bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Fodbold i DDR: Union Berlin – kultklub i evig opposition

Fodbold i DDR: Union Berlin – kultklub i evig opposition

Union Berlin

”Wer lässt sich nicht vom Westen kaufen?” lyder det fra de 22.012 struber, der skråler med, når klubsangen ”Eisern Union”, der blev skrevet af den tyske punkdronning Nina Hagen i 1998, buldrer ud fra højtalerne på Stadion an der Alten Försterei. I DDR tiden skrålede det samme publikum ”Die Mauer muss weg, Die Mauer muss weg”, hver gang modstanderne fik et frispark uden for Unions straffesparksfelt. Begge dele opsummerer på smukkeste vis Union og især dens fans, som værende i evig opposition til de til enhver tid siddende magthavere.

 

Begyndelsen i en ”Bierstube”

Tyskerne har startet en del ting i en ”Bierstube”. Nogle af dem slap de bedre fra end andre, og den klub der endte med at blive Union Berlin er et fint eksempel på et positivt bidrag. I 1906 samledes repræsentanter fra tre små klubber på værtshuset ”Grosskopf” og dannede klubben Olympia Oberschöneweide.

Senere samme år fik Olympia et samarbejde med ”Union 92 Berlin” – tyske mestre i 1905 – op at stå, og den nye klub fik navnet SC Union 06 Oberschönweild. Klubben begyndte i den 3. bedste række, men allerede i 1917 vandt Union Berlin mesterskabet, hvilket kvalificerede klubben til kampen om den nationale titel.

Næste nedslagspunkt er 1920, hvor klubben flyttede til Stadion an der Alten Försterei. Tre år senere kvalificerede Union sig til finalen om det tyske mesterskab, som HSV dog vandt sikkert med en 3-0 sejr.

I NS-årene 1933-1945 blev der mere stille omkring Union, men klubben blev dog Berliner Meister i 1940 og nåede kvartfinalen om det tyske mesterskab, hvor Rapid Wien blev endestationen.

Union Berlin i DDR-tiden

Efter krigens afslutning blev alle sportsklubber opløst af de allierede, men i 1947 fik klubberne lov til at starte op igen. Union begyndte i første omgang under navnet SG Oberschönweide, inden klubben i 1949 fik lov til at tilføje navnet ”Union” igen.
Situationen var speciel i Berlin omkring 1950. De berlinske klubber spillede stadig om at blive Berlin mester, selvom den østtyske Oberliga allerede startede i sæsonen 1949-1950. Union var i 1948 som regerende Berlin mester kvalificeret til slutkampene om det tyske mesterskab, hvor den første skulle spilles i Kiel. Det netop oprettede østtyske ”Sportsausschuss” (idrætsudvalg) gav dog ikke berlinerne lov til at rejse til Kiel, hvilket medførte, at mange spillere og funktionærer i protest forlod klubben og rejste til vesten. Da Union året efter debuterede i Oberligaen, var klubben derfor blevet så decimeret, at den straks rykkede ned.

 

SC Motor Berlin

Da Union i 1951 blev lagt sammen med klubben ”Motor Oberschöneweide” reddede klubben sin plads i Oberligaen. ”Betribsportgemeinschaft Motor” var en sammenslutning af alle sportsklubber med tilknytning til fagforeninger omkring sværindustrien. Det betød, at begge klubber måtte ændre deres navn – denne gang til SG Motor Berlin.

Navnet SG Motor Berlin holdte helt frem til 1963, hvor Motor Berlin blev slået sammen med klubberne SC Einheit Berlin, TSC Oberschöneweide og SC Rotation Berlin, og sammenslutningen fik denne gang navnet Turn- und Sportclub Berlin.

 

1. FC Union Berlin og foråret i Prag

I 1966 blev der afholdt en konference i klubhuset. Centraladministrationen i DDR ville have, at klubben skulle genforenes med sin tilknytning til sværindustriens fagforeninger, så navnet blev igen ændret til 1. FC Union Berlin. I 1967 deltog klubben for første gang i Toto-Cuppen, hvor det bl.a. blev til et 1-0 nederlag til KB.

Sæsonen efter vandt Union sin foreløbig eneste titel, da Carl Zeiss Jena blev slået 2-1 i den østtyske pokalfinale. Det betød, at Union skulle spille Europa Cup, men den første modstander jugoslaviske FC Bor trak sig i protest mod Sovjetunionens opløsning af ”Foråret i Prag”. UEFA besluttede sig for en ny lodtrækning, hvor Union trak Dynamo Moskva. Kampene blev dog aldrig spillet, da DDR i protest mod de nye lodtrækninger trak alle sine hold ud af Europa Cup turneringerne i den sæson.

Et samlingspunkt for de utilpassede og opgøret mod Stasi

I DDR tiden var Union Berlins sportslige højdepunkter bestemt til at overse. I stedet blev klubben et samlingssted for dissidenter, punkere, skinheads og andet godtfolk. Stadion an der Alten Försterei blev stedet, hvor man forholdsvis anonymt kunne råbe sine frustrationer over systemet ud. For eksempel Stasi, hvoraf en f.eks. skrev i sin rapport om Union fans: ”Disse fans har slet ikke forstand på fodbold, og at de kan genkendes på deres dekadente udseende og det faktum, at de konstant forsøger at provokere og at sætte sig ud over bestående sociale normer”.

Man sagde dengang i DDR, at ikke alle Union-fans var fjender af staten, men at alle fjender af staten var fans af Union.

