Listen over nominerede til Golden Boy 2019 er skåret ned til 20 spillere, hvoraf fire af disse til dagligt spiller i Bundesligaen.
Siden 2003 har den italienske avis tuttosport udelt Golden Boy prisen, som går til den mest talentfulde spiller under 21 i det forgangne kalenderår. Lionel Messi, Paul Pogba og Kylian Mbappé er alle de tidligere vindere, hvor Mario Götze er eneste tysker til nogensinde at have vundet prisen. Det skete i øvrigt i 2011.
Mario Götze er dog ikke den eneste Bundesligaspiller til at have vundet prisen som det største talent, da Renato Sanches i 2016 fik prisen, mens han spillede for Bayern, selvom det primært var præstationer for det portugisiske landshold samt Benfica, der sikrede ham titlen.
I år kan endnu en Bundesligaspiller så vinde Golden Boy prisen, når hele fire spillere fra den tyske liga er nomineret. Størst chance har Dortmunds Jason Sancho formegentlig, mens også Bayer Leverkusens Kai Havertz har mulighed for at blande sig i toppen af feltet. De to spillere blev også kåret som det største og tredjestørste talent i Bundesligaen sidste år.
Derudover er Bayern Münchens Alphonso Davies og Eintracht Frankfurts Dejan Joveljic også at finde på listen over de 20 nominerede. Matthijs de Ligt fik prisen sidste år og er også blandt de nominerede denne gang.
Prisen uddeles af en komité af journalister fra forskellige lande, men Tuttosport kører lige nu en afstemning på deres hjemmeside, og her er det i skrivende stund Arsenals Matteo Guendouzi, der fører foran Chelseas Mason Mount.
Vil du vide mere om Kai Havertz og de unge tyske talenter, så kan du (gen)høre denne podcast om talentudvikling i tysk fodbold