bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Werder Bremen og den altafgørende Rückrunde

Werder Bremen og den altafgørende Rückrunde

Werder Bremen, optakt, højdepunkter, stadionkapacitet

Efter en flot sidste sæson var ambitionerne store i sommers og målet klart. Werder Bremen skulle tilbage til Europa, og det skulle være ved flot og underholdende spil.

Men 17 kampe senere ligger Werder Bremen på en miserabel næstsidsteplads med kun 14 point. Den dårligste halvsæson nogensinde.

Men hvorfor gik det så galt, og hvorfor er Florian Kohfeldt stadig træner?

 

Skader, skader, skader

I Max Kruse forsvandt i sommer en leder og en topscorer. Tabet har været markant, men samtidig må man erkende, at flere profiler ikke har holdt samme niveau som sidste år. Pavlenka, Moisander og Klaasen har ikke præsteret. Det er næsten kun Milot Rashica, som har spillet, hvad der kan kaldes en acceptabel sæson, og selv det unge stjerneskud Eggestein har haft sine problemer. Alt i alt har holdet ikke fremstået tryg og komfortable på samme måde som sidste år.

Men ret skal være ret. Netop skaderne fylder meget. Werder-lazarettet har været fyldt til bristepunktet. Man ligger på en klar førsteplads i ”skadesligaen”. På forskellige tidspunkter af sæsonen har hele 18 spillere været skadet.

Når truppen ikke er voldsomt bred, gør det ondt at mangle spillere som Moisander, Augustinsson, Bargfrede, Veljkovic, Fülkrugg, Osako og Töprak. Sidstnævnte blev hentet ind for at bringe defensiv balance, men har næsten ikke været i stand til at spille.

Særligt har tabet af den finske kapatajn og midtbaneankeret Bargrede været savnet. En del af forklaringen på, hvorfor holdet har manglet defensiv balance skal findes her. Dem har man ikke været i stand til at erstatte.

 

En pointmæssig krise

Langt henne i sæsonen spillede Werder Bremen fint. De fik ikke pointene, men ramte heller ikke en decideret spillemæssig krise. Ikke før den sidste tredjedel af efteråret.

Werders problem var, at de smed for mange dumme point. Banalt. Men i mange kampe var spillet til tre point, men man fik ikke det nødvendige udbytte. Fra slut september til starten af november spillede Bremen-klubben fem gange uafgjort i træk, hvoraf fire kampe endte 2-2. Symptomatisk for Werders sæson var hjemmekampen mod Freiburg. Werder dominerede, men dybt inde i overtiden udlignede gæsterne på et drop fra den ellers stærke Pavlenka.

Herefter brændte holdet sammen. De sidste syv kampe gav kun tre point – og hele seks nederlag. Heriblandt et katastrofalt 0-5-nederlag hjemme mod Mainz.

Den pointmæssige krise blev altså til en spillemæssig krise. Bedst eksemplificeret ved efterårets sidste kamp. 1-0-nederlaget i Köln. En konkurrent i bunden, som virkelig heller ikke sprudlede af selvtillid.

Alligevel valgte man at stille enormt defensivt op og overlade al initiativ til hjemmeholdet. Det viste sig dog, at holdet slet ikke var gearet til den slags fodbold. Den defensive balance har været ikke-eksisterende, og derfor var holdet ikke i stand til ”at tage imod” og så håbe på en kontra eller en dødbold. Målet faldt også ved en lang, simpel bold, som splittede Werders ubalancerede forsvar. Et angreb, som de fleste hold med al sandsynlighed ikke ville have haft problemer med at forsvare.

Offensivt var der intet at komme efter. Hver gang man fik bolden, smed man den væk. Det var tydeligt, at der ingen selvtillid var at finde – og Werder Bremen endte også med at gå til pause efter en halvleg, hvor man ikke havde så meget som en eneste afslutning mod mål.

En ny Skripnik/Nouri?

Hvordan kan Florian Kohfeldt stadig træner – særligt i en liga, hvor fyresedler gives til højre og venstre? Og er han ikke blot en ny udgave af Nouri og Skripnik? De blev begge også rekrutteret internt, leverede gode præstationer i starten, hvorefter holdet faldt helt sammen under dem.

