Sidste sæson:
Nr. 11 i Bundesligaen.
Werder Bremen gik ind til 17/18-sæsonen med stor optimisme, efter at have spillet en fremragende forårssæson. Via en langvarig sejrsstime var Weser-klubben på få måneder gået fra nedrykningskandidater til pludseligt at kæmpe med om de europæiske pladser. Europa glippede lige akkurat, men fansene håbede på at kunne bringe det enorme momentum med ind i den nye sæson.
Sæsonen startede skrækkeligt. Anfører Zlatko Junuzovic og forsvarskrumtappen, Niklas Moisander, var skadet længe. Det gav dog plads til at Thomas Delaney fik lov til at bære bindet i nogle af sæsonens første kampe. Her lagde Werder ud med at tabe de to første kampe til Hoffenheim og Bayern München – og allerede i tiende spillerunde kulminerede katastrofen. Her tabte de grøn-hvide 0-3 hjemme mod Augsburg, og så var tilliden til Alexander Nouri væk.
Nouri blev særligt kritiseret for sin defensive tilgang. Han blev med sin 3-5-2-formation, som oftest endte ud i en femback-kæde, klandret for at være for forsigtig i sit spil. Nouri indstillede sig for meget på modstanderen, og det kostede. Werder blev for forkrampede i deres offensive spil. Med til historien hører naturligvis også de mange skader, hvor Fin Bartels også blev langtidsskadet, mens Serge Gnabry var solgt til Bayern München.
Ind kom Florian Kohfeldt. For tredje gang i træk blev U/23-træneren altså forfremmet. Han gjorde det til et erklæret mål at fokusere mere på offensiven. Han ville vende tilbage til den måde, som Werder Bremen spillede på under Thomas Schaaf, hvor mesterskab og Champions League-deltagelse var baseret på en meget offensiv tilgang.
Med Kohfeldt bevægede man sig langsomt men sikkert væk fra stregen. Han startede ellers noget turbulent ud, men da Werder Bremen i 12. runde slog Hannover 4-0 hjemme, blev grundstenen til overlevelsen lagt. Da nedrykningskampen spidsede til, var Werder Bremen stukket af fra hold som Mainz, HSV, Wolfsburg og Köln.
Transfers:
Stort set hele midtbanen er forsvundet over sommeren. Halvandet år blev til for Thomas Delaney i Bremen. Han er skiftet for 20 mio. euro til Dortmund, mens anfører Zlatko Junuzovic efter seks år tager tilbage til Østrig. Her skifter han på en fri transfer til Red Bull Salzburg.
Dertil mister Bremen yderligere bredde på midtbanen, hvor Jerome Gondorf skifter til SC Freiburg.
Robert Bauer følte ikke at have fået chancen under Florian Kohfeldt, og han er derfor skiftet til oprykkerne fra Nürnberg på en lejeaftale, mens talentet Nicklas Schmidt ligeledes lejes ud. Han er taget til Wehen sæsonen ud.
Angriberne Yuning Zhang og Ishak Belfodil fik ikke forlænget deres lejeaftaler. Yderligere er det lykkedes Frank Baumann at skippe de to flop, Fallou Diagne og Sambou Yatabare, afsted til henholdsvis Konyaspor og Royal Antwerpen. Der er ryddet gevaldigt op i truppen, hvor spillere som Laszlo Kleinheisler (FC Astana), Leon Guwara (FC Utrecht), Justin Eilers (Apollon Smyrnis), Ulisses Garcia (Young Boys) og Lennart Thy (Erzurumspor) alle blev vurderet til ikke at have en fremtid i klubben længere og derfor er væk.
De mange afgange betyder naturligvis også, at Werder har måtte handle ind. Til midtbanen er rekordindkøbet Davy Klaassen hentet ind. Han kommer fra Everton for omtrent 15 mio. euro, efter han var kommet i overskud hos Liverpool-klubben, og det er en spiller, som Kohfeldt skal bygge sit hold op omkring. Til bredden er Kevin Möhwald hentet i Nürnberg på en fri transfer.
Til angrebspladsen er der sørget for øget konkurrence. Ind er kommet både Yuya Osako for 4,5 mio. euro hos nedrykkede Köln. I Hannover er en gammel kending i form af Martin Harnik hentet hjem for 2,25 mio. euro, og højst overraskende vendte Claudio Pizarro tilbage fra Köln, og han tager nu sin fjerde omgang på Weserstadion.
For 3 mio. euro er den svenske højreback, Felix Beijmo, hentet i Djurgaarden. Han skal konkurrere med Gebre Selassie, men er i højere grad hentet ind med det længere perspektiv for øje. I Nottingham Forrest har Werder desuden fundet en ny reservemålmand i form af græske Stefanos Kapino, som kommer for ca. 300.000 euro.
Til sidst er også talentet Jan-Niklas Beste hentet i overskudslageret hos Dortmund, mens Josh Sargent, Jean-Manuel Mbom og Lucas Plogmann alle er inkluderet på førsteholdet i år.
Styrket/svækket: Styrket
Denne sæson:
Spillet under Kohfeldt har været lovende, og han er blevet belønnet med en fast kontrakt. Så på trods af markante afgange i form af Delaney og Junuzovic, kan Werder Bremen gå ind til sæsonen med stor optimisme. Flere eksperter og fans peger på, at Werder i år kan komme til at spille med om de europæiske pladser. Så langt vil vi ikke gå. Truppen ser stærk ud, men de seneste sæsoner har tæret hårdt på klubbens selvforståelse. Kan Werder Bremen gennemføre sæsonen uden at nedrykningskampen på nogen som helst måde bliver et tema, bør det betragtes som en succes. Alt derfra er blot en bonus.
De mange afgange kan hurtigt blive mærkbare, specielt hvis de nye tilgange ikke slår til med det samme. Klaassen skal agere bindeled mellem midtbanen og angrebet – og han skal aflaste Max Kruse som det offensive omdrejningspunkt. Men Klaassen kommer fra et uheldigt ophold i Everton, og det er altså et sats at betale så mange penge for en spiller. Det er ikke noget Werder plejer at gøre sig i, og det er derfor altafgørende, at han genfinder sit niveau. Gør han det, så kan det hurtigt blive en rigtig spændende sæson.
Dertil bliver det spændende om Maximilian Eggestein kan fortsætte sin udvikling. Han fik sit gennembrud sidste år, og i ham har de en potentiel storspiller.
Kruse er ny anfører i klubben. Det giver en ro omkring hans fremtid i klubben, hvor transferspekulationerne synes væk. Ro er der også kommet med forlængelse af Ludwig Augustinsson og Jiri Pavlenkas kontrakter. Den tidligere FC København-spiller havde en fremragende første sæson og er blevet en nøglespiller for klubben. Med Pavlenka har Werder Bremen – for første gang siden Tim Wiese forlod klubben – endelig fundet en kvalitetsmålmand igen. Han spillede en fremragende sæson, og i ham har man en af ligaens bedste målmænd.
Angrebsposten var en udfordring sidste år, men i år har Werder garderet sig. Ind er kommet Harnik, Osako og Pizarro. De er alle hentet til bredden, men med udsigt til en stor mængde spilletid. Som udgangspunkt vil Kruse ligge alene i front, men dette kan hurtigt ændre sig i sæsonen, hvor et to-mandsangreb sagtens kan komme på tale. De skal konkurrere med Aaron Johansson og Johannes Eggestein om rollen som andenangriber.
Købet af Pizarro er et selvstændigt skriv værd. Med 39 år kommer han formegentlig ikke til at spille den store rolle på banen. Hans ophold i Köln var bestemt ikke en succes, og han havde også store problemer med at spille sig på holdet i sin sidste periode i klubben. Men han skal mere end blot spille. Han er tiltænkt en stor rolle som inspirationsfigur og skal dele ud af sin erfaring til de unge. Derudover er det meningen, at han skal træde ind i en rolle i klubben, når han er færdig som spiller.
På kanterne vil Florian Kainz og Milot Rashika være førstevalg, mens Fin Bartels er på vej tilbage fra sin skadesperiode. I offensiven bliver vi også nødt til at fremhæve den unge amerikanske landsholdsspiller Josh Sargent, som kom til i vinters. Han har imponereret på U/23-holdet og skal nok få sine chancer.
Defensiven er Werders evige problem. Selvom der er udsigt til, at Werder kommer til at lave mange mål, så må det være forventeligt, at Werder igen bliver blandt de hold, som indkasserer flest mål i ligaen. Der er ikke meget bredde i midterforsvaret, hvor Kohfeldt kan komme i store problemer, hvis Niklas Moisander bliver skadet. Her bør Frank Baumann sætte ind og hente en spiller mere ind, før transfervinduet smækker i.
Bud på placering: 8-10
Idealopstilling: (4-3-3)
Pavlenka – Gebre Selassie, Moisander, Veljkovic, Augustinsson – Eggestein, Bargfrede, Klaassen – Raschika, Kruse, Kainz
Hold øje med:
Johannes Eggestein
Som spillertype er han en rigtig 9’er med forcer i sin fart, stærke dybdeløb og kliniske afslutninger. Vi nævnte ham også sidste år, som spilleren du bør holde øje med. Her fik han dog langt fra den spilletid som hverken han eller klubben havde håbet på.
Men Eggestein bliver betragtet som et ekstraordinært talent, og det er også derfor, vi bliver nødt til at nævne ham igen i år. I sin ungdomstid har han længe været hypet – ikke blot i Nordtyskland, men generelt i tysk fodbold. Man betragter ham som en mulig fremtidig landsholdsspiller.
Han er nu blevet 20 år og står over for en definerende sæson. Han har kontraktudløb til næste sommer, og skal han for alvor slå igennem hos Werder Bremen, skal han bide sig i fast på førsteholdet i denne sæson.
I Kohfeldt har han en træner, som kender ham fra ungdomsholdene. Man kan derfor håbe, at han i denne sæson vil få flere chancer og længere snor. Han gjorde i hvert fald god reklame for sig selv, da han scorede i pokalsejren over Worms.
foto: www.werder.de
