bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Mönchengladbach – FC Bayern München

Optakt: Borussia Mönchengladbach – FC Bayern München

Gladbach, optakt, Borussia Mönchengladbach

Kampfakta:
Spillested: Borussia-Park, Mönchengladbach
Kamptidspunkt: Fredag 20:30
TV: TV3 Sport

 

Holdnyt: 

Borussia Mönchengladbach:

Marco Roses hold åbnede “Rückrunden” med en vigtig 0-1-sejr på udebane over Arminia Bielefeld. Med en syvendeplads og 21 point efter fjorten spillerunder holder Gladbach dermed fast i kampen for europæisk fodbold og Champions League i næste sæson.

Når de fleste Bundesliga-klubber skal op imod Bayern München, plejer vi at skrive en masse om, hvor svær opgaven ser ud på forhånd, og hvor usandsynligt det skulle være, at nogen skulle kunne røre ved de mægtige sydtyskere. Det bliver dog ikke tilfældet i dag. Gladbach har nemlig i de senere år vist sig at være lidt af en skrækmodstander for “Stern des Südens”.

I de sidste ni sæsoner har “die Fohlen” slået Bayern syv gange, tre gange er de to holds indbyrdes møder endt uden vinder, mens Bayern har vundet otte gange. En sådan historik får det til at ligne en jævnbyrdigt opgør. Gladbach må naturligvis ses som det undertippede hold, men der er ingen tvivl om, at Marco Roses mandskab har, hvad der skal til for at gøre det til en rigtig sur fredag aften for Hansi Flick.

Valentino Lazaro sidder ude med en skade, mens Marcus Thuram fortsat sidder ude med en karantæne til fredagens aftenbrag efter sin famøse spytklat i kampen mod Hoffenheim før jul.

FC Bayern München:

Vi var nok mange, der troede, at sensationen var ved at ske sidste søndag, da Bayern var bagud med 0-2 på hjemmebane mod bundholdet Mainz efter første halvleg. Efter en fremragende anden halvleg endte Bayern dog som forventet med at tage de tre point og vinde 5-2.

Udover det flotte comeback i anden halvleg kunne Bayern også glæde sig over, at Joshua Kimmich for første gang siden den 7. november sidste år figurerede i Hansi Flicks startopstilling. Bayerns nummer 32 kvitterede også med reduceringen til 1-2.

Joshua Kimmich er blevet en utrolig vigtig spiller for Bayern München, så mon ikke de krydser fingre for på Säbener Straße, at han holder sig fit resten af sæsonen. Joshua Kimmich er en utrolig komplet spiller, der kan bruges på en masse positioner, hvilket kan vise sig at blive utrolig belejligt i en sæson med en tæt kampprogram og dermed større risiko for skader. Til kampen mod Gladbach, spekuleres der fra de tyske medier i, at han måske må ned og vikariere på højre back, da det har været holdets akilleshæl i denne sæson.

Der har dog i løbet af ugen også været dårlige nyheder i det sydtyske. Ifølge flere medier skulle Liverpool og Real Madrid lige nu være i gang med at forsøge hente David Alaba, når hans kontrakt udløber til sommer. De to storklubber kan derfor forhandle med ham uden at kontakte Bayern. Østrigeren har igennem mange år været en vigtig profil for Bayern, så det ville naturligvis være ærgerligt for sydtyskerne, hvis han ikke kommer til at være en del af holdet næste sæson.

Bayern lider ikke af nogen nævneværdige fravær til fredagens spændende kamp, så Hansi Flick kan stille op med lige det hold, han har lyst til.

 

Bud på startopstillinger:

Gladbach: Sommer; Lainer, Ginter, Elvedi, Bensebiani; Kramer, Neuhaus; Hofmann, Stindl, Plea; Embolo
Bayern München: Neuer; Süle, Boateng, Alaba, Davies; Goretzka, Kimmich; Sane, Müller, Coman; Lewandowski

 

Dom:
Gladbach har en utrolig god historik mod Bayern, og omend man på ingen måde kan sige, at Hansi Flicks mandskab er i krise, så har de måske set lidt mere sårbare ud på det sidste, end de plejer at gøre. Vi kunne godt se en mindre overraskelse være undervejs, og vi tror på et remis med slutresultatet 2-2.

 

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten 

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt