Da den professionelle fodboldspiller Lutz Eigendorf den 5. marts 1983 satte sig bag rattet i sin sorte Alfa Romeo GTV og få øjeblikke senere kørte ind i et vejtræ og omkom, mens han var påvirket af alkohol, lignede det et sørgelig spild af talent. Men var årsagerne nogle ganske andre? Var der tale om mord?
Lutz Eigendorf trådte sine fodboldmæssige barnesko i BSG Motor Brandenburg ca. 70 km vest for Berlin. Her blev han dog hurtigt opdaget af BSG Dynamo Berlin, der lokkede den unge Lutz ind til Berlin, hvor han skulle gå på Werner Seelenbinder skolen. En elitesportsskole opkaldt efter bryderen af samme navn, der pga. sit medlemskab af det kommunistiske parti blev henrettet af NS-regimet i 1944. Lutz Eigendorf blev samtidig tilknyttet BSG Dynamo Berlins ungdomsafdeling.
Lutz Eigendorf – DDR´s Beckenbauer
Lutz Eigendorf, der enten spillede libero eller på den defensive midtbane, debuterede på Dynamos andethold i 1974, men han skulle kun bruge fem kampe for at overbevise førsteholdstræner Günter Schröter om, at han var god nok til førsteholdet, hvor han frem til 1979 spillede præcis 100 kampe og scorede syv mål.
I 1978 fik han sin debut for DDR´s landshold i en 2-2 kamp mod Bulgarien, hvor han endda scorede begge østtyskernes mål.
Byturen i Giessen
At det kun blev til seks landskampe for DDR har intet med Eigendorfs talent at gøre, men skyldes derimod, at BSG Dynamo i 1979 blev inviteret til Vesttyskland, hvor de skulle spille en venskabskamp mod Kaiserslautern i Giessen.
Da Dynamospillerne efter kampen fik lov til at tage sig en bytur, tog Eigendorf uden én D-Mark på lommen en taxi til Kaiserslauterns kontorer ved Betzenberg, gik ind på forretningfører Nobert Thines kontor og proklamerede: ”Jetz bin Ich hier und Ich bleibe hier”.
Flugten kostede Eigendorf den dengang obligatoriske et årige karantæneperiode, hvorefter han skrev under på en to-årig kontrakt med Kaiserslautern. Tre dage senere flygtede den daværende østtyske ungdomslandsholdstræner Jörg Berger i forbindelse med en udekamp i Jugoslavien, men det var klart Eigendorfs flugt, der kom til at trække de største overskrifter.
En kort karriere i Vesttyskland
Lutz Eigendorf spillede hos Kaiserslautern i to år og skiftede derefter til Eintracht Braunschweig, hvor han knap nåede en enkelt sæson inden den fatale ulykke.
Det var hverken første eller sidste gang, at en højt profileret sportsmand flygtede, men der var flere omstændigheder, der gjorde, at den her flugt var meget ømtålelig for magthaverne i DDR.
For det første var Eigendorf spiller hos BSG Dynamo Berlin, der var Stasis klub – endda med ministeren for statssikkerhed Erik Mielke i formandsstolen. Da BSG første gang efter Eigendorfs flugt skulle møde Union på udebane, kvitterede Unions fans med en sang på ordene: ”Der Eigendorf ist abgehaun, wie kann man da die Bullen trauen?” (Eigendorf er flygtet, så hvordan kan man nu stole på strisserne fra Stasi?”).
For det andet så forsømte Lutz Eigendorf aldrig en lejlighed til at udtale sig i meget kritiske vendinger om sit tidligere liv i DDR – ofte endda hvor vestlige medier interviewede ham med Muren i baggrunden, hvilket bestemt ikke behagede Erik Mielke.
En rasende minister
Alle disse omstændigheder gjorde efter sigende den i forvejen koleriske Mielke hvidglødende af raseri.
Han tog det personligt, når Stasi blev latterliggjort, og samtidig så vidste han, at for at et hemmeligt politi skulle være effektivt, så måtte det være frygtet blandt borgerne.
