bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Managerspil > Gode råd til 2. runde ved EM-manager

Gode råd til 2. runde ved EM-manager

Tyskland, EM 2024, Managerspil

Runde 1 var bestemt godkendt for Sørentyske, om end min målmand var elendig, og min anfører ikke kom på tavlen. En plads blandt top 2 procent er ok, men der er stadig rigelig med plads til forbedringer.

Min start 11´er

Til runde et tog jeg udgangspunkt i mine tyske anbefalinger, bortset fra at jeg naturligvis valgte Mittelstädt i stedet for Raum, da sidstnævnte startede på bænken. Holdet til runde 1 så således ud:

                                                    A. Lunin

               Mittelstadt (BRD)-Mendes (Por)-Müldür (Tyr)

Eriksen (Dan)-Gündogan (BRD)-Kroos (BRD)-Fernandes (Por) Yilmaz(Tyr)

                                 Havertz (BRD)-Ronaldo (Por)

Jeg er ikke sikker på, at Lunin får genvalg, og så skal jeg af med mine tyrkere, der står overfor Portugal. Eriksen bliver også bænket, og så vil jeg gerne skaffe plads til Musiala.

Mine udskiftninger

Forsvar:

M. Mittelstadt (3,6 mio.) Tyskland ud – Pepe (2,5 mio) Portugal ind
Stuttgarteren må vige pladsen, da jeg både mangler penge til resten af mine udskiftninger og gerne vil skaffe plads til Musiala. Ind kommer Portugals gale mand, der startede i sejren over Tjekkiet og som stadig står overfor to fornuftige kampe.

M. Müldür (2,2 mio.) Tyrkiet ud – R. Hranac (2 mio.) Tjekkiet ind
Her scorer man et af EM´s flotteste mål og så ryger man på bænken. Mulddyret står bare overfor Portugal i runde 2 og derfor må han ud. Ind kommer en meget billig tjekke, der ligner en sikker starter i midterforsvaret.

Midtbane:

B. Yilmaz (3,1 mio.) Tyrkiet ud – L. Majer (3,5 mio.) Kroatien ind
Galatasaray-spilleren ryger på bænken af samme årsager som gjaldt Müldür. I stedet kaster jeg Wolfsburgs Majer ind. Han har hidtil scoret i godt og vel hver 4. kamp for Kroatien. En statistik der bestemt kan udbygges mod Albanien.

B. Fernandes (7 mio.) Portugal ud – J. Musiala (7,3 mio.) Tyskland ind
Det er lidt med rystende hånd, at jeg fjerner Fernandes fra mit hold, men med CR7, der tager sig af de fleste dødbolde på holdet, så tror jeg, at jeg vil tjene mere på Tysklands stjernefrø. Musiala scorede i kampen mod skotterne, og jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle fortsætte mod Ungarn.

Angreb:

C. Eriksen (4,2 mio.) Danmark ud – P. Schick (4,5 mio.) Tjekkiet ind
Det var dejligt at se Eriksen score mod slovenerne præcis 1100 dage efter den frygtelige kamp mod Finland i Parken, men efter en mildest talt sølle 2. halvleg og når modstanderen næste gang er England, så må han ud.
I stedet kaster jeg min kærlighed mod Leverkusens tjekke, der fik en stor del af mesterskabssæsonen spoleret af skader, men som er klar nu og oveni har straffesparket for tjekkerne. Dette skifte kræver en ændring af formationen fra 3-5-2 til 3-4-3.

Mit anførervalg

Trods en kamp på det jævne mod Tjekkiet så får Ronaldo chancen endnu engang. Manden er besat af at slå rekorder og jeg tror han kommer på tavlen mod tyrkerne.

Foto: holdet.dk

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Optakt til EM-Manager kvartfinalerne: Tysk sejr og farvel Ronaldo
Gode råd til 3. runde af EM Manager 2024 – den tyske stamme og spanske reserver
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
HSV får UEFA til at ændre Målhymne til EM