Op til VM i Mexico var der en stor strid om, hvem der skulle stå i det vesttyske mål. To verdensklassemålmænd i Toni Schumacher og Uli Stein duellerede, ogalle verbale tricks blev hevet frem for at sikre pladsen i målet. I midten stod en teamchef, der ikke formåede at holde styr på en trup, der var splittet på kryds og tværs.
Der kom gang i debat-Tyskland, da Bundestrainer Julian Nagelsmann offentliggjorde de 26 navne, der skulle repræsentere Forbundsrepublikken til VM 2026. For der var en overraskelse i truppen.
Manuel Neuer.
Oliver Baumann havde haft pladsen som målmand for Nationalelf gennem hele kvalifikationen, efter at den evigt uheldige Marc Andre ter Stegen igen var skadet og siden sendt ud i kulden i FC Barcelona.
Og sådan så det også ud til at skulle være til de potentielt otte kampe i Nordamerika, som tyskerne håber på, det bliver til efter de seneste to VM-fiaskoer.
Men næsten ud af det blå stod det klart, at det alligevel ikke skal være den evigt loyale Oliver Baumann, der skal bære handskerne og den ikoniske, lyseblå målmandstrøje i slutrunden. For i løbet af foråret havde Nagelsmann fået overbevist Bayern-målmand Manuel Neuer om, at han skulle droppe sin selvvalgte landsholdspension og træde til under VM-slutrunden som førstemålmand.
Dermed tyder alt på, at Baumann får udvidet antallet af landskampe på bænken fra de 30, det er blevet til, siden han første gang blev udtaget til Nationalelf i 2020. De er yderligere suppleret med 13 optrædener i målet.
Det gav dønninger i den debatglade del af fodbold-Tyskland. For var det fair, at Nagelsmann kunne hente en Torwart ind fra højre, der ikke havde spillet kvalifikationen? Hvornår vidste Baumann, at det alligevel ikke skulle være ham, der skulle have det prestigefyldte nummer 1 på trøjen ved VM-slutrunden? Alle vinkler blev vendt.
Oliver Baumann tog hele stormen med ro. Han accepterede udadtil, at han skulle være backup til Manuel Neuer på trods af fine præstationer i kvalifikationen. Og så kunne den debat ellers forholdsvis hurtigt lukkes ned.
Stein vs. Schumacher
Det kunne den bestemt ikke for 40 år siden op til og under VM-slutrunden i Mexico. Dengang havde Vesttyskland i Toni Schumacher og Uli Stein to af fagets allerypperste repræsentanter på verdensplan. Schumacher havde været førstevalget siden 1979, hvor han afløste legendariske Sepp Maier. Bayer-målmanden der efter en alvorlig trafikulykke var nødt til at stoppe karrieren.
Dermed kunne Harald Anton Schumacher fra Düren ellers glæde sig over et europamesterskab, en VM-sølvmedalje og en uofficiel titel som den mest forhadte tysker i Frankrig efter hans alt for voldsomme og uhyggelige tackling på Patrick Battiston i VM-semifinalen 1982. På nationalt plan var det blevet til tre pokaltitler og et mesterskab. På klubplan kunne die Geissböcken internationalt kun glæde sig over en tabt UEFA Cup-finale mod Real Madrid med Schumacher i målet.
Men i kulissen blev der banket på med alvorlig konkurrence af den jævnaldrende Ulrich Stein fra Hamburg-bydelen Uhlenhorst. Gennem mange år en sikker sidste skanse i HSV, som med sit stabile spil havde været en af grundstenene til HSV’s succesfulde første halvdel af 1980’erne med en sejr i mesterholdenes Europa Cup samt en tabt finale i UEFA Cup’en i 1982 mod Idrottsföreningen Kamraterna Göteborg.
Begge havde en ambition om at være førstemålmand på det vesttyske landshold. Et landshold, der skulle rejse sig fra et meget blakket image oven på den fiaskoprægede VM-slutrunde i 1982, hvor der ud over en masse uro internt i truppen også skulle rettes op på renommeet efter skandalekampen i Gijon og Schumachers tackling af Patrick Battiston. Samtidig havde EM-slutrunden to år senere også været en vesttysk fiasko. Ganske usædvanligt måtte man rejse hjem efter de tre kampe i puljespillet mod Portugal, Rumænien og Spanien.
Verdens bedste, men Tysklands næstbedste
Det banede vejen for den tredje mand i dramaet, Franz Beckenbauer. Lidt mere end et år efter han havde sagt farvel til spillerkarrieren, skulle han nu være teamchef og afløse den aldrende og lidt grå Jupp Derwall efter EM 1984, der havde siddet på posten i seks år.
