Kurven er fortsat opadgående i München. Et enkelt trofæ i Kompanys første sæson blev vekslet til to i den seneste. Nu vil man vinde Champions League.
Sidste sæson:
Nr. 1 i Bundesligaen
Bayern måtte slide lidt for at skubbe sæsonen i gang med en 2-1-sejr over pokalvinderne VfB Stuttgart i Franz Beckenbauer Super Cup. Men da Allianz Arena husede RB Leipzig i åbningskampen, kvitterede Bayern med en 6-0-sejr, anført af sæsonens kommende hovedpersoner: Harry Kane, Michael Olise og Luis Diaz. Det blev startskuddet til en sejrsstime på 16 kampe i alle turneringer, der skulle vare indtil starten af november. I den periode scorede Harry Kane oftere to eller tre mål end et enkelt eller ingen, mens man slog både Gladbach, Frankfurt og Leverkusen 3-0.
Sæsonens mest imponerende holdpræstation blev leveret på udebane mod Paris Saint-Germain i Champions League liga-fasen. Den, på papiret, noget knebne 2-1-sejr skygger en smule for det taktiske og spillemæssige overtag, Bayern havde i kampens første halvleg. Kompanys Bayern var fysisk overlegne og genpressede ubønhørligt.
De var samtidig villige til at spille meget mere direkte og vertikalt end vanligt. Så meget, at man kunne foranlediges til at tro, at det var Jupp Heynckes eller Jürgen Klopp, der havde lagt taktikken; rock ’n’ roll-fodbold. Det var da også netop den tidligere Liverpool-spiller, Luis Diaz, der blomstrede i det kaos og blev noteret for halvlegens to eneste mål.
Diaz var dog tæt på at gå fra helt til skurk, da han kort før pausen blev udvist for en voldsom tackling på Achraf Hakimi. Anden halvleg bød derfor på 45 minutter i undertal, hvilket udviklede sig til et regulært Schießbude (skydetelt). En komplet defensiv holdindsats betød dog, at PSG blev begrænset til et enkelt mål. Kompany og Bayern beviste dermed ikke blot, at de kunne slå de regerende Champions League mestre, men også, at de kunne præstere defensivt, når det virkelig gjaldt.
Den første rigtige forskrækkelse kom et par uger senere, da man tabte 3-1 i mødet med Arsenal FC; et hold, Bayern ellers var notoriske for at tryne i klubbernes indbyrdes møder op gennem 10’erne. Her var Bayern klart næstbedst, og usædvanligt sløje præstationer fra Joshua Kimmich, Konrad Laimer og Dayot Upamecano fik flere til at sætte spørgsmålstegn ved den smalle trup, man var gået sæsonen i møde med. Der var dog også en fornemmelse af, at man havde lært noget. Især svaghederne på standardsituationer kunne identificeres og adresseres inden forårets afgørende faser.
Bayern fortsatte ufortrødent i ligaen og pokalen i løbet af vinteren. Tidligere FCK-målmand, Kamil Grabara, blev passeret hele otte gange, da man mødte kriseramte Wolfsburg i det nye års første kamp. Da først knockout-fasen i Champions League stod for døren, var man klar. 10-2 samlet mod Atalanta før mødet med Real Madrid – Bayerns onde ånd – i kvartfinalen.
Endelig havde man marginalerne med sig. Et tæt første opgør på Bernabéu blev vekslet til en 2-1-sejr, ikke mindst takket være ni redninger fra Manuel Neuer. Returopgøret kunne ligeledes være faldet ud til begge parter, efter holdene på skift scorede fem gange i første halvleg. En udvisning til indskiftede Eduardo Camavinga i anden halvleg gav dog Bayern dét overtag, der gjorde, at Michael Olise kunne lukke kampen til 4-3 i de døende sekunder af tillægstiden.
Derfor ventede endnu et møde med Paris; sidste stop inden finalen. Opgøret på Parc des Princes gik ikke stille for sig. Vincent Kompany måtte, grundet karantæne, se til fra tribunen, mens de to hold producerede den mest målrige Champions League semifinale nogensinde. Frygtløs og kompromisløs, offensiv fodbold mødte sit spejlbillede, og begge nægtede de at blinke. Da pausestillingen, 3-2, kort inde i anden halvleg udviklede sig til en 5-2 føring til PSG, lignede det et taktisk nederlag for Kompany.
En gentagelse af den suicidalt høje baglinje, han var kritiseret for i sin første tid hos Bayern München. Den sydtyske ukuelighed nægtede dog at lade Bayern knække. To mål på tre minutter af Dayot Upamecano og Luis Diaz ændrede kampbilledet til slutcifrene 5-4. Trods store forventninger til returopgøret viste det sig dog at blive en mere afmålt affære. PSG, tilsyneladende upåvirket af dramaet fra det indledende opgør, forsvarede struktureret og fattet en tidlig føring ved Ousmane Dembélé. En sen udligning fra Harry Kane ændrede altså ikke på, at Bayern München måtte se sig slået over to opgør af et, omend marginalt, bedre mandskab.
