Det er den 8. juli 2014. Klokken er 17:00 lokal tid, og den 40-årige mexicanske dommer Marco Antonio Rodriguez er ved at fløjte den første af to VM semifinaler i gang mellem Tyskland og værtsnationen Brasilien. Næsten 60.000 spændte fodboldfans er samlet på Estadio Mineirão i Belo Horizonte for at se en vaskeægte neglebider mellem to VM-favoritter og kæmpe fodboldnationer denne lune sommeraften.
Men en tæt, intens og neglebidende semifinale bliver det aldrig, og små to timer efter startfløjtet sidder det meste af stadion tilbage i komplet målløshed. Nogle opløst i gråd. De har lige været vidne til en historisk begivenhed, som ingen på planeten i sin vildeste fantasi havde kunne forestille sig. Brasilien er blevet besejret med hele 1-7 af de tyske tropper. Det største nederlag i en VM-semifinale og største øretæve uddelt til en værtsnation nogensinde. 0-5 efter første halvleg. Det største nationale traume siden slutrunden ved 1954 på hjemmebane, hvor uruguayanske Alcides Ghiggia fik hele Brasilien til at græde med sin scoring, der flåede VM-titlen ud af Brasiliens hænder.
Nu græder Brasilien igen. Flere tudbrøler ligefrem. Sambaboldens hjemland er blevet massakreret af den tyske slutrunde maskine for øjnene af hele fodboldverdenen. Men hvordan kunne det lade sig gøre, at Joachim Löws mandskab udraderede de brasilianske VM-favoritter på eget græs?
Det store håb
Brasilien var før VM slutrunden af mange udset som en af de helt klare favoritter til at tage VM-titlen. Sommeren forinden havde de på eget græs fejet al modstand af banen til opvarmningsturneringen Confederations cup. Turneringen hvor alle kontinentale mestre samt den regerende verdensmester mødes og giver et smugkig på den kommende VM-slutrunde.
Brasilien var gået ubesejret gennem gruppespillet med blandt andet en imponerende sejr over vice europamestrene fra Italien, hvor de hele fire gange passerede den ellers ikoniske og nærmest vandtætte konstellation bestående af Buffon, Chiellini og Bonucci. I finalen besejrede de så en af fodboldhistoriens stærkeste og mest frygtindgydende hold i form af Vicente del Bosques EM og VM-vindende spanske landshold med hele 3-0. Brasilien var i topform. De havde overbevist sig selv og mange eksperter om, at de var en seriøs titeludfordrer.
Efter nogle halvsløje år uden den helt store succes, havde de fået Luiz Felipe Scolari, manden der sikrede VM guld i 2002, tilbage som landstræner, samt et hold spækket med tropisk stjernestøv med klodens største talent. Den tidligere Santos og nu Barcelona spiller Neymar Jr, som den mest funklende stjerne. Det brasilianske folk begyndte derfor at drømme stort. Håbet om at hente VM-pokalen på hjemmebane voksede dag for dag frem mod åbningskampen. Kunne det være muligt at vaske katastrofen mod Uruguay på Maracanã i 1950 væk og erstatte den med en hjemmebane triumf?
Brasilien indledte dog langt fra imponerende i åbningskampen mod Kroatien, hvor de trods alt vandt 3-1. Kampen vil dog nok mest blive husket for nogle meget kontroversielle dommerkendelser. Kampen efter endte 0-0 mod Mexico, hvor en storspillende Guillermo Ochoa sikrede et point til sine landsmænd. Presset fra befolkningen var derfor stort frem mod den sidste gruppekamp mod Cameroun, hvor holdets helt store stjerne Neymar Jr havde stor andel i 4-1.sejren over det vestafrikanske land, som sendte Brasilien videre fra Gruppe A som etter. Det svingende spil fortsatte dog, og havde det ikke været for Neymars kølighed fra 11-meterpletten og Julio Cesars fremragende straffesparksredninger, var befolkningens håb og drømme allerede blevet knust i ottendedelsfinalen.
Tyske kvaler
Tyskernes VM-slutrunde var endnu mere u-sexet end brasilianerens. De begyndte ellers som lyn og torden og besejrede Cristiano Ronaldo samt resten af Portugal med knusende 4-0. Den efterfølgende kamp var man så yderst heldig med at spille 2-2 mod Ghana, og i gruppens sidste kamp fik de lige fedtet en 1-0 sejr hjem mod Jürgen Klinsmanns amerikanske drenge. I ottendedelsfinalen var de igen i kæmpe problemer mod en afrikansk nation. Algeriet lignede ellers en overkommelig modstander, men kampen gik i forlænget spilletid, hvor Schürrle og Özil sikrede en tysk sejr.
Ingen af de to store fodboldnationer havde efter deres fem første kampe formået at leve op til deres store navn. Særligt Brasilien var pressede, da de på ingen måde havde formået at tryllebinde befolkningen. Måske lige på nær landets helt store stjerne Neymar. Hans mål, udstråling og ikke mindst lækre finurligheder sendte tankerne hen på brasilianske fodbold guder som Pele, Ronaldo, Romario og Garrincha som hver især havde været katalysatorer i nationens tidligere VM-triumfer.
