Kai Havertz har netop leveret sin bedste halvsæson og er for alvor på vej til at blive en profil i Bundesligaen. Vi tegner et portræt af den talentfulde tysker.
Af Nicolaj Pedersen
Det er ikke alt, der kommer fra Rudi Völlers mund, der giver lige meget mening, men sammenligningen med Kai Havertz og Mesut Özil er nu alligevel ret godt set. Ikke så meget fordi Havertz selv har udnævnt Arsenal-spilleren som sit forbillede, men mere på baggrund af den måde han vandrer på banen og fordeler boldene.
Hans positionering svinger fra kamp til kamp, og de 45 optrædener for Leverkusen er indtil videre ligeligt fordelt i både venstre og højresiden samt centralt. Og selvom fem scoringer er ganske fint for en blot 18-årig spiller, så er det de 11 oplæg, der bedst fortæller historien om Havertz.
Fritz Walter medalje
En historie der tog sit udspring i byen Aachen, da lille Kai kom til verden den 11 juni 1999. Han blev hurtigt meldt ind i klubben Alemannia Mariadorf, hvor han spillede seks år, inden han røg til storklubben Alemannia Aachen.
Den daværende 2. Bundesligaklub så et stort potentiale i Havertz, men kunne ikke holde på ham, da Leverkusen allerede året efter fik øje på hans kvaliteter. Her blev han hurtigt en profil på diverse ungdomshold og slog for alvor sit navn fast som en fremtidens mand, da han for klubbens U17-hold nettede 18 gange i 26 kampe. Det var også i den sæson, at Havertz modtog den fornemme Fritz Walter sølvmedalje som et vidnesbyrd om, at han var den næstmest talentfulde tyske fodboldspiller under 17 år. Vinderen blev i øvrigt Wolfsburgs Gian-Luca Itter, der sidenhen er blevet overhalet af Havertz.
Kort efter overrækkelsen var der mere at glæde sig over for Havertz, da han den 15. oktober fik sin debut i Bundesligaen for Leverkusen i en kamp mod Werder Bremen. Siden fulgte også startdebut, indhop i Champions League samt det første Bundesligamål, der blev scoret i april sidste år i en 3-3 kamp mod Wolfsburg. Et mål der gjorde ham til den yngste Bundesligamålscorer i Leverkusens historie. Alt i mens han var i færd med at færdiggøre gymnasiet. Et par dårligt placerede eksamener kostede ham i øvrigt et par kampe, men det var ikke noget fansene bekymrede sig om, da de i en ellers middelmådig sæson, kårede ham som årets spiller i klubben
Fremtid i Leverkusen
I denne sæson har Havertz lagt på. Han har nydt godt af Herrlichs tillid og knap så presorienterede stil som under forgængeren Roger Schmidt. Efter en lidt svag sæsonstart kom vendepunktet for både ham og klubben i anden halvleg mod Gladbach, hvor Leverkusen fik vendt 0-1 ved pausen til en 5-1 sejr. Blandt andet på tre oplæg fra Havertz. Og så er vi tilbage ved overblikket og sammenligningerne med Özil.
For selvom Havertz er en glimrende afslutter, så er det hans blik for medspillerne og hans evne til at sætte dem i scene, der gør ham til noget ganske specielt. Lars Bender har kaldt ham for den mest komplette unge spiller, han nogensinde har set, og kigger man lidt på statistikkerne, er det ikke helt ved siden af. Han er måske ikke ligeså hurtig som Brandt og Bailey på kanterne, men til gengæld er han konstant i bevægelse. På listen over spillere med flest kilometer per kamp er han nummer ti i Bundesligaen.
Han kom for alvor ind på holdet i sidste sæson, da Calhanoglu blev idømt en fire måneder lang karantæne, og efter sommerens salg af tyrkeren, er han blevet fast mand. Til glæde for både ham og Leverkusen, hvis spil er blevet mere flydende, efter Havertz er rykket ind centralt. Den lethed han omgås med bolden er en nydelse at se, og det er en af grundene til, at han allerede nu sættes i forbindelse med større klubber. Potentialet til den helt store karriere er bestemt til stede, men Havertz er stadig ung og lidt for ustabil og med en kontrakt frem til 2022, skal han ingen steder lige foreløbigt.
