bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Nationalelf > Manuel Neuer eller Marc-André ter Stegen? Den tyske målmandsdebat er igen blevet aktuel

Manuel Neuer eller Marc-André ter Stegen? Den tyske målmandsdebat er igen blevet aktuel

DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter

Marc-André ter Stegen får lov at vise sig frem i Nations League kampene mod Ungarn og England. Til VM vogter Manuel Nuer igen buret, men er det derefter slut?

Da Tyskland drog til VM i 2018, var der en masse uro op til. Uro der i sidste ende influerede den dårligste tyske slutrunde meget længe med exit allerede i gruppefasen. Leroy Sané var helt blevet udeladt trods stor succes for Manchester City, og Mesut Özil, Emre Can og Ilkay Gündogans besøg hos den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan skabte en mindre national krise.

Men der var også mere sportslige problemer at forholde sig til for Joachim Löw. Kampen om målmandsposten. Manuel Neuer havde været skadet i næsten hele sæsonen, mens Marc-André ter Stegen i FC Barcelona var ved at udvikle sig til at være en af verdens bedste målmænd. Et vagtskifte nærmede sig. Og skulle det allerede finde sted den sommer?

Det gjorde det ikke, og siden har Manuel Neuer fundet tilbage til sit høje niveau, mens ter Stegen omvendt er dalet en smule. Debatten døde ud.

Læs også: Tyskland – Målmændenes højborg

Men nu er der igen en rumsteren i den tyske presse. For mens ter Stegen har leveret flere store præstationer på et velspillende Barcelona-hold, så har Manuel Neuer omvendt set lidt mere usikker ud indledningsvist i denne sæson, hvor Bayern München ukarakteristisk er nede på en femteplads efter syv spillerunder i Bundesligaen.

Er det slut efter VM for Manuel Neuer?

Til kampen mod Ungarn fredag aften er Manuel Neuer ude grundet corona, og derfor vogtes målet af Marc-André ter Stegen. Med et par gode præstationer i de kommende kampe mod først Ungarn og dernæst England kan han, foruden at sikre Nations League sejren, også kan puste til debatten om, hvem der fremadrettet skal være førstevalg hos die Nationalelf. Det er en kamp, du kan følge med i på FlashScore, der leverer live fodbold resultater. 

Hansi Flick var med til at få Manuel Neuer tilbage til sit vante niveau i tiden i Bayern. Neuer er fortsat anfører for det tyske landshold, så Flick kommer ikke til at skifte ud på den måske vigtigste position så kort tid inden VM. Men Manuel Neuers sidste salgsdato nærmer sig. Og det hurtigere end ventet for bare et par måneder siden.

Om to år er der EM på hjemmebane, og her vil Manuel Neuer ganske givet gerne være med. Det kunne være et passende farvel for Tysklands bedste målmand gennem tiderne. Hvis altså ikke ter Stegen overhaler ham inden da. For debatten om, hvem der i fremtiden skal bære trøje nummer 1 er igen blusset op.

You may also like
Bayern München, optakt, Manuel Neuer
Podcast: Neuers angreb på Bayern, tysk transfervindue og kokainskandale i Frankfurt
Fodbold i hagekorsets skygge – Tyskland og nazismen
Bundesliga, Meisterschale, højdepunkter, podcast, optakt, bundesligaen, 1. og 2. Bundesliga, tysk mester
Podcast: Spørgsmål special: Tysk VM-skuffelse, Bundesligaoplevelser og de næste store salg
VM, VM 1974, Tyskland
Ny tysk VM-skuffelse: Hvordan pokker kunne det gå så galt igen?