Brasilianerne havde derfor stor tiltro til at Neymar kunne hjælpe landet mod Colombia og efterfølgende Tyskland, som tidligere på dagen havde spillet sig i semifinalen med en hårdt-kæmpet 1-0-sejr mod et langt mere underholdende fransk landshold i sambafodboldens absolutte katedral Maracanã. Brasiliens kvartfinale begyndte helt fantastisk, men en chokbølge gik igennem hele befolkningen i de døende minutter af kvartfinalen mod Colombia. Efter en fantastisk kamp hvor Neymar igen havde været outstanding og lagt op til det første mål, var Brasilien foran 2-1 og på vej mod semifinalen, da den Napoli-backen Juan Zuniga efter 88 minutter i en duel bragede sit knæ ind i ryggen på Neymar og sendte ham i græsset i utrolig smerte. En voldsom aktion, der nok skulle have kostet et gult godt, men Zuniga slap med en påtale. Brasilien og Neymar slap dog langtfra ustraffet fra duellen. Selvom Brasilien endte med at gå videre, var den helt store historie Neymar, som i situationen brækkede en ryghvirvel og efterfølgende afslørede, at han var to centimeter fra et liv i kørestol.
Han var ude af VM. Så tæt på målstregen. Og som om det ikke var nok, så måtte Brasilien også spille den forestående kamp mod Tyskland fire dage senere uden anfører Thiago Silva. Mod Colombia fik han et tåbeligt gult kort, da han forhindrede målmand Ospina i at sætte en bold i gang, og så var der karantæne. Brasiliens to vigtigste spillere var nu ude af semifinalen.
Vores Hiroshima
Det skabte bekymring, men ikke noget, der overskyggede drømmen. Befolkningen drømte fortsat om en VM-titel på eget græs. Uruguay-kampen fra 1950 skulle slettes. Det som den brasilianske dramatiker Nelson Rodrigues meget kontroversielt betegnede som ”Nederlaget til Uruguay ved VM i 1950 var vores katastrofe, vores Hiroshima.”
De brasilianske fans håbede og drømte derfor om at få vasket fadæsen i 1950 væk med en VM-triumf. Der er bare lige det, at tyskerne i slutrunde sammenhæng er og bliver drømmeknusere. Hvor Brasilien historisk set står for samba, glæde og frækhed, så står tyskerne for disciplin, snilde og ikke mindst hårdt arbejde.
Tyskerne har flere gange i VM historien overrasket alt og alle ved at slå uhyggelige, imponerende og velspillende nationer uden overhovedet at have imponeret under slutrunden. Nævneværdigt er 6-1 sejren over Østrig og 3-2 sejren og Ungarns ”guldhold” ved VM i 1954. Finalesejren over Johan Cruyff og Holland i 1974, og ikke mindst da man besejrede Argentina med Maradona på holdet i 1990.
Joachim Löw og hans tyske tropper gjorde det brasilianerne drømte. De fulgte i fodsporene på landets VM-helte. Og de gjorde det med maner.
1-7 og Kloses rekord
Til kampen mod Brasilien var Löw gået væk den opstilling, han ellers havde benytte indledningsvist i turneringen. Philipp Lahm var tilbage på sin højre back, men Bastian Schweinsteiger igen skulle være hjertet på midtbanen. Det gav følgende opstilling sat op i en 4-3-3-fomation:
Neuer – Lahm, Boateng, Hummels, Höwedes – Khedira, Kroos, Schweinsteiger – Müller, Klose, Özil
En scoring fra Thomas Müller efter 11 minutter giver tyskerne en drømmestart, men det er minut 23 til 29, der for altid skriver fodboldhistorie. For her udraderer tyskerne ganske enkelt Brasilien med fire mål på seks minutter og skaber det, der bliver en ny sørgedag i Brasilien. Begrebet ‘Mineirazo’ som løst oversat betyder ‘rædslen på Mineirão’ er skabt.
Og for at gnide ekstra salt i det åben brasilianske sår, så formår Miroslav Klose i 1-7 nedsablingen af Brasilien at vippe Ronaldo af den delte førsteplads som all-time VM-topscorer. Den polskfødte tysker sidder nu enerådigt på førstepladsen som VM historiens største målscorer. Sammen med sin elskede nation er fodboldikonet R9 blevet overmandet og mast under den tyske fodbold damptromle. I en sådan grad, at Joachim Löw i pausen ved stillingen 5-0 fortæller sine spillere, at nu handler det om ikke at ydmyge modstanderen.
De brasilianske spillere er brast uden Silva og Neymar. Inden kampen stod de med en trøje med nummer på 10 på ryggen under nationalsangen. Som skulle Neymars ånd give dem et løft. I stedet gav det dem det et sammenbrud.
I anden halvleg scorer André Schürrle to gange, inden Oscar får reduceret til slutstillingen 1-7.Tyskernes afklapsning af Brasilien går over i historien som en af de mest spektakulære, ekstraordinære og exceptionelle kampe i VM’s lange historie. Den 8. Juli 2014 bliver dagen, fodboldverden aldrig glemmer. I Brasilien er der gråd, i Tyskland jubel. Men Joachim Löw forsøger at mane til besindighed. ”7-1 sejren har ingen betydning for finalen. Vi fejrede ikke kampen. Vi er glade, men vi har stadig et job, der skal gøres færdigt”, som han udtrykte det efter kampen.
Og det arbejde bliver som bekendt gjort færdigt i finalen mod Argentina. Tysklands fjerde VM-titel. Men det er og bliver 7-1 sejren i Belo Horizonte, der for altid vil stå tilbage som den kamp ved VM-slutrunden 2014.
Læs også: VM 2014 – Wir sind Weltmeister
