Sidste sæson:
Nummer 16
Sæsonen 2019/20 var år nul, efter Max Kruse var taget af sted. På trods af afskeden med holdets absolutte stjerne – som heller ikke blev erstattet – var ambitionen klar: SV Werder Bremen skulle tilbage i Europa.
Det gik dog stik modsat. Nordtyskerne flirtede for alvor med døden, og kun en smal sejr i relegationskampene mod upaågtede Heidenheim gør, at Werder Bremen fortsat er blandt de 18 hold i Tysklands fineste række.
Spillemæssigt lagde de sæsonen nogenlunde ud, men pointene forblev fraværende. Og i takt med at pointene ikke kom, faldt holdet også sammen. Ret skal være ret. Skaderne haglede ned over Florian Kohfeldts hold, men i efterårets sidste otte kampe fik de kun fire point. Efteråret var elendigt, og på grænsende til det pinlige.
Særligt gik det helt galt, da Werder Bremen tabte 6-1 i Bayern for dernæst at tabe de to vigtige bundkampe mod Mainz og Köln – hvor de hjemme mod Mainz gik fra banen med 0-5 i sækken. Uhørt for en traditionsklub af Werders størrelse.
Der skulle et mirakel til, hvis Werder skulle blive oppe – og Kohfeldts position var da også længe til debat. Ledelsen holdt dog fast i den populære træner, og det er de nok glade for i dag.
Efter coronapausen begyndte de igen sløjt, men på samme tidspunkt ramlede det hele også sammen i Düsseldorf – og derfor fik Werder tilspillet sig en sidste chance i̊ sidste spillerunde, men meget skulle gå rigtigt. Düsseldorf skulle tabe, hvis Werder skulle i relegationskampene.
Fortuna magtede naturligvis (fristes man til at sige) sin opgave, og da Werder hjemme rev FC Köln over med hele 6-1, var relegation sikret.
Selvom Bremen-holdet overlevede, var det en forfærdelig sæson, som hurtigt skal glemmes. På hjemmebane fik Werder kun to (!) sejre i hele sæsonen, og de var så dårlige til at forvare sig, at der gik en joke om, at det eneste de frygtede mere end corona i Bremen var dødbolde til modstanderholdet.
Se flere highlights fra Bundesligaen hos Bulibold
Transfers:
Ambitionen for sportsdirektør Frank Baumann har med al sandsynlighed været at lande en angriber, der kan gå direkte ind i startopstillingen. Og mange fans begyndte da også at drømme, da Max Kruse fik revet sin kontrakt over i Fenerbahce.
Men han fravalgte Werder Bremen. Han ville prøve noget ny og tog i stedet til Union i Berlin. Meget kan ske endnu, men det ligner i skrivende stund, at der ikke lander en ny angriber.
Max Kruse er ikke den eneste store spiller, “man har mistet”. Legendariske Claudio Pizarro har stoppet sin karriere, mens klubsønnen Philipp Bargfrede ikke har fået forlænget kontrakten.
Nuri Sahin blev aldrig det anker på midten, som man håbede – og han er taget til tyrkiske Antalyaspor. Sebastian Langkamp har heller ikke fået kontrakten forlænget og er væk.
Kevin Vogt er vendt tilbage til Hoffenheim efter sin låneaftale, og det samme gælder Michael Lang, der er taget tilbage til Borussia Mönchengladbach.
Kultspilleren Fin Bartels er vendt hjem til Holstein Kiel, og så er talenterne Benjamin Goller og Jan-Niklas Beste lejet ud til henholdsvis Karlsruhe og Jahn Regensburg.
Med de mange afgange er der også kommet noget ind.
Sommerens mest markante signing er Tahith Chong, der er lejet i Manchester United. Samtidigt har lejespillerne Ömer Toprak og Leonardo Bittencourt fået vekslet deres lejekontrakter til permanente aftaler.
Stortalentet Jean Mbom er vendt hjem fra leje. Det samme er Romano Schmidt, der var en tur i Wolfsberger. Det er planen, at de begge skal indgå i førsteholdstruppen.