Beckenbauer havde sørget for en forholdsvis sikker kvalifikation til slutrunden i Mexico, selv om det undervejs blev til et yderst sjældent hjemmebanenederlag til Portugal, der sammen med Sverige, Tjekkoslovakiet og Malta var de øvrige kontrahenter i vesttyskernes gruppe.
Gennem hele kvalifikationen havde Toni Schumacher passet målet. Men bagfra kom Uli Stein, der, på trods af et let dalende niveau på HSV-holdet oven på mesterholdstriumfen i 1983, stadig var en særdeles vigtig spiller for die Rothosen.
Det anerkendte Franz Beckenbauer også, og i løbet af 1985 havde han også kaldt Uli Stein for verdens bedste målmand. Men det var ikke nok til, at Beckenbauer ville pille Toni Schumacher ud af målet og sætte Stein ind i stedet.
Efter debuten i en venskabskamp som 28-årig mod Jugoslavien i sommeren 1983, havde Uli Stein fået spilletid i yderligere tre venskabskampe i 1985. Og to venskabskampe i foråret 1986 mod henholdsvis Schweiz og Holland kunne antyde, at det var Uli Stein, der skulle have målmandsposten til VM-slutrunden. Specielt fordi venskabskampen mod Holland var den sidste landskamp inden den første kamp i Mexico tre uger senere.
Beckenbauer ville dog ikke melde ud, om det skulle være Stein eller Schumacher, der skulle være Torwart i Mexico. Det skabte frustrationer hos begge, mens Beckenbauer skulle tage sig af masser af konflikter i truppen, der var præget af utallige kliker og intriger. Samtidig var Franz Beckenbauer ifølge flere artikler fuldstændig overbebyrdet af arbejdsopgaver omkring slutrunden, hvor der ikke var en decideret manager omkring holdet. Det betød, at Beckenbauer ud over det sportslige også havde mange organisatoriske opgaver, ligesom han havde svært ved at tøjle sit temperament i pressede situationer.
Vi skulle helt hen til dagen før den første gruppekamp mod Uruguay, før Franz Beckenbauer tog sin endelige beslutning. Hvem skulle være førstemålmand til slutrunden? Valget faldt på Schumacher, og det behagede ikke Uli Stein, der var i sit livs form. Til kampen mod Uruguay placerede han sig demonstrativt ved siden af udskiftningsbænken. Her solbadede han nærmest, mens resten af holdet sled sig til en uafgjort under den mexicanske middagssol på et sent mål af Klaus Allofs.
Sponsorpres
Det er aldrig blevet bekræftet, men Uli Stein har i flere omgange beskrevet, hvad han formodede var årsagen til, at Schumacher blev den foretrukne keeper ved VM-slutrunden i Mexico. Og det var ikke det sportslige, der talte.
Blandt andet forklarede Stein i interviewprogrammet Markus Lanz på ZDF i 2012, at sponsorkontrakter efter hans opfattelse blev afgørende.
“Det handlede om reklamekontrakter. I 1986 havde Beckenbauer en privatkontrakt med Adidas, og det samme havde Schumacher. Det havde jeg ikke. Selvfølgelig vil en sponsor som Adidas lægge vægt på, at de spillere, som får mange penge for en kontrakt, også skal spille,” sagde han blandt andet i interviewet.
Det ville Franz Beckenbauer ikke have siddende på sig. Ifølge Bild sagde han, at den slags tanker kun eksisterede i drømme.
“Jeg havde to topmålmænd i Stein og Schumacher. Toni havde stået fantastisk, og der var ingen grund til at tage ham ud af målet. Det fortalte jeg også til Stein,” sagde Der Kaiser i en kommentar til beskyldningerne fra Uli Stein.
Efter valget var faldet på Toni Schumacher blev han ifølge hans berømte og kontroversielle biografi Anpfiff fra 1987 mere og mere irriteret på Uli Steins tilstedeværelse i træningslejren.
“Hans tilstedeværelse i Mexico var svær at holde ud. Jeg bad vores assistenttræner om at træne uden for blik- og giftzonen fra min hadfyldte medspiller Uli Stein,” skrev Schumacher blandt andet i biografien.
Omvendt lagde Uli Stein heller ikke fingrene imellem i sin biografi Halbzeit.
“Schumacher kunne mærke faren for ikke at spille. Han trak på hele registret af psykologisk terror, inklusiv ærekrænkelser i medierne for at bevare den interne magt,” skrev han blandt andet.
Samtidige beretninger fortæller, at den udadvendte og åbenmundede Toni Schumacher gennem en lang proces havde travlt med at bearbejde de tilstedeværende journalister om, at pladsen i målet var hans. At han skulle spille, fordi han var bedst sammenspillet med de øvrige forsvarsspillere. Og endnu mere prekær blev situationen, da Schumachers rådgiver, Rüdiger Schmitz, dukkede op i VM-lejren i Mansion Galindo sydøst for Queretaro for at tale sin klients sag.
