bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bayern München forventer fuldt hus og serverer øl på stadion

Bayern München forventer fuldt hus og serverer øl på stadion

Optakt, Bayern München, øl på stadion

Som den næste klub i rækken åbner Bayern München nu også op for et fyldt stadion, ligesom de igen vil servere øl til næste hjemmekamp, når de møder Hoffenheim

Billige billetter, udsolgte kampe og øl på stadion. Det er sådan vi kender og elsker Bundesligaen, men grundet coronapandemien er det efterhånden været længe siden, vi sidst har oplevet det. Men nu sker det med al sandsynlighed igen.

For når Bayern München den 23. oktober tager i mod Hoffenheim i Bundesligaen, forventer de sydtyske rekordmestre, at det bliver foran 75.000 tilskuere og et fyldt Allianz-Arena. I hvert fald har klubben efter de nye regler vedtaget i delstaten Bayern åbnet op for muligheden for at fylde samtlige sæder på stadion.

Modsat eksempelvis Dortmund, der kører efter et 2G-koncept, så holder Bayern München sig til 3G-konceptet. Det betyder, at det også er muligt at komme på stadion, hvis du ikke er vaccineret eller tidligere smittet, men hvis du i stedet kan fremvise en negativ PCR-test, der ikke er mere end 48 timer gammel. Børn under seks år er ikke omfattet af disse krav.

Udover fuldt hus, så er der mere godt nyt at berette fra dagens beslutning. For med de nye regler frafalder kravet om mundbind og afstand på stadion, ligesom der igen må serveres øl på stadion til de mange fans.

Bayern følger i hælene på blandt andre Werder Bremen og Borussia Dortmund, der begge har øget stadionkapaciteten væsentligt i de seneste dage.

Læs også: Bundesligaens billigste øl og stadionplatte

Se, hvordan du får billetter til Bayern Münchens hjemmekampe.

You may also like
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 1 efterår 2024: Kender du Arne?