bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Nationalelf > Tyske landsholdstrøjer gennem tiderne

Tyske landsholdstrøjer gennem tiderne

Tyskland landsholdstrøjer, tyske landsholdstrøjer

Det tyske landshold er blandt verdens mest succesfulde gennem tiderne med fire VM-titler og tre Europamesterskaber. Men også havd angår tyske landsholdstrøjer, har vi set nogle absolutte fuldtræffere gennem tiderne.

 

VM 1990
Tyskland vinder VM-guld med spiller som Lothar Matthäus, Jürgen Klinsmann og Andy Brehme på holdet, og spilledragten sidder lige i skabet med den klassiske hvide farve kombineret med de tyske striber. Den absolut smukkeste af de tyske landsholdstrøjer nogensinde.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

EM 1992
Adidas-logoet er væk fra venstre bryst, og de tyske striber er flyttet op på skuldrene. Det er stadig en flot trøje, som Jürgen Kohler, Matthias Sammer og Karl-Heinz Riedle har på, men et samlet Tyskland kan ikke besejre Danmark i EM-finalen.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

VM 1994
Det er den gyldne periode for tyske landsholdstrøjer, men spillet på banen følger ikke trop, da Yordan Letchkov med et flyvende hovedstød sender Tyskland, og en langemands strittende Stefan Effenberg, tidligt ud af VM i USA.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

EM 1996
Trøjerne til EM i England i 1996, da tyskerne vinder sit tredje europamesterskab takket være to mål af Oliver Bierhoff i finalen, hvoraf det afgørende er et såkaldt Golden Goal. Læg mærke til de tre stjerner over logoet i hver sin farve på udebanetrøjen, der indikerer på det tidspunkt tre vunde verdensmesterskaber.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VM 1998
Det tyske flags farver er tilbage på de tyske landsholdstrøjer, efter at være blevet kasseret ved EM 1996, men det bringer ikke tysk succes, da de lidt skuffende taber mod Kroatien i knockoutfasen.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

EM 2000
Nu skal der eksperimenteres med kraver på de tyske landsholdstrøjer, og selvom det langt fra er lige så skidt som selve slutrunden, hvor Tyskland slutter sidst i puljen efter England, Rumænien og Portugal, så er det heller ikke helt godt.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

VM 2002
Det er ikke noget stort hold, eller nogen stor trøje, som Tyskland sender til Japan og Sydkorea, men tyskerne overrasker og går hele vejen i finalen takket være en forrygende Michael Ballack og ikke mindst Oliver Kahn.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

EM 2004
De sort-røde-gule farver er tilbage, og trøjen bringer fornyet optimisme, men det gør præstationerne ikke, hvor Tyskland blot får to point i gruppen og ryger ud på røv og albuer i en skuffende turnering, der igangsætter den helt store renovering i det tyske fodboldforbund og måden hvorpå man udvikler tyske talenter.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

VM 2006
Jürgen Klinsmann er ny træner, og med som assistent har han den lidt ukendte Joachim Löw, da der er VM på hjemmebane. Trøjen er lidt spraglet, og ikke blandt de bedste af sin slags, men det tyske landshold spiller charmerende fodbold og erobrer hjerter hele verden over, inden Italien agerer stopklods i semifinalen.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

EM 2008
De gode takter fra VM fortsætter, da Joachim Löw, nu som chef, fører det tyske landshold i EM-finalen, hvor Spanien dog er for stor en mundfuld for Philipp Lahm og co. En ganske fin trøje, men dog intet specielt.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

VM 2010
Igen agerer Spanien stopklods, denne gang i semifinalen, men Tyskland er turneringens darling med sit multikulti-hold, og spillere som Manuel Neuer, Thomas Müller og Mesut Özil får deres helt store gennembrud. Denne gang forsøges der med de tyske flags farver vertikalt langs den ene side, men det grafiske udtryk lever ikke op til spillet på banen, hvor særligt sejrene mod Argentina og England skriver sig ind i moderne, tysk fodboldhistorie.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EM 2012
Førstevalget er ikke noget specielt, men det er udebanetrøjen til gengæld ved en slutrunde, hvor Tyskland er i gruppe med blandt andre Danmark, som besejres 2-1. Löw fører igen sit hold frem til en semifinale, men Tyskland nedlægges af Italien og Mario Balotelli, der smider blusen og efterfølgende poserer som Hulk.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VM 2014
De tyske landsholdstrøjer rammer plet både med hjemmebanetrøjen og udebanetrøjen, og de rammer i særdeleshed også plet på banerne i Brasilien. Det ender med VM-guld og den fjerde stjerne efter en sejr over Argentina i finalen ligesom ved VM i 1990, men mest mindeværdig er selvfølgelig sejren over Brasilien i semifinalen på hele 7-1, hvor Tyskland spiller sin måske bedste første halvleg nogensinde og går til pause foran 5-0. Miroslav Klose slår rekorden og bliver den mest scorende VM-spiller i historien.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EM 2016
Den fjerde stjerne er kommet på brystet, men trøjen har mistet lidt af sin charme, og det samme har landsholdet, der godt nok kommer i semifinalen, men aldrig for alvor finder det sprudlende spil frem og ender med at lide et exit mod Frankrig, i hvad der bliver Bastian Schweinsteigers sidste slutrunde for det tyske landshold. Udebanetrøjen ligner mest af alt en træningstrøje med et regnslag over, og voldsomt mange nuancer af farven grøn.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VM 2018
De sort-røde-gule farver mangler på denne trøje, der har hentet tydelig inspiration fra VM-trøjen i 1990, og som bestemt hører til blandt de bedre af de tyske landsholdstrøjer. Det samme kan ikke siges om landsholdet, der spiller sin dårligste VM-slutrunde nogensinde og ryger ud af turneringen efter et rædselsfuldt gruppespil, der sidenhen fører til et større generationsskifte.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.classicfootballshirts.com

EM 2020
Det tyske flag er rykket ud på ærmerne på denne landsholdstrøje, der faktisk er ganske fin, men som havde været endnu mere ikonisk, havde det ikke været for de vandrette striber.

Tyskland landsholdstrøjer

Foto: www.dfb.de

 

Foto: dfb.de og classicfootballshirts.com

You may also like
tyske trup, landshold, Hansi Flick, Tyskland
Den tyske trup mod Rumænien og Nordmakedonien – Ter Stegen og Ginter tilbage
OL, Tyskland, Tokyo, dyreste tyske handler
Den tyske trup til OL i Tokyo: Max Kruse er med
Toni Kroos, Landshold, Tyskland
Toni Kroos trækker sig fra det tyske landshold
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Højdepunkter: England – Tyskland 2-0 (EM ottendedelsfinale)