Der blev i alt spillet 44 sæsoner i den bedste østtyske række Oberligaen. Bulibold vil i en artikelrække kigge tilbage på de klubber og spillere, der prægede ligaen samt på nogle af de kuriøse historier, der udspillede sig bag Jerntæppet. Vi begynder med den utrolige historie om Hansa Rostock.
FC Hansa Rostock – man flytter da ikke fodboldklubber – eller gør man?
I midten af 1950’erne lå der hele fem hold fra ”Die Erzgebirge” i Oberligaen. Chemie Karl-Marx-Stadt, Wismut Aue, Motor Zwickau, Fortschritt Meerane og BSG Lauter Empor var blandt ligaens dominerende hold.
Berlin derimod havde ikke et eneste hold i rækken, hvilket bestemt ikke behagede spidsen af SED (Socialistische Einheitspartei Deutschland), så i 1953 blev blev Vorvärts Leipzig dikteret til at flytte til hovedstaden under navnet Vorvärts Berlin. Året efter kom turen til Wismut Aue, der blev flyttet de 38 km til daværende Karl-Marx-Stadt (nuværende Chemnitz) under navnet Chemie Karl-Marx-Stadt.
”Im Erzgebirge müssen wir ein bisschen Luft machen”
En værre skæbne ramte dog BSG Lauter Empor.
I 1954 blev Ostsee Stadion åbnet i Rostock ,og både de lokale ”parteigenossen” samt fodboldens embedsmænd var enige om, at man burde tilbyde alle de arbejdere, der var ved at gøre Rostock til ”Tür zur Welt”, noget adspredelse. I Rostock havde man samme år dannet klubben Empor Rostock, men da de ikke havde et Oberligahold, flyttede man nærmest i nattens mulm og mørke BSG Lauter Empor samt klubbens licens op til Østersøkysten. Funktionærerne mente, at det var yderst rimeligt, da der på det tidspunkt var hele fem klubber fra ””Die Erzgebirge” i Oberligaen, og så kunne man jo sagtens skaffe lidt luft nede sydpå.
Læs også: Quiz: Fodbold i DDR
Direktivet fra Berlin vakte stor vrede både i truppen og i den lille bjerglandsby. Enkelte spillere meldte sig straks ud og skiftede i stedet til en af de andre klubber i nabolaget, og på selve natten hvor resten af truppen samt staben sad i toget, som skulle fragte dem til Rostock via Berlin, blokerede vrede fans togskinnerne. Det skulle tage politiet tre timer at få ryddet skinnerne, og mens oprydningen foregik, stak yderligere spillere af. Der var således kun 12 spillere tilbage, da toget omsider kunne sætte kurs mod nord.
SC Empor Rostock
De 12 spillere forstærkede Rostock holdet betragteligt, og da klubben havde overtaget Empor Lauters licens, spillede holdet den 20. februar 1955 sin første Oberliga kamp mod Chemie Karl-Marx-Stadt, hvor de tabte 2-0. Empor Rostock sluttede sin første sæson på en skuffende 9. Plads, men nåede dog finalen i FDGB-Cup´en (Freier Deutscher Gewerkschaftsbund Pokal – en pendant til vores pokalturnering), hvor holdet løb ind i et 3-2-nederlag efter forlænget spilletid mod Wismut Karl-Marx-Stadt.
FC Hansa Rostock
I 1965 skiftede man navnet Empor ud med Hansa, uden det dog førte klubben til titler. Klubben blev vicemester fem gange i 60´erne og nåede ligeledes pokalfinalen samme antal, men igen uden at vinde.
Nu fulgte nogle magre år, hvor Hansa ikke gjorde det store væsen af sig.
Hansestaden skulle således helt frem til tiden efter murens fald for at høste sine største triumfer. Hansa Rostock vandt under ledelse af den tidligere vesttyske landsholdspiller Uwe Reinders således både mesterskabet og pokalfinalen i 1991, der var den sidste sæson, hvor man spillede fodbold i DDR-regi.
Bundesligaen
Triumfen i Oberligaens sidste sæson betød, at Hansa Rostock sammen med Dynamo Dresden var de to eneste klubber fra det gamle øst, der fik lov til at deltage i den første Bundesligasæson efter Genforeningen. Her blev holdet fra hansestaden dog overmatchet og måtte, trods en 2-1 sejr ude mod selveste Bayern München, erkende, at sæsonen sluttede med en nedrykning.
Hansa måtte tage tre års tilløb for at rykke op i den fineste række, hvor klubben under skiftende ledelse af Armin Veh, Andreas Zachhuber, Juri Schlunz og Friedhelm Funkel klarede sig flot i Bundesligaen. I 2009 sluttede klubben på 9. pladsen, hvilket dengang udløste deltagelse i Toto-Cup´en.
Faldet
Fra 2005-2010 gik det helt galt for Hansa. Klubben rykkede ud af Bundesligaen i 2005, men med Frank Pagelsdorf ved roret kom klubben i 2007 igen op i Bundesligaen. Her røg de dog ud sæsonen efter, og nu stod elevatorpilen virkelig på nedad. Det kulminerede i 09-10 sæsonen, hvor Hansa tabte to ”Relegationsspiele” mod Ingolstadt. Nu var klubben for første gang nede i 3. Liga.
Her har holdet – fraset en enkelt sæson i 2. Bundesliga – befundet sig indtil 2020-2021 sæsonen, hvor ”Die Koggen” (den skibstype, der er med i Hansa Rostocks logo) i et tæt opløb med flere klubber blev nummer to og rykkede op i 2. Bundesligaen igen.
Hjemmebane
Hansa Rostock har hjemmebane på DKB-Arena (tidl. Ostseestadion), hvor der er plads til 29.000 tilskuere, hvoraf 25.000 er siddepladser. Der er knald på, når Hansa spiller foran deres trofaste og højlydte publikum. Klubben har tidligere haft en del problemer med højreradikale og/eller voldelige fans. Derfor har kampene mod St. Pauli især været nogle af de opgør i Tyskland, hvor flest betjente har været udkommanderet.
Det tager små tre timer, at køre fra den danske grænse til Rostock. Kampene er sjældent helt udsolgte, så det skulle være nemt, at få billet via hjemmesiden fc-hansa.de
Der findes en dansk Hansa Rostock Fanclub på Facebook.
Danskere i Hansa Rostock
- Rasmus Thellufsen (2019-2020)
- David Rasmussen (2004-2005)
- Thomas Rasmussen (2003-2005)
- Martin Retov (2008-2011)
- Sebastian Svärd (2009)