Det korte svar er ”nej”. Og med Kohfeldt er Werder ikke i tvivl; klubben ser ham som den ideelle og perfekte træner.

Han er lokal, en fanfavorit og han bekender sig til en offensiv spillestil. Han har et godt navn. Ikke kun i Bremen. Han er en del af de unge og hypede tyske trænertalenter. Han står stærkt i medierne og giver Werder et godt billede ud af til. I vinterpausen har Werder hentet den detroniserede anfører i Hoffenheim, Kevin Vogt. Han udtalte blandt andet ved sit skifte, at Kohfeldt var en af årsagerne til, at han valgte Bremen.

I det lange perspektiv er han den rette træner for Werder. Han udstråler en stabilitet, som Werder Bremen længe har savnet, og klubben ønsker ikke endnu en gang at skulle ud at finde en ny træner. Det er første gang siden Thomas Schaaf, at man føler at have ramt rigtig i sit trænervalg.

Han har i sin første tid høstet store roser for sin taktiske fleksibilitet. Han har med succes spillet alt lige fra 5-3-2, 4-4-2 og den ”klassiske Werder-diamant”, lidt som man kender den fra Zornigers Brøndby-hold. Og han har ved flere lejligheder vist sig i stand til at vende kampe gennem taktiske justeringer.

Det er uden tvivl i det lys, at Werder ønsker at beholde ham. Spørgsmålet er dog, om Kohfeldt også er den rette træner på kort sigt? Kampen mod Köln var et tydeligt bevis på, at han har meget at lære endnu i forhold til nedrykningskampene – og det er da også første gang i sin korte karriere, at han står i en situation, hvor han skal bringe sit hold ud af massiv modgang. Kan han håndtere det, eller har Bremen egentlig brug for en akut brandslukker alá Labbadia?

Hvad så nu?

Werder Bremen står overfor en altafgørende ”Rückrunde”, som forårssæsonen kaldes på tysk. I mange klubber havde man trykket på knappen for længst. Men de stoler på, at den unge træner kan klare skærene. Eller nok nærmere, så håber de på det.

Det bliver vigtigt, at klubben får nøglespillerne klar. Og så har de erkendt, at de har brug for defensiv forstærkning. Som nævnt er Kevin Vogt kommet ind. Han har mistet meget niveau det sidste år, hvorfor han også blev tilgængelig. Med sine lederegenskaber og dygtighed på bolden, kan han dog vise sig at blive enormt vigtigt. Men tilgangen betyder desværre også, at vi nok ikke får Jannick Vestergaard tilbage i Bundesligaen lige foreløbigt.

På rygtebasis forlyder det også, at man ønsker at bringe endnu en angriber ind og dermed aflaste Rashica som den eneste kontinuerlige målscorer.

Det bliver spændende at se, om Werder Bremen tør holde deres unge træner. Holdet er pisket til at levere et flot forår. Meget tyder på, at Werder vil gribe foråret offensivt an. Det er det, holdet er bygget op til. Det er den form for fodbold, Kohfeldt praktiserer. Når holdet har afveget fra den stil, er det gået galt.  Trygheden og selvtilliden skal tilbage i holdet, men det er lettere sagt end gjort.

I weekenden skal man en tur til Düsseldorf, hvor en direkte konkurrent i bunden venter. Kohfeldt har ikke råd til endnu en fejlstart, hvis ikke han må melde sig på jobcenteret, og Werder forberede sig på en sjælden tur ned i den næstbedste række.

Man kan kun gisne om, hvor lang snoren er. Selvom tilliden er tårnhøj, kan Baumann blive tvunget til at reagere, hvis de taber de første tre kampe i foråret.

You may also like
2. Bundesliga
2. Bundesliga September 2021 – storhold i problemer og Tormachine Terodde
Werder Bremen, optakt, højdepunkter, stadionkapacitet
Fuld stadionkapacitet i Bundesligaen fra oktober
Optakt, højdepunkter, Werder Bremen, Hamburger SV, Nordderby
Højdepunkter: Werder Bremen – HSV 0-2
Optakt, højdepunkter, Werder Bremen, Hamburger SV, Nordderby
Optakt: Werder Bremen – Hamburger SV: Nordderby på næstbedste klasse