidste gruppekamp – samt bare et enkelt spansk point mod Japan – gå videre som toer i puljen. Sådan skulle det, som bekendt ikke gå.
Serge Gnabry gav tyskerne en drømmestart efter ti minutter, men Costa Rica fik udlignet og sågar også bragt sig i front efter 70 minutter. Samtidig var Spanien også helt sensationelt bagud, og med tyve minutter tilbage af begge kampe var både Spanien og Tyskland på vej ud af turneringen.
Kai Havertz blev dog sendt på banen, og det gjorde underværker for den tyske offensiv, da Chelsea-spilleren scorede to gange indenfor 12 minutter, inden Niclas Füllkrug slog det sidste søm i kisten kort før tid. Tyskland vandt 4-2, men Spanien fik ikke det udlignende mål, og derfor endte det altså med endnu et tidligt VM-exit for Die Mannschaft.
Skuffede og slukørede spillere
Joshua Kimmich kaldte det efterfølgende den sværeste dag i hans karriere. Og han åbnede op for, at han var bange for at falde i et hul. At hans navn for altid skulle forbindes med tyske skuffelser. Han kom først med i 2016, og siden da har der ikke være meget tysk succes.
Der var så store forventninger til et tysk mandskab med så meget talent krydret med en snes af Müller og Neuers rutine, men det var ikke nok. Tyskerne var ikke klar fra start, og det kostede stort.
Thomas Müller stillede også op til interview efterfølgende, hvor han først nøgternt udlagde præstationen ved de tre kampe, inden han leverede, hvad der må tolkes som en afskedshilsen til de tyske fans. Det lignede Müllers sidste landskamp. Manden der altid scorede ved slutrunder har nu ikke scoret ved tre i træk.
Læs også: Thomas Müller: Verdens bedste Raumdeuter
Men problemet er større end som så.
Tyskland har godt nok Niclas Füllkrug, der har vist målform, men ellers er det begrænset, hvilke 9´ere Hansi Flick for alvor kan sætte sin lid til. En spiller som Youssofa Moukoko var med for at lære – og kom da også kun kortvarigt i spil – og det fortæller måske meget godt historien om det tyske 9´er problem. Timo Werner havde pyntet, men heller ej han har på landsholdet vist sig at være en langsigtet løsning.
EM på hjemmebane i 2024
Endnu et tidligt VM-exit sætter naturligvis nogle blåmærker på selvforståelsen, for ved VM i Rusland var alle overbeviste om, at det skyldtes et manglende generationsskifte. At Löw var brændt ud. Nu var Löw væk, og flere unge spillere havde fået chancen, men resultatet var det samme.
Tyskland er ikke gået videre til knouck-out runden ved VM siden de glade dage i Brasilien i 2014. Det er altså otte år siden. Otte år.
Det er alt for længe, når man er Tyskland, som har så stor en fodboldhistorie og ovenikøbet har en spirende talentmasse, men det hjælper ikke noget, når det ikke kan forløses. Men med de udfald, som tyskerne leverede først mod Japan og sidenhen også i momenter mod Costa Rica, så kan man ikke gå videre fra et indledende gruppespil. Niveauet har været alt for haltende, hakkende og ukoncentreret. Førhen lød skudsmålet altid, at Tyskland var et Turneringshold. De spillede sig i form og behøvede ikke blomstre fra start af. Nu er det holdet, der ikke kan gå videre. Fordi de kommer dårligt fra start.
Man kan stille sig selv det spørgsmål, om tyskerne da slet ikke har lært noget af fiaskoen ved VM i Rusland for fire år siden. Det virkede ikke sådan. For problemerne var de samme.
Den tyske selvopfattelse skal revideres, det samme sagde Hansi Flick i øvrigt i aftes. Måske det ikke er nødvendigt med samme gennemgribende revolution som i begyndelsen af dette årtusinde på bagkant af skuffende slutrunder ved VM 1998 og EM i 2000 og 2004. Men der er langt flere spørgsmål end svar. De mest åbenlyse:
Hvem skal score målene for Tyskland?
Hvem kan man regne med, når det brænder på?
Hvem er reelt set lederen, der går forrest på grønsværen?
Er Hansi Flick den rette mand til at føre tyskerne til succes?
Svaret på det sidste spørgsmål bliver vi uden tvivl klogere på de kommende uger, når slutrunden skal evalueres, og derefter skal tyskerne se fremad og ikke mindst se indad. Der er trods alt et EM på hjemmebane om bare halvandet år, som alt skal sættes ind på. Den nye og unge generation er gradvist kørt ind, men i sommeren 2024, der skal det hele spille. Det skal være katalysatoren til en ny tysk storhedstid, som VM på hjemmebane i 2006 blev det.
Men først skal skuffelsen lægges væk, og der skal evalueres på, hvordan pokker det kunne gå så galt. Igen. Igen. Igen.
Læs også: Tysklands startopstilling ved EM 2024
