Efter en række succesfulde sæsoner i Bayer Leverkusen, stod Christoph Daum i 2000 til at blive ny tysk landstræner. Daums store drøm fik dog en brat ende, da anklager om stofmisbrug, samleje med prostituerede og pengeafpresning kom frem i pressen. I løbet af blot tre uger mistede han både jobbet i Leverkusen og på det tyske landshold. Dette er historien om, hvordan Christoph Daum, der skulle redde det tyske landshold, blev midtpunkt i den største skandale i tysk fodbolds historie.
I oktober 2000 udgiver avisen Abendzeitung en artikel, omkring Christoph Daums stofmisbrug. Det bliver begyndelsen på en sag, som den tyske landsholds legende Paul Breitner senere kalder for den største skandale nogensinde. Inden vi kommer nærmere ind på, hvordan hele kokain-affæren forløb sig, så lad os komme mere ind på hovedpersonen Christoph Daum.
I Daums trænerkarriere formåede han at vinde nationale mesterskaber i Tyskland, Tyrkiet og Østrig. Med klubber som VfB Stuttgart, Beşiktaş, Fenerbahçe og Austria Wien var han i stand til at føre sit hold til stor succes og titler. Alligevel vil Christoph Daum den dag i dag fortsat have et ry for, at hans hold fik gummiben. Sammen med 1. FC Köln endte Christoph Daum i 1989 og 1990 på andenpladsen efter Bayern München i Bundesligaen. I tre sæsoner, som cheftræner for Bayer Leverkusen gav den tyske presse klubben tilnavnet ”Vizekusen”, da klubben aldrig formåede at ende øverst i den tyske liga trods flere lige ved og næsten forsøg.
Som træner for 1. FC Köln kom den første besynderlige episode i hans karriere, da Kölns præsident, Dietmar Artzinger-Bolten, valgte at fyre Daum under VM-slutrunden i 1990. Uden nogen offentlig forklaring havde Daum pludseligt mistet sin ansættelse hos en klub, som han havde været en del af i mere end et årti, og som han havde gjort til en af Tysklands bedste. Under kokain-affæren ti år senere, skulle denne hændelse igen komme frem til overfladen.
Vinderen med de bizarre metoder
Christoph Daum er også kendt som en meget energisk og motiverende træner, der ville gå langt for at vinde. Han var en kynisk træner, som trænede sine spillere hårdt. Selv dagen inden en kamp kunne han finde på at tvinge sine spillere igennem et hårdt træningspas. Han mente, at hvis spillerne kunne klare træningen, så kunne de også klare kampen dagen efter. Flere af Daums tidligere spillere har berettet om hans bizarre træningsmetoder. Tidligere Bayer Leverkusen spiller Oliver Neuville har udtalt, at Daums metoder havde en for høj risiko i forhold til skader. Neuville referer blandt andet til, at Christoph Daum bad sine spillere om at gå på glasskår med bare fødder. Daum mente at spillerne skulle opleve noget ekstremt, som de troede, de aldrig ville kunne klare. På den måde ville spillerne bevise deres mod og få større selvtillid, når de gik på banen.
Men han havde flere alternative måder at motivere sine spillere på den gode Christoph Daum. En af disse metoder var med penge. I FC Köln valgte han at sætte 40.000 D-marks op ved siden af sin taktiktavle forud for en kamp. Formålet var at vise, hvor stor en sejrsbonus der ventede spillerne, hvis de vandt den kommende kamp. Christoph Daum har fortalt, at han ønskede at spillerne skulle opleve, hvordan det ville være at have så mange penge foran sig, og vide at pengene kunne blive deres. Det var ikke længere blot et beløb i deres kontrakt. Nu kunne alle spillerne se de penge de ville få, hvis de skulle komme sejrrigt ud af deres kamp – og det gjorde det. For sådan var det oftest med Daum i de unge år. Det var alternativt, men succesrigt.
Selvom Christoph Daum vil blive husket for sine noget bizarre metoder, så skal han også huskes som en vindertype, der kunne få sine spillere til at føle sig som vindere. Niki Zimling havde tyskeren som træner i Club Brügge i 2011, og han fortæller, hvordan Daum formåede at skabe en vinderkultur i klubben.
“Hvis man spurgte Daums spillere om, hvad der ville ske, hvis vi var bagud 0-3, så ville vi svare, at vi ville vinde kampen 4-3. Daum gjorde det klart for os spillere, at uanset hvordan kampbilledet så ud, så skulle vi blive ved med at kæmpe,” siger Niki Zimling til Bulibold.
Danskeren husker Christoph Daum som en dygtig træner, der gik meget op i at motivere sine spillere. Til Bulibold fortæller han om en specifik situation fra deres fælles tid sammen.
“Inden en vigtig kamp i det belgiske slutspil, tog han os spillere med ind på et tomt Jan Breydel Stadion. Her gjorde han det klart, hvem vi skulle kæmpe for. Han pegede ud på de tomme tilskuerpladser og fortalte, at der ville sidde 25.000 tilskuere, der alle havde sparet penge sammen i lang tid for at komme ind og se klubben spille. Han forlangte at vi lagde vores egoer på hylden og i stedet ofrede alt for fansenes skyld.”
Niki Zimling oplevede på nært hold, hvordan Christoph Daum forvandlede Club Brügge til et stabilt tophold. En bedrift som han også lykkedes med tidligere i karrieren, da han overtog Bayer Leverkusen i 1996. Her forvandlede han et bundhold til et tophold, der i de næste tre sæsoner endte i top 3. Hans store arbejde med Bayer Leverkusen førte til, at det tyske fodboldforbund i 2000 udnævnte Christoph Daum som ny landstræner.
Kokain, prostituerede og afpresning
På det tidspunkt kunne man sammenligne Christoph Daums popularitet med den, som Jürgen Klopp oplever i dag. Han var ung, anderledes og succesrig. Han skulle genrejse tysk fodbold efter nogle magre år med Erich Ribbeck, hvor det blandt andet var blevet til exit allerede i gruppespillet ved EM 2000. Kontrakten med Leverkusen gjorde, at han først kunne tage over fra sommeren 2001 af, men så havde han til gengæld god tid til at forberede sig på den store opgave.
Men det var ikke alle, der var lige begejstret for den frembrusende Daum. München avisen Abendzeitung havde interviewet Bayern München manageren Uli Hoeneß om den kommende landstræner. Hoeneß mente ikke, at Christoph Daum var den rette mand til at lede tysk fodbold, og han beskyldte ham for at have et kokainmisbrug, samleje med prostituerede og at have deltaget i pengeafpresning. Hoeneß ville have en ny landstræner, og at Daum skulle afskediges, allerede inden han officielt var tiltrådt.
Så voldsomme anklager kunne Christoph Daum selvfølgelig ikke sidde overhørig. Han valgte derfor at gå ud til de tyske medier og benægte samtlige anklager. I forlængelse af dette fortalte han, at han også ville anmelde Hoeneß for de falske anklager og for injurier.
Sagen fik stor mediebevågenhed i Tyskland, og for at mane rygterne i jorden én gang for alle, gik Daum med til at tage en hårrods-analyse. Sådan en analyse ville kunne besvare, hvorvidt en person har spor af narkotika i kroppen. Under et pressemøde den 9. oktober 2000 kom Christoph Daum med denne begrundelse for sit valg:
”Jeg er tvunget til at gøre dette for min familie og klubbens skyld. Jeg bliver også nødt til at beskytte mit navn”. Daum fortalte desuden, at han ikke var bange for resultatet af prøven, da han havde en ren samvittighed.
Imens Daums hårrods-analyse blev undersøgt, fortsatte kokain-affæren i pressen. Alle debatterede sagen, og langt størstedelen var på Daums side. Dette skyldes blandt andet, at Hoeneß trak sine anklager om samleje med prostituerede og pengeafpresning tilbage.
Uli Hoeneß blev set som den store skurk, men han holdte fast i sit syn på Daum. Han udtalte, at når sagen var afsluttet, så ville folk undskylde, at de havde tvivlet på ham. Franz Beckenbauer gik også ud i pressen og udtalte sig. Han forsøgte at ændre indtrykket af Hoeneß og fortalte at det aldrig havde været Hoeneß formål at skade Daums karriere. ”Der Kaiser” fortalte desuden, at rygterne omkring Daums stofmisbrug længe havde været kendt i de tyske fodboldskredse: ”Disse rygter er ikke blevet startet af Uli Hoeneß, de har været kendt i ti år”, lød det fra Beckenbauer, der refererede til episoden i 1990, hvor Daum blev fyret i FC. Köln.
”Jeg har taget kokain”
Den 20. oktober 2000 kom så resultatet, som hele Tyskland havde ventet på. Det resultat der skulle lægge låg på en pinagtig-affære, men som endte med at skabe endnu mere ravage. Hårrods-analysen viste sig at være positiv for kokain. Samme dag gik både Bayer Leverkusen og det tyske fodboldforbund derfor ud og fyrede Daum. Den tyske offentlighed var i chok.
Imens Uli Hoeneß smilede selvtilfreds, flygtede Daum til USA for at komme væk fra alle medierne. Fra sydstaten Florida fortsatte han med at benægte anklagerne, selvom hårrods-analysen viste sig at være positiv. Han udtalte, at han ville have foretaget en ny test, og påstod at den positive prøve måtte have været forfalsket. At en eller anden person måtte have byttet rundt på to prøver. En undskyldning ingen for alvor troede på.
I januar 2001 valgte Christoph Daum at vende tilbage til Tyskland, og han indkaldte derefter til et pressemøde. På det store pressemøde indrømmede han, at han tidligere havde taget kokain. Han fortalte, at han kun havde gjort det privat, og at det var længe siden, at han sidst havde rørt narkotika. Samtidig fortalte han, at det var en stor fejl at gå med til at indgive hår til en analyse, da han godt vidste, den ville være positiv.
Hans begrundelse for dette var, at han ikke ville fremstå svag, og derfor håbede, det nok ville gå alt sammen. Christoph Daum fortalte, at så snart man står i sådan en kritisk situation, så fører den ene ting til den anden, og derfor endte det med, at han gik med til hårrods-analysen. Dette var også grunden til, at han ville have foretaget en ny prøve, og at han kom med beskyldningerne om en forfalsket prøve.
Daum kom med flere forklaringer på, hvorfor han havde taget kokain. På selve pressemødet fortalte han, at han længe havde haft voldsomme hoftesmerter, og for at undgå en operation havde han brugt kokain som smertestillende. Senere hen forklarede Daum sit kokainmisbrug med, at han følte sig ensom efter sin skilsmisse.
Udover at Daum mistede jobbet i både Bayer Leverkusen og på det tyske landshold, fik kokain-affæren også økonomiske konsekvenser for ham. Ved domstolen i Koblenz blev Daum anklaget for at have købt 100 gram kokain samt ulovlig indtagelse af stoffet. Domstolen afviste også Daums anklager om en forfalsket prøve. Det retsmedicinske institut i Köln, der havde behandlet hårrods-analysen, udtalte, at det på ingen måde ville kunne lade sig gøre at bytte rundt på de forskellige prøver. Retssagen endte med, at Daum undgik fem års fængsel, men skulle betale en bøde på 10.000 Euro.
Et årtis fjendskab
Selve skandalen tog sin begyndelse, efter Uli Hoeneß anklager blev lanceret i pressen. Hoeneß begrundelse for at komme frem med beskyldningerne var, at han ikke mente, at Daum skulle være landstræner, men Kokain-affæren var ikke det første møde mellem de to. Deres bekendtskab, eller rettere fjendskab, havde mere end et årti på bagen. I 1989 kæmpede FC Köln mod Bayern München om mesterskabet, og de skulle til at spille mod hinanden i en afgørende kamp. Fem dage før topkampen blev de to trænere, Christoph Daum og Bayerns Jupp Heynckes, inviteret ind til ZDF’s ”Sportstudio”.
Inden da havde Daum fornærmet Heynckes i medierne ved blandt andet at sige, at vejrudsigten var mere spændende end en samtale med ham. Uli Hoeneß var også inviteret med i programmet, og han fandt sig ikke i Daums kommentarer. Han indledte derfor en heftig diskussion med Daum, som bølgede frem og tilbage. Den voldsomme diskussion mellem de to endte med, at Hoeneß fortalte, at Daum var færdig når de to hold skulle mødes fem dage senere. Bayern-bossen endte med at få ret. Daum og Köln tabte til Bayern, og 11 år senere sørgede Hoeneß så endnu en gang for et nederlag til Daum.
Efter Kokain-affæren
En lovende fremtid var lagt i ruiner, men lidt over seks år efter indrømmelserne, vendte Christoph Daum tilbage til sin gamle klub FC Köln. Til stor jubel for klubbens fans, hvor 9.000 fans mødte op for at tage i mod “frelseren” på klubbens træningsanlæg. Han tog over i 2006, da klubben lå i 2. Bundesliga, og i løbet af 18 måneder formåede han endnu en gang at forvandle et bundhold til et vinderhold og spille 1. FC Köln tilbage i den bedste tyske række.
Efter en række ophold i Fenerbahçe, Eintracht Frankfurt, Club Brügge og Bursaspor, lykkedes det endelig for Christop Daum i 2016 at lande det job, som han mistede i 2000. Det var dog ikke som træner for det tyske men det rumænske landshold. Ligesom ved hans ansættelse med DFB, skulle han overtage et hold, der havde haft en dårlig EM-slutrunde. Rumænien havde kun opnået et enkelt point ved EM i 2016, og derfor skulle Daum nu føre Rumænien til VM i 2018.
Den opgave formåede han dog ikke at løse, og han blev fyret efter et år og to måneders ansættelse og efter at have gjort opmærksom på sig selv på et mindeværdigt pressemøde. De svigtende resultater som landstræner medførte kritik, og en presset Daum udtalte, at han ikke gav noget for den kritik, da det eneste aviserne kunne bruges til var at pakke fisk ind i. Det faldt de rumænske journalister for brystet, hvorfor de til næste samling tog en fiskestang med til Christoph Daum, der havde svært ved at se det sjove i den episode.
I dag kan Christoph Daum se tilbage på en karriere, hvor han opnåede store resultater i både ind- og udland. En karriere, hvor han formåede at udvikle hold til at præstere langt over evne, men også en karriere der bød på en af tysk fodbolds største skandaler og bremsede det, der kunne have været en endnu større trænerkarriere.