 

Den svære tid efter Genforeningen

Efter Genforeningen havde klubberne i det gamle DDR følelsen af, at klubberne fra det gamle vest og DFB bestemt ikke behandlede de østtyske klubber fair. Sølle to klubber – Hansa Rostock og Dynamo Dresden – fik lov til at spille i en 1. Bundesliga, der i en overgang blev udvidet til 20 hold.

De østtyske klubber kunne blot se på, mens vest-klubberne snuppede deres bedste spillere, og selv i dag er der jo blot to østtyske hold i Bundesligaen, hvor det ene endda knap tæller, da de fleste betragter RB Leipzig som et købehold.

Tiden efter Genforeningen var således nøjagtig lige så svær for Union Berlin, som for alle andre i østtysk fodbold. Klubben kvalificerede sig tre gange til 2. Bundesliga, men blev hver gang nægtet adgang enten pga. rod i regnskaberne, for stor gæld eller direkte forfalskede regnskaber. Union var på et tidspunkt helt nede og rode i den 4. bedste række og var utallige gange på fallittens rand.

Hver gang kom klubbens fans dog til undsætning. Mest tydelig i starten af nullerne, hvor klubbens fans reddede klubben ved at give blod og donere det beløb, som den slags udløste til klubben.

Blod, sved og frivillighed

I 2007, hvor Stadion an der Alten Försterei skulle ombygges, leverede klubbens fans i alt 75.000 gratis arbejdstimer, hvilket blev et økonomisk vendepunkt for Union Berlin. Igen i 2011 trådte de til. En ny tribune skulle finansieres via folkeaktier, og mere end 5.000 fans købte sig ind. I 2013 blev stadion igen udvidet, hvilket var medvirkende til, at Unions økonomi blev væsentlig bedre.
Union Berlin konsoliderede sig stille og roligt i 2. Bundesliga og snuste for første gang til oprykningspladserne i 2017, hvor klubben dog måtte nøjes med en 4. plads. I sæsonen 2018-2019 spillede Union sæsonens tre sidste kampe uafgjort. I sæsonens sidste kamp Bochums 2-0 føring og sluttede som nummer tre, og det gav to Relegationskampe. Her spillede Union 2-2 mod Stuttgart i den første kamp på udebane, og siden holdt de 0-0 hjemme Union Berlin var nu klar til Bundesligaen.

Læs også: De bløder for Berlin

Typisk for Unions tilgang til tingene og kritiske holdning til de mange penge i moderne fodbold, udtalte præsident Dirk Zingler, efter oprykningen var sikret: ”Bundesligaen har mere brug for Union, end Union har brug for Bundesligaen.

 

Kultklubben fra Köpenick

I dag er Union Berlin en kultklub på et niveau, hvor vel kun St. Pauli kan være med. Når først ens klubhymne er skrevet af selveste Nina Hagen, som selv kom til hjemmekampene sammen med sin ”papfar” – den kendte dissident og systemkritiker Wolf Biermann – så lover det både integritet og kultstatus.

Klubben er præget af en alternativ indstilling til de frie markedskræfter og et utrolig tæt forhold til sine fans.

I Union er man godt klar over, at klubben bogstaveligt ikke ville eksistere uden dens fans, og der gøres fra klubbens side meget for at inddrage fansene så meget som muligt.

 

Jul ved skovridderhuset

F.eks. påbegyndte man den 23. december 2003 en tradition, hvor fansene blev inviteret ind i stadionet for at synge julesange. Dengang deltog 89 fans, men i dag er tallet vokset til omkring de 20.000. Når der er slutrunder i fodbold, bliver fansene ligeledes inviteret indenfor. Så bliver Stadion an der Alten Försterei omdannet til verdens største dagligstue. Kampene bliver vist på storskærm, og fansene sidder og ser fodbold sammen på deres medbragte sofaer.

Det største problem ved at holde med eller af Union Berlin er vel at få adgang til hjemmekampene. Klubben har små 40.000 medlemmer som skal deles om de 22.012 billetter, der bliver udstedt til hver Bundesliga kamp.

Der snakkes dog om at udvide stadion, så alle klubbens medlemmer kan få adgang til at se deres klubs hjemmekampe.
Alternativt kan man gå på den gæstende klubs hjemmeside og se, om den har billetter til udebaneafsnittet som ikke bliver benyttet.

Der er godt 450 km fra Flensburg til Köpenick, hvilket skulle tage omkring de fem timer.

Læs meget mere i vores store serie om fodbolden i DDR

 

BFC Dynamo Berlin – Østtysklands Bayern München

Aktion “Leder”: Stasi og den hemmelige fodbold-koldkrig

Fodbold i skyggen af hammer, passer og stasi – Hansa Rostock

Fall Klaus Korn – fodboldspilleren, der forsvandt 

1. FC Magdeburg – Den eneste østtyske EC-vinder

Da et broderkys blev et fodboldmæssigt dødskys.

Historiske og historieløse Leipzig

SG Dynamo Dresden – kultklubben fra Sachsen

You may also like
Union Berlin, optakt
Optakt: 1. FC Union Berlin – Hertha BSC: Kampen om Berlin
Carl Zeiss Jena
Fodbold i DDR: FC Carl Zeiss Jena – firmaholdet fra Thüringen
Dynamo Dresden, Comeback, uerdingen
Fodbold i DDR: SG Dynamo Dresden – kultklubben fra Sachsen
Union Berlin, optakt
Optakt: Union Berlin – Bayern München: Kan Bayern rejse sig ovenpå ydmygelsen i pokalen