Tysk fodbold mistede i går sin mest indflydelsesrige person nogensinde, da familien meddelte, at Franz Beckenbauer var gået bort i en alder af 78 år.
Beckenbauer nåede på klubplan at spille for Bayern München, New York Cosmos og HSV og opnåede sideløbende at spille 103 kampe for det vesttyske landshold.
Han vandt alt, hvad der var værd at vinde både på klub- og landsholdsplan. Efter sin aktive karriere var han fortsat succesrig først som træner og siden som fodboldpolitiker.
En ørefigen, der ændrede tysk fodbold
Som knægt spillede han for den lille klub SC München og som ”Löwe-fan” var det egentlig planen, at han skulle fortsætte for 1860 München. I en kamp mod netop 1860 placerede en modspiller dog en lussing på Beckenbauers kind, hvorfor han i stedet valgte at spille for den noget mindre klub Bayern München og resten er historie.
Franz Beckenbauer nåede at spille 427 kampe for Bayern med hvem han vandt fire tyske mesterskaber og fire pokaltitler.
Dernæst trak eventyret og pengene hos New York Cosmos, hvor han nåede at spille sammen med bl.a. Pelé og Carlos Alberto. Han sluttede sin karriere af hos Bayerns på den tids arvefjender HSV, for hvem han dog kun nåede 28 kampe på to sæsoner. I sin afskedskamp, en venskabskamp mellem HSV og det tyske landshold, spillede Beckenbauer en halvleg for hvert hold og nåede naturligvis at lave et af sine karakteristiske selvmål. Stadionspeakeren undlod dog respektfuldt at nævne målscoreren. Efter at Lars Bastrup havde reduceret til 1-4 nåede Beckenbauer dog, med god hjælp fra landsholdskeeper ”Toni” Schumacher, at reducere yderligere, således at slutresultatet blev 4-2 til landsholdet. Ved samme lejlighed blev Beckenbauer som den blot tredje tyske spiller udnævnt til ”Ehrenspielführer” for det vesttyske landshold. Beckenbauer vandt som spiller både guld, sølv og bronze med landsholdet og nåede derudover også et enkelt Europamesterskab.
Et liv på sidelinjen med afsluttende malurt
Efter sin aktive karriere afløste Beckenbauer i 1984 Jupp Derwall som træner eller Teamchef for landsholdet. Han måtte ikke kalde sig træner, da han ikke havde den nødvendige uddannelse. Her blev han den blot anden, der vandt VM først som spiller og siden som træner. Den første, der opnåede denne hæder, var for øvrigt brasilianske Mario Zagallo, der gik bort i fredags.
Franz Beckenbauer stoppede som teamchef efter VM-triumfen i 1990 og trænede derefter Olympique Marseilles i en enkelt sæson.
To gange blev han hidkaldt som interimstræner for Bayern München, hvor han vandt det tyske mesterskab i 1994 og UEFA-Cup´en i 1996.
Fra 1991 beskæftigede han sig sideløbende med trænergerningen for sportspolitik, og det var i rollen som FIFA-kommissær, at han blev beskyldt for bestikkelse i forbindelse med tildelingen af VM til Tyskland i 2006. Beckenbauer og andre tyske topfolk havde overført store summer til FIFA-medlemmer inden afstemningen, men udover en bøde for ikke at ville lægge oplysninger frem, blev Beckenbauer aldrig dømt og i 2021 lukkede FIFA sagen pga. forældelse.
Dybt respekteret men aldrig elsket
Der er ingen enkeltperson, der har haft så stor indflydelse på tysk fodbold som Franz Beckenbauer og han blev da også respekteret i de fleste kroge i landet, men qua sin mere distancerede – grænsende til arrogante væremåde, blev han aldrig elsket, som f.eks. sine forgængere som ”Ehrenspielführere” Fritz Walter og Uwe ”Uns” Seeler gjorde det.
Ingen tyskere kan dog være i tvivl om, at de netop har mistet den mand, der har gjort den største forskel i tysk fodbold nogensinde om den indflydelse så kom via et følt ydersidespark, gode indspark fra bænken eller i form af D-Mark i kuverter.
Æret være Franz Beckenbauers minde.