Striden var åbenlys. Truppen sad opdelt i mindre grupperinger ved spisningerne, og splittelsen mellem mange fraktioner var åbenlys. Stein viste sin utilfredshed ved flere lejligheder. I en enkelt situation var han sammen med HSV-klubkammeraten Ditmar Jakobs samt Bayern-spillerne Dieter Hoeneß og Klaus Augenthaler taget væk fra lejren for at opleve den lokale mexicanske kultur. Firkløveret var taget til spisning hos en lokal familie og kom flere timer for sent hjem til spillerhotellet.
Det fik Beckenbauer til at rase. Han kaldte de fire for idioter, og det fik lillebror-Hoeneß til at reagere skarpt og true med at rejse hjem. Det samme gjorde de tre andre samt en kun 19-årig Olaf Thon også.
I sidste ende fik de fire udbrydere dog en bøde, og mens de tre øvrige slap med at skulle af med 5000 Mark, måtte Uli Stein aflevere 10.000 Mark. Bøderne blev dog senere tilbagekaldt, men endnu en strid var brudt ud i truppen.
Muldvarpen Matthäus og en suppetræner
Balladen fortsatte, og ved en spisning skulle Uli Stein have kaldt Franz Beckenbauer en “Suppenkasper”. En sydende bemærkning om teamchefens arbejde med at promovere færdiglavede supper i 1960’erne, da han stadig var en ung spiller.
Og i en trup med masser af intriger kunne den slags selvfølgelig heller ikke holdes hemmeligt. I et nyligt interview sagde den tidligere ARD- og Sat1-reporter Jörg Wontorra, at det angiveligt var en Bayern-spiller med frankisk accent, der skulle have fortalt Beckenbauer om Uli Steins nedladende øgenavn til teamchefen.
“Og Matthäus har aldrig afvist, at det var ham, der havde sagt det videre til Beckenbauer,” siger Wontorra med et smørret grin i interviewet.
Uli Stein har i flere omgange nedtonet betydningen af at kalde teamchefen for Suppenkasper. Franz Beckenbauer så da heller ikke selv specielt alvorligt på sagen, da den rullede i Mexico.
Men det gjorde ledelsen omkring holdet. Den senere DFB-præsident Egidius Braun var teamleder, og sammen med den siddende præsident, Hermann Neuberger, blev de enige om, at nok var nok. Samtidig med at vesttyskerne spillede VM-kvartfinale i det stegepandevarme Monterrey mod Mexico, sad Uli Stein i et fly på vej over Atlanten på et tidspunkt, hvor han ellers skulle have siddet på udskiftningsbænken.
Knytnæver og langefingre
Uli Stein blev den første vesttyske spiller, der blev sendt hjem fra en slutrunde. Otte år senere fik han selskab på den kedelige liste af Stefan Effenberg, der hilste på tilskuere og ledere med en udstrakt langfinger, da han blev udskiftet i tyskernes sidste gruppekamp ved VM i USA mod Sydkorea.
På trods af balladen og uroen omkring hans person ved VM-slutrunden i Mexico, har Uli Stein ikke fortrudt, at han reagerede som han gjorde.
“Jeg vil til enhver tid gøre det samme igen. Dengang var jeg næsten 32 år, og der var ingen, der kunne vide, at jeg ville spille indtil jeg var 42. Hvad skulle jeg vente på? Selv om det ikke var kønt, så gjorde jeg det. Det står jeg ved, for det er min stil,” citerede NDR et ældre interview med Uli Stein i forbindelse med hans 70 års fødselsdag i oktober 2024.
For Uli Stein blev landskampen mod Holland i midten af maj 1985 den sjette og sidste optræden på landsholdet. Men det kunne være blevet til flere. I efteråret 1989 blev han kontaktet af Franz Beckenbauer, der gerne ville have ham med i truppen til VM-slutrunden i Italien. Han skulle have sagt, at han ikke troede på, at han kunne vinde VM med enten Andreas Köpke eller Bodo Illgner som keepere.
En dengang 35-årig Stein var meget interesseret i at komme med til slutrunden. Men føleren løb ud i sandet, angiveligt fordi DFB ikke var interesserede i at få Stein tilbage i landsholdsvarmen.
Uli Stein havde i 1987 gjort sig uheldigt bemærket ved Super Cup-finalen mellem pokalvinderne fra HSV og mestrene fra Bayern München. Få minutter før tid havde han smækket en knytnæve i ansigtet på Jürgen “Kobra” Wegmann, i sekunderne efter han havde scoret det afgørende mål til 2-1 i kampen.
Derfor blev VM i 1986 endestationen for Uli Stein hos die Nationalelf. Han var en målmand med et potentiale til meget mere end de seks landskampe, det endte med at blive til. Men eget ego, temperament og politiske beslutninger kom til at stå i vejen for en langt større landsholdskarriere.
