bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Kan Robert Lewandowski slå Gerd Müllers ikoniske rekord?

Bayern München angriberen scorede to gange mod Mainz og fortsætter 2021 i samme form, som han endte 2020. Kan han holde scoringsnittet, kan han muligvis slå Gerd Müllers ikoniske rekord.

Det er tilsyneladende rekordernes år. Schalke er snublende nær ved at tangere Tasmania Berlins rekord for flest kampe i træk uden sejr. En rekord det var forventet ville stå i al evighed, og nu kan en anden af de såkaldte uraltrekorder måske også stå for fald.

For Robert Lewandowski har, selv for en mand af hans standarder, gang i en fortryllende sæson. Efter 14 kampe har han nettet 19 gange, og han jagter altså den ultimative målrekord, som Gerd Müller satte tilbage i 1971/72-sæsonen, hvor han blev Torjäger med 40 mål.

For at understrege hvor stor en sæson Robert Lewandowski har gang i, er det værd at notere, at de 19 mål han har scoret efter 14 kampe, i hele ti af de foregående 57 Bundesligasæsoner ville have været nok for ham til at slutte øverst på topscorerlisten for hele sæsonen. 19 mål efter 14 runder er dog ikke en rekord, for i 1968/69 scorede, ja du har nok allerede gættet det, Gerd Müller nemlig 20 gange i sine første 14 kampe.

Da Gerd Müller satte rekorden for flest mål i en sæson, havde han dog efter 14 runder ”blot” scoret 11 mål, men hernæst gik han målamok, og udover 40 sæsonmål sluttede han også sæsonen med hele 17 oplæg. Det får Lewandowski, trods titlen som verdens bedste fodboldspiller, svært ved at nå op på, da polakken efter 14 runder, kun er noteret for fem oplæg.

Hvis Lewandowski som ventet bliver topscorer i Bundesligaen i denne sæson, vil det være hans sjette Torjägerkanone i karrieren, og han vil dermed blot være en enkelt topscorertitel fra at tangere Gerd Müllers rekord på syv af slagsen.

Quiz: Topscorere i Bundesligaen 

 

Flest mål i en Bundesligasæson

Gerd Müller, Bayern München, 40 mål
Sæson: 1971/72

Gerd Müller, Bayern München, 38 mål
Sæson: 1969/70

Gerd Müller, Bayern München, 36 mål
Sæson: 1972/73

Dieter Müller, 1. FC Köln, 34 mål
Sæson: 1972/73

Robert Lewandowski, Bayern München, 34 mål
Sæson 2019/20

 

Flest gange tospcorer i Bundesligaen

Gerd Müller, Bayern München,7 gange
1967, 1969, 1970, 1972, 1973, 1974, 1978


Robert Lewandowski, Borussia Dortmuns og Bayern München, 5 gange

2014, 2016, 2018, 2019, 2020

Ulf Kirsten, Bayer Leverkusen, 3 gange
1993, 1997, 1998

Karl-Heinz Rummenigge, Bayern München 3 gange
1980, 1981, 1984

 

Flest mål i alt i Bundesligaen

Gerd Müller, 365 mål

Klaus Fischer, 268 mål

Robert Lewandowski, 255 mål

Jupp Heynckes, 220 mål

Manfred Burgsmüller, 212 mål

 

Foto: www.fcbayern.com

You may also like
Robert Lewandowski, Gerd Müller, rekord, Bayern München
Slår Robert Lewandowski igen Gerd Müllers rekord?
Thomas Tuchel årets træner, Robert Lewandowski årets spiller
Bo Svensson, Mainz 05, Bundesligasæsonen
Bundesligasæsonen 2020/21 – Lewandowski årets spiller, Bo Svensson næstbedste træner
Bayern München
Ugens duel – Robert Lewandowski mod Jeffrey Gouweleeuw: Skriver Lewandowski historie?