Derudover har de hentet den tyske U/21-landsholdsspiller Felix Agu fra Osnabrück, der skal styrke konkurrencen på venstreback pladsen.Til sidst er Patrick Erras kommet til fra Nürnberg for at styrke bredden på midtbanen.
Styrket/svækket:
Uforandret.
Overordnet er der ikke sket meget med startopstillingen. Hvordan Werder Bremen kommer ud af dette vindue afhænger af, om Milot Rashica stadig er i klubben, når transfervinduet smækker i. Først blev han meldt på vej til AC Milan, sidenhen var han enig med RB Leipzig, men i skrivende stund ser han ud til at blive. Han er holdets offensive go-to-guy. Forsvinder han, er de svækket markant.
Sådan går det Werder Bremen i denne sæson:
Coronakrisen har ramt Werder hårdt økonomisk, og derfor har der ikke været råd til de store investeringer, hvorfor truppen på mange områder ser uforandret ud.
På papiret er den til langt mere end sidste års 16. plads, men denne sæson handler hverken om Europa eller at bryde ind i toppen igen. Det handler om ikke at blive en del af nedrykningskampen.
Det er meldt ud, at både Florian Kohfeldt og Frank Baumann fortsætter. Florian Kohfeldt er fortsat drømmetræneren for Werder Bremen, og det er heller ikke for sjov, når medierne meldte Hoffenheim interesserede i ham. Hen er uden tvivl en dygtig træner, spørgsmålet er blot, om han er den rette for et bundhold. Nordtyskerne har i hvert fald ikke råd til en start som sidste år.
Det handler om at få gang i pointhøsten fra start. Startprogrammet er tilforladeligt med Hertha (hjemme), Schalke (ude), Bielefeld (hjemme), Freiburg (ude) og Hoffenheim (hjemme) i de første fem kampe.
Kohfeldts snor er nok ikke længere end, at han får sparket, hvis man igen starter dårligt – og så kan Werder være på vej mod afgrunden. Omvendt er der stor kvalitet i truppen, og med Kohfeldts offensive mindset kan en god start og en solid portion selvtillid føre til, at Werder blander sig på den gode side af midten.
Som altid ligger styrken for Werder Bremen i det offensive. Det ser spændende ud med Raschica og Chong på kanterne, og det ser ud til, at Selke skal spille pladsen som frontangriber. Han havde et rædselsfuldt forår, men har scoret mange mål i opstarten. Leverer han ikke, står skadesplagede Füllkrug og de unge spillere Josh Sargant og Johannes Eggestein i kø.
Som udgangspunkt vil det blive med en enkelt spidsangriber, men Kohfeldt er fleksibel og kan sagtens spille med to angribere helt fremme – hvad enten han går fra 4-3-3 til en diamantformation alá Alexander Zorniger i Brøndby eller slår over i en 3-5-2-’er.
Essentielt bliver det også, at midtbanen i form af Eggestein og Klaasen løfter deres niveau. Midtbanen er ikke bred, og truppen indeholder ikke oplagte afløsere, hvis ikke de to profiler præsterer.
Defensiven ser endnu en gang svag ud. På papiret fine navne i Moisander og Toprak, men det er langt fra givet, at de holder sig skadesfrie en hel sæson.
Truppen er smal, men indeholder en række profiler, der kan drive det langt. Får de ikke gang i dem, bliver det omvendt rigtig svært – og en nedrykning er ikke usandsynlig.
Det kan både blive fugl eller fisk, som man siger. Werder er en af Bundesligaen store spørgsmålstegn denne sæson.
Bud på placering:
14.
Bud på idealopstilling:
4-3-3
Pavlenka; Gebre-Selassie, Töprak, Moisander, Augustinsson; Bittencourt, Klaasen, M. Eggestein; Rashica, Selke, Chong
Hold øje med:
Davie Selke
Vi har været meget efter ham på Bulibold. Længe. Og med god grund. Han var skreget op til at blive Tysklands nye frontangriber, men siden gennembruddet i 2014-15 er der ikke sket meget. Nu ser det ud til, at han får chancen fra start. Og den skal han gribe, hvis karrieren skal på ret køl.
Det kan sagtens ende skidt, men det er nu, det gælder for Selke – og det bliver interessant at følge.