Derfor gjorde Mielke sagen til ”Chefsache”, og han satte hele 17 Stasi-agenter på overvågningen af Eigendorfs forældre samt kone (Gabrielle) og datter, der var blevet efterladt i DDR. Det betød, at Eigendorfs planer om at få dem smuglet til Vesttyskland måtte opgives.
Efter pres fra Stasi søgte Gabriele Eigendorf kort efter om skilsmisse, et ønske som myndighederne naturligvis efterkom.
Hun blev senere gift igen med en mand, der siden viste sig at være en ”Romeo” – en Stasi-agent, der overvåger sit offer via et romantisk forhold. Lutz Eigendorf selv blev døgnet rundt overvåget af fire Stasi-agenter i resten af sit alt for korte liv, der endte den 7. marts 1983.
Mord eller ulykke?
Da politiet undersøgte omstændighederne ved ”ulykken”, kunne de konstatere, at Alfaen ikke fejlede noget, men at Eigendorf ikke havde spændt sikkerhedsselen. De målte også, at han havde en promille på godt 2,2.
Det var derfor fristende at lade historien ligge som et tragisk spild af både liv og talent, hvilket angiveligt også skete fra de vesttyske myndigheders side. Siden er der dog kommet detaljer frem, der sår væsentlig tvivl om forløbet.
Eigendorf var kun på kneipen ”Cockpit” i ca. 30 minutter, inden han satte sig bag rettet. Han virkede ifølge vidner ædru, da han kom, og han drak højst to små fadøl. Hvis en mand af Eigendorfs statur skal opnå en promille på 2,2, så skal han konsumere ca. 4,3 liter øl eller 2 liter vin og det på en halv time…
Hvad der virkelig skete den aften i 1983, får vi nok aldrig opklaret. I 2000 udgav journalisten Heribert Schwan bogen ”Tod dem Verräter”, hvori han påstår, at Lutz Eigendorf blev myrdet af Stasi-agenten Karl-Heinz Felgner ved at denne under dæknavnet Klaus Schlosser kidnappede Eigendorf, fyldte ham med forgiftet alkohol, inden han blev placeret i sin Alfa Romeo med beskeden om at forsvinde i en fart.
Konspirationsteorier
Da den vrede østtyske befolkning stormede Stasis arkiver i forbindelse med murens fald, blev de fleste dokumenter om Lutz Eigendorf sag desværre ødelagt, men Heribert Schwan påstår dog at have fundet en seddel, hvorpå både Mielke og Eigendorfs navn samt ordene ”Ermordung” og ”Gift” var skrevet.
I en undersøgelse foretaget af Düsseldorfer Landgericht i 2010 indrømmede Felgner, at han havde sagt ja tak til kontrakten på mordet på Eigendorf, men at han ikke nåede at eksekvere den. Alle papirer på Felgner fra tiden mellem 1980 og 1983 er forsvundet fra Stasis arkiver.
Teorierne om mordet på Eigendorf er således mere baseret på spekulationer end på faktiske beviser, men at nogle ting i sagen virker mistænkelige, og at Erik Mielke var en hævngerrig person, er vist hævet over enhver tvivl.
Læs meget mere i vores store serie om fodbolden i DDR
1. FC Frankfurt: Klubben med de mange navne
Carl Zeiss Jena – Firmaholdet fra Thüringen
Union Berlin – Kultklub i evig opposition
BFC Dynamo Berlin – Østtysklands Bayern München
Aktion “Leder”: Stasi og den hemmelige fodbold-koldkrig
Fodbold i skyggen af hammer, passer og stasi – Hansa Rostock
Fall Klaus Korn – fodboldspilleren, der forsvandt
1. FC Magdeburg – Den eneste østtyske EC-vinder
Da et broderkys blev et fodboldmæssigt dødskys.
Historiske og historieløse Leipzig
SG Dynamo Dresden – kultklubben fra Sachsen
