bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > Dynamo Dresden > Dynamo Dresden med ny rekord – 30.000 fans til udekamp i Berlin

Dynamo Dresden med ny rekord – 30.000 fans til udekamp i Berlin

Dynamo Dresden

Når Hertha BSC og Dynamo Dresden mødes i pokalen den 30. oktober, er det godt nok på Herthas hjemmebane, men det bliver formegentlig Dynamo Dresdens fans der kommer til at lave mest larm. Over 30.000 Dynamo Dresden fans har nemlig sikret sig billet til udekampen på det Olympiske Stadion i Berlin.

Dynamo Dresden har muligvis haft svært ved at leve op til storhedstiden før murens fald, men selvom holdet fra Østtyskland som oftest frister en tilværelse i de lavere rækker, fejler opbakningen til holdet intet. Tværtimod.

Østtyskernes fans er berømte og berygtede for deres opbakning til holdet og har tidligere haft 22.000 medrejsende tilskuere til en udekamp mod 1860 München på Allianz-Arena, men nu gør de klar til at slå den rekord. Og det noget så eftertragteligt.

For når de den 30. oktober møder Hertha i pokalen, har klubben solgt vanvittige 30.000 billetter til egne fans. Hertha har på nær sæsonens første Bundesligakamp og opgørene mod Dortmund og Bayern München sjældent udsolgt, så derfor har klubben også velvilligt udvidet gæsteblokken for at møde efterspørgslen fra Dynamo Dresdens fans. I første omgang blev 19.200 billetter gjort tilgængelige for Dynamo Dresden, men de billetter blev revet væk til kampen, der spilles tæt på 30-års dagen for murens fald, hvorefter Hertha øgede antallet til 30.000.

Dynamo Dresden har desuden produceret en specieldesignet trøje til kampen, og her forlyder det, at 10.000 fans alle har købt en træne med mottoet Alle im Gelb (Alle i gult, red).

“Entusiasmen fra Dynamos fans gør os målløse. Den store eufori omkring denne kamp ses også tydeligt i salget af motto-trøtterne. Vi vil blive ledsaget af omkring 30.000 mennesker til Berlin – det er utroligt. Ingen kommer nogenisnde til at glemme kampen den 30. oktober på Olympiastadion i resten af deres liv, lyder det fra klubbens administrerende direktør, Michael Born til klubbens hjemmeside.

I Berlin glæder de sig til en fantastisk kulisse på Olympiastadion, men frygter også, hvad de mange Dresden-fans kan finde på. Til udekampe i pokalen mod Dortmund og Hannover i henholdsvis 2011 og 2012 rejste over 10.000 fans ligeledes med holdet med flere anholdelser og bøder til følge.

You may also like
Højdepunkter og mål: Hertha BSC – RB Leipzig 2-4
Berliner Fußball – Fodbold i den tyske hovedstad før og efter murens fald
Kaiserslautern og Nürnberg – Traditionsklubber på tomandshånd
Højdepunkter og mål: Union Berlin – Hertha BSC 1-0