Sidste sæson:
Nr. 14 i Bundesligaen.
Det blev aldrig rigtig godt, og faktisk lignede Mainz længe et hold, der kunne komme i mere alvorlig nedrykningsfare, end de reelt gjorde. Overlevelse blev sikret i næstsidste spillerunde med en 2-1 sejr ude mod Dortmund i en af få højdepunkter i en halvskidt sæson, hvor takterne fra året forinden blot fortsatte.
Sandro Schwarz havde overtaget tøjlerne forud fra sæsonen, men det var svært at se hverken spillemæssige eller resultatmæssige ændringer i forhold til forgængeren Martin Schmidt. Måske fordi Schwarz et par år forinden havde afløst selvsamme Schmidt som træner for klubbens reserver.
Mainz’ overlevelse blev primært sikret på baggrund af store individuelle præstationer, hvor Abdou Diallo var en leder i defensiven, Jean-Philippe Gbamin nærmest voksede fra kamp til kamp på midten, og i front leverede både Yoshinori Muto og Pablo De Blasis igen pænt med mål.
Danske Emil Berggreen formåede faktisk også at spille en rolle, da han fik et mindre gennembrud, og i de sidste fem kampe før vinterpausen noterede sig for to mål og to oplæg. Desværre for ham løb han dog ind i nye skader, og fra marts og frem blev det kun til to mål for danskeren.
Transfers:
Jean-Philippe Mateta er det navn, der umiddelbart springer i øjnene, når man kigger ned over listen af nyindkøb i Karnevalsklubben. Den 21-årige franskmand er hentet til for otte millioner euro som en direkte erstatning for Yoshinori Muto, der efter et par fine sæsoner nu er solgt videre til Newcastle.
Generelt har Mainz været forholdsvis aktive på trtansfermarkedet, og det skyldes ikke mindst, at der er kommet godt med penge i kassen efter salget af Abdou Diallo for hele 28 millioner euro til Borussia Dortmund.
Han er i første omgang blevet afløst af sin jævnaldrende landsmand Moussa Niakhaté, der er kommet til fra Metz, og som indtil videre primært har gjort sig bemærket med et rødt kort i pokalen.
Ny mand er også Pierre Kunde, som er hentet i Atlético Madrid, og håbet er, at han skal være med til at stabilisere midten og på sigt måske afløse Jean-Philippe Gbamin som Mainz godt nok har formået at holde på, men som spiller i klubben på lånt tid.
Philipp Mwene er hentet transferfrit i Kaiserslautern, mens Aarón Martín er kommet til på en lejeaftale fra Espanyol. Endelig er det også værd at nævne, at Besar Halimi er tilbage i klubben efter endt lejemål med Brøndby IF. Rygterne går dog på, at det bliver et kort ophold, da der er bud efter ham fra Vestegnen.
Når Mainz har kunne hente ind for så forholdsvis mange penge, hænger det selvfølgelig sammen med, at der også er røget et par profiler ud. Diallo og Muto har lunet godt i kassen, og det samme har Suat Serdar, der har taget et efterhånden klassisk skifte fra Mainz til Schalke.
Jonas Lössl har vekslet sin lejekontrakt med en permanent en af slagsen i Huddersfield, mens Kenan Kodro nu skal score mål for FC København. Værd at nævne er det også, at Nigel de Jong efter en kort periode i klubben nu er rejst videre til Al Ahli.
Styrket/svækket: Svækket
Denne sæson:
Mainz har forsøgt sig med en række unge talentfulde spillere til at lappe de store huller, som transfervinduet har efterladt, men spørgsmålet er, om det er nok på et hold, der generelt virker til at have dalet i niveau de sidste to-tre sæsoner.
Niakhaté er isoleret set en spændende spiller, men det er immervæk også et par store støvler, han skal udfylde. Abdou Diallo var både styrmand, defensiv playmaker og målscorer og en væsentlig årsag til, at det ikke gik mere galt end det gjorde i en defensiv, der til tider sejlede så meget, at målmændene endda tog fejl af bolden og straffesparkspletten. To bundplaceringer med sene overlevelser til følge vidner om, at vi nok skal forvente at finde Mainz i den nederste halvdel for tredje sæson i træk, men skal vi forsøge at grave lidt optimisme frem, så tæller det til deres fordel, at særligt Jean-Philippe Gbamin og Pablo De Blasis fortsat er i klubben
Sidstnævnte er trods sin ringe størrelse uhyre giftig på hovedstød og med nyindkøbet Jean-Philippe Mateta til at søge bolden på førstestolpen, bør der blive ekstra meget plads til, at De Blasis kan komme i sine velkendte løb til bagstolpen. Hvis han altså bliver i klubben. Lige nu rygtes argentineren på vej væk fra Mainz.
Offensiven er i det hele taget klart Mainz’ største force. Måske mest af alt fordi defensiven har endda store mangler, og der stadig er usikkerhed om målmandspositionen, hvor Rene Adler er ude i længere tid.
Robin Quaison har tidligere vist sig som en ganske dygtig offensivspiller, ligesom Levin Öztunali i glimt har vist prøver på sit store talent. Desværre for ham og Mainz er han dog skadet i begyndelsen af sæsonen.
Det samme er Emil Berggreen, der er blevet sat lidt tilbage i opstarten med en ny skade. Heldigvis skulle det ikke være så slemt, og hvis ellers danskeren kommer op i omdrejninger igen, bør der ligger en god portion kampe forude og dermed også mulighed for at overbevise klubben om, at de skal forlænge den kontrakt, der udløber til næste år.
Idealopstilling: (4-2-3-1)
Müller – Martín, Niakhaté, Bell, Brosinski – Baku, Gbamin – Holtmann, Maxim, De Blasis – Mateta
Hold øje med:
Jean-Philippe Mateta
Det hører til sjældenhederne, at en klub som Mainz går ud og lægger otte millioner euro for en angriber, men efter salg af flere profiler var der behov for det og for den sags skyld også råd til det. Mateta er hentet i Lyon, efter han i sidste sæson var på en vellykket lejeaftale i den næst bedste franske liga med 17 mål til følge hos Le Havre. Den bare 21-årige angriber er manden, der fremover satses på i front efter afgangen af Muto, og med sine 1,92 meter giver han Mainz en helt anden dimension i angrebsspillet, end japaneren gjorde. Begyndte inde i pokalen og skal gerne levere fra start, da der er rift om pladsen i front, hvor også Anthony Ujah, Robin Quaison og Emil Berggreen byder sig til.
Foto: www.mainz05.de
