bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Yann Aurel Bisseck – Fritz Walter modtager skifter fra Köln til AGF

Yann Aurel Bisseck – Fritz Walter modtager skifter fra Köln til AGF

I et forsøg på at få spilletid skifter unge Yann Aurel Bisseck fra 1. FC Köln til AGF på en lejeaftale. Men hvem er AGF’s nye forsvarsspiller?

Det er noget af en chance, som 1. FC Kölns træner Peter Søger tager, da han den 26. november 2017 til udekampen mod Hertha BSC, vælger at starte med blot 16-årige Yann Aurel Bisseck på banen. I det øjeblik kampen fløjtes igang, bliver han nemlig den næstyngste spiller nogensinde i Bundesligaens historie til at få debut. Men noget skal der ske. Köln har efter 12 spillerunder endnu til gode at vinde, og Stöger er desperat. Yann Aurel Bisseck får chancen fra start som midterstopper, men han kan ikke forhindre, at Köln taber nok en gang og synker mod bunden. I de næste to kampe bliver det til i alt 65 minutter for Yann Aurel Bisseck, men da Peter Stöger bliver fyret efter et 4-3-nederlag mod Freiburg, er det også slut med Bundesligafodbold for Yann Aurel Bisseck.

Læs også: Quiz: De 20 yngste spillere i Bundesligaen

Herefter følger kampe på reserveholdet og i U19-ligaen, inden turen går videre til Holstein Kiel, Roda og siden Vitória Guimaraes. Fælles for alle klubber er, at han ikke har fået alverdens spilletid, og det kan virke overraskende, når man tager i betragtning af, hvor store forventninger der var til Yann Aurel Bisseck for blot et par år tilbage.

Efter Bundesligadebuten i 2017, modtog han i 2019 den prestigefyldte Fritz Walter medalje, der gives til de mest talentfulde tyske spillere i en given årgang, da han fik bronze blandt U19-spillerne, og på det tidspunkt var skudsmålet, at han stod lige på tærsklen til sit store gennembrud.

Talentet er dog aldrig blevet foldet ud for den knap to meter høje midterstopper, der også kan gøre sig på den defensive midtbane, og som har spillet på både U17, U18 og U19 landsholdet i Tyskland.

Yann Aurel Bisseck har særligt sine styrke i duelspillet, qua sin gode fysisk, ligesom han også læser spillet godt, men for både Köln og Holstein Kiel har man også set hans begrænsninger i det opbyggende spil, ligesom han trods en høj topfart ikke er den hurtigste i vendingerne.

Karrieren har også indtil videre budt på en del skader for Yann Aurel Bisseck, som 1. FC Köln dog langt fra har opgivet, hvorfor de inden lejemålet med Vitória Guimaraes forlængede hans kontrakt, så den løber frem til 2023.

“Yann Aurel har haft en svær sæson, hvor han ikke har spillet alverden. Det er klart, at spilletid er vigtig for ham. Derfor er vi også glade for, at vi har fundet en god klub, hvor han kan fortsætte sin udvikling på et godt niveau i næste sæson,” forklarer sportschef Jörg Jakobs til Kölns hjemmeside.

Foto: fc.de

You may also like
Mathias Olesen
Interview med Mathias Olesen — 1. FC Kölns dansk-luxembourgske midtbanetalent
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Optakt: Köln – Borussia Dortmund: Sænker Modeste sine tidligere venner?
Fodboldcitat, ejerforholdene
Historien om Uwe Rösler – En Manchester City legende indtager Aarhus
Optakt, BVB, Borussia Dortmund, spilletidspunkter
Optakt: Borussia Dortmund – FC Köln