bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel – Robert Lewandowski (Bayern München) mod Konstantinos Mavropanos (VfB Stuttgart)

Ugens duel – Robert Lewandowski (Bayern München) mod Konstantinos Mavropanos (VfB Stuttgart)

Kan Robert Lewandowski skrive sig ind i historiebøgerne og slå Gerd Müllers rekord med flest mål i Bundesligaen på en sæson? Polakken er godt på vej, og lørdag skal han forsøge at udbygge sin måltotal i et opgør, hvor Konstantinos Mavropanos vil gøre alt for at stoppe ham.

Robert Lewandowski er igen i denne sæson ustyrlig i den bedste tyske række, hvor han sparker alt i mål. Udover det i den grad gavner Bayern Münchens mesterskabsjagt, så har polakken også øjnene rettet mod Gerd Müllers rekord.

40 mål på en enkelt Bundesliga-sæson blev det til for den tyske legende, og det er det tal, som Lewandowski sigter efter, hvis han vil en tur i historiebøgerne. Han er inden lørdagens kamp på 32 scoringer, så det er ikke en umulig opgave for polakken, der i seneste runde tangerede legende Klaus Fischers rekord for flest Bundesligamål i karrieren (238 af slagsen) og nu er oppe på en delt andenplads – naturligvis efter Der Bomber der Nation, Gerd Müller.

Det er næsten unødvendigt at komme ind på, hvad Lewandowski er god til, så vi vil i stedet dykke ned i, hvornår han er farligst foran kassen, og her tegner der sig et klart billede. Polakken er nemlig en boksspiller, og det er også inde i feltet, at han kommer til flest chancer.

På 24 Bundesliga-kampe er han kommet frem til 73 ud af 106 forsøg på mål fra en placering inde i feltet. Det giver et gennemsnit på 3,0 per kamp, som er væsentligt højere end hans 0,8 uden for straffesparksfeltet.

Det burde derfor ikke komme som et chok, at det er i feltet, han så også scorer sine mål, og det er faktisk kun lykkedes ham tre gange at score fra distancen. Desuden kan Lewandowski score med alle dele af kroppen, men det er hans højreben, der er mest træfsikker.

Læs også: Optakt: Bayern München – VfB Stuttgart

25 ud af de 32 mål er scoret med højre, hvor venstrebenet har bidraget med tre scoringer og hovedspillet står noteret for fire mål. Det er væsentligt at vide for Stuttgart, at verdens bedste fodboldspiller er meget etbenet, og det burde hjælpe Konstantinos Mavropanos i lørdagens duel.

Den 23-årige lejesvend fra Arsenal har i denne sæson spillet 14 kampe for oprykkerne, hvor han i den seneste periode har haft flere imponerende præstationer. Grækeren har især i luftspillet været god for Stuttgart.

Mavropanos har i denne sæson vundet hele 30 ud af 46 dueller i luftspillet, og det vidner om, at grækeren udnytter sine 1,94. meter godt. Disse tal viser, at Mavropanos faktisk har en mulighed for at stoppe Lewandowskis vej til den historiske rekord. Grækeren vinder i gennemsnit flere hovedstødsdueller per kamp end Lewandowski, da tallene siger 2,1 og 1,8 i Mavropanos’ favør.

I en en-mod-en-situation har Lewandowski også smidt bolden væk en del gange, og det kan også blive tilfældet mod Mavropanos. Stuttgart-stopperen vinder nemlig 2,6 dueller i gennemsnit per kamp, hvor det kun er lykkedes en modstander at komme forbi ham 0,9 gange per kamp.

I denne sæson har Lewandowski kun formåede 16 ud af 35 gange at komme forbi sin direkte oppasser, da han har mistet bolden 19 gange. Det er dog noget, som Lewandowski er opmærksom på, da han faktisk kun har 1,5 driblinger per kamp.

Men en målscorer på 32 mål efter 24 kampe taler for sig selv. Robert Lewandowski er svær at stoppe, og det bliver det også på lørdag, når Stuttgart og Konstantinos Mavropanos skal forsøge at holde nullet.

Men intet er umuligt i fodbold, når bolden er rund. Og det er også selvom, at du står over for Verdens bedste fodboldspiller.

 

Ugens duel

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

Robert Lewandowski:
Kampe: 32.
Mål: 24.
Skud på mål: 106 (4,4 per kamp).
Vundne dueller i luften: 42 ud af 89.

Konstantinos Mavropanos:
Kampe: 14.
Clean sheet: 3.
Tacklinger vundet: 36  af 12 tacklinger.
Vundne dueller i luften: 30 ud af 46.

Spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Robert Lewandowski, Gerd Müller, rekord, Bayern München
Slår Robert Lewandowski igen Gerd Müllers rekord?
Thomas Tuchel årets træner, Robert Lewandowski årets spiller
Bo Svensson, Mainz 05, Bundesligasæsonen
Bundesligasæsonen 2020/21 – Lewandowski årets spiller, Bo Svensson næstbedste træner
Bayern München
Ugens duel – Robert Lewandowski mod Jeffrey Gouweleeuw: Skriver Lewandowski historie?