Blandt de hjemlige turneringer havde Bayern München spillet sig i sin første DFB-pokalfinale siden 2020. Det skete efter en 2-0-sejr over Kasper Hjulmands Bayer Leverkusen, der kun registrerede et enkelt skud på mål. Sidste års pokalvindere, Sebastian Hoeneß’ VfB Stuttgart, var ligeledes intet match for Bayern i finalen. Harry Kane leverede endnu en Dreierpack og dermed kunne slutte sæsonen med to trofæer. Bundesligaen havde nemlig været så godt som afgjort allerede siden 24. spillerunde, da Dortmund i det indbyrdes opgør på Signal Iduna Park forpassede chancen for at reducere pointgabet til Bayern. Bayern sluttede derfor Bundesligasæsonen med rekordmange 122 mål og blot et enkelt nederlag.
Transfers
Transferstrategien i München har denne sommer været en nålestiksoperation. Det giver en klar fornemmelse af, at man forsøger at bygge ovenpå seneste sæsons succes, fremfor grundlæggende at gentænke trupsammensætningen. De indkomne handler var overvejende færdiggjorte allerede i starten af juli; en klar ændring fra den typiske deadline-panik under tidligere sportsdirektør Brazzo Salihamidžić.
23-årige Nathaniel Brown skifter til München for €50m ovenpå to imponerende sæsoner hos Eintracht Frankfurt og et ligeledes fornuftigt VM med Tyskland. Selvom Brown mestrer adskillige positioner, vil han formentlig primært kæmpe om minutter på venstre back. Her har Alphonso Davies døjet med en række muskelskader, siden han returnerede fra en længerevarende korsbåndsskade i december. Brown tilfører kvalitet, men lukker også det hul i bredden, der efterlades af den nu kontraktfri altmuligmand Raphaël Guerreiro.
Sommerens anden store transfer er indkøbet af PSV Eindhovens Ismael Saibari, der ligeledes skulle koste i omegnen af €50m. Mange blev nok først bekendt med den 25-årige Marokkanske angriber, da han nettede i tre kampe på stribe til sommerens VM, før han måtte udgå med en skade i 1/8-finalen mod Canada. Saibari kommer dels til at overtage rollen som backup-angriber fra Nicolas Jackson, der er vendt tilbage til Chelsea, efter Bayern München valgte ikke at indløse den aftalte købsoption. Saibari er dog også konkurrent til Jamal Musiala på den offensive midtbane, der, som Davies, har bøvlet med at genfinde sit topniveau i kølvandet på en alvorlig ankelskade.
Bayern München siger farvel til Leon Goretzka efter otte år i klubben. Goretzka har i mange år haft svært ved at stråle så klart, som da han, ved siden af Thiago Alcántara, vandt alle trofæer i 19/20-sæsonen under Hansi Flick. Dog har han igen og igen kæmpet sig tilbage i startopstillingen under både Julian Nagelsmann og Thomas Tuchel.
I seneste sæson stod det dog umiddelbart klart, at Goretzka ikke er den spiller, han har været. Og derfor hvorfor valgte Bayern ikke at forlænge samarbejdet. Unge Tom Bischof overtager Goretzkas plads i hakkeordenen bag Joshua Kimmich og Alexandar Pavlović på den defensive midtbane. Som ekstra rygdækning har Bayern dog også købt det 18-årige midtbanetalent, Bara Sapoko Ndiaye, fri fra Gambinos Stars for knap €5m.
Bestyrelsesmedlem for sport, Max Eberl, har indtil videre inddrevet transferkapital gennem salg af en række ungdoms- og breddespillere. Dette gælder ikke mindst salget af Noël Aséko Nkili til Frankfurt for €12m, foruden danske Jonathan Asps skifte til Deportivo La Coruña. Derudover er Alexander Nübel skfitet til Beşiktaş og Jonah Kusi-Asares til Fulham; alle for i omegnen af €5m. Sportsdirektør, Christian Freund, har desuden understreget, at man forsøger at skille sig af med de returnerede lånespillere. Det gælder Sascha Boey, Bryan Zaragoza og João Palhinha, der gerne skal væk, inden transfervinduet lukker d. 31. august.
Tilbage fra lån kommer også 20-årige Arijon Ibrahimović. Han spillede i den forgangne sæson 32 kampe i Bundesligaen hos FC Heidenheim. Ibrahimović kommer primært til at sidde på bænken, men giver dybde på bl.a. venstre kant.
Fortsætter Vincent Kompