bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesligaens billigste øl og stadionplatte
Øl, stadionplatte, promillegrænse

Ved et besøg til tysk fodbold hører det sig næsten til med en stadionplatte og en fadøl. Vi har samlet en liste over, hvor du finder den billigste (og måske bedste) kombination af Wurst und Bier på de tyske stadioner.

Det har været så som så med spændingen i Bundesligaen de sidste mange år, hvor Bayern München har løftet trofæet i de seneste syv sæsoner, men der er stadig en tabel, som sydtyskerne langt fra topper. Den vigtigste, ville nogle fans mene. Og måske det ikke overraskende er oprykkerne fra Union Berlin, der kan tilbyde den bedste pris for en stadionplatte og en øl, mens Bayern München – måske knap så overraskende forlanger den højeste pris med voldsomme 8,60 for en stadionplatte og en øl, når du er på besøg på Allianz Arena. Ikke så underligt, at sydtyskerne er i en økonomisk klasse for sig.

Listen melder dog intet om, hvor den bedste kombination af Bratwurst/Currywurst og øl fåes, men i en rundsprøge blandt fans fra 2017, blev Nürnberg udnævnt som vinder i konkurrencen om at kunne tilbyde den bedste Wurst i 1. og 2. Bundesliga. FC Kaiserslautern kom ind på andenpladsen, mens Union Berlin og Schalke 04 delte tredjepladsen. Det forlyder omvendt, at stadionplatten i Dresden skulle være blandt de dårligste.

I takt med at at flere folk er blevet veganere, er diverse klubber også begyndt at tillbyde veganerplatter på stadion.
Hvert år kårer dyreorganisationen Peta den mest veganervenlige klub, og her indtager Schalke 04, RB Leipzig og St. Pauli de første tre pladser, mens Gladbach, Bochum, Paderborn og Jahn Regensburg fik en delt sidste plads i sidste sæsons “Vegan Food Award”

 

Alle priser er opgivet i euro. Kilde: Reddit.com

Har du lyst til at tjekke diverse stadionplatter ud, så læs flere udførlige stadionguides i vores rejsesektion, hvor du også kan finde gode råd til transport og billetter til kampene.

 

You may also like
Øl, stadionplatte, promillegrænse
Bundesligaen indfører en promillegrænse for den kommende sæson
Øl, stadionplatte, promillegrænse
Union Berlin har Bundesligaens billigste stadionplatte
Optakt, Bayern München, øl på stadion
Bayern München forventer fuldt hus og serverer øl på stadion
Pølser, tysk fodbold
Virtuelle pølser og spøgelsesbilletter skal redde tysk fodbold