I dag er det 1 år siden, at vi gik i luften med bulibold.dk og vi er meget, meget taknemmelige for den modtagelse vi har fået og for de mange faste læsere af siden.
Derfor vil vi gerne fejre dagen med et blik tilbage på året, der er gået, og et blik fremad mod den nye sæson og nye tiltag her på bulibold.dk.
Årets mest læste artikler
I det forgangne år har vores skribenter forfattet 189 artikler og historier om tysk fodbold. Vi har lavet optakter til Bundesligaen, 2. Bundesliga og VM, skrevet taktiske analyser, kåret rundens hold, kreeret rejseguides, og gået klubber og spillere efter i sømmene.
Her finder du de 10 mest populære artikler:
2) Rejseguide: Derbydag i det nordtyske
3) Rejseguide: BVB og Dortmund
4) Bundesligaen eksporterer: Indtages den sidste bastion?
6) 5 udfordringer for Kasper Hjulmand i Mainz 05
7) Bayern München: Den stille død
10) Øst for Paradis
Podcast: Bundesliga, tysk fodbold og nørderi
Vi har længe gået med overvejelserne om at lancere en podcast, der fokuserer på Bundesligaen og tysk fodbold i almindelighed, og med den nye sæson lurende om hjørnet, er det med stolthed vi kan præsentere den nye feature på bulibold.dk: bulipod – en podcast fra bulibold.dk og detsmukkespil.dk.
Sammen med detsmukkespil.dk vil vi hver 14. dag tage relevante emner og historier fra tysk fodbold under kærlig behandling, ligesom vi vil lave afstikkere til andre hjørner af fodboldverdenen. Panelet vil bestå af folkene bag de to sider og diverse gæster og eksperter alt afhængigt af det aktuelle emne.
Vi har første udgave af podcasten klar til den nye Bundesliga-sæson, hvor vi selvfølgelig kigger holdene efter i kortene, og vi håber meget på at I vil tage godt imod den!
Vielen dank,
bulibold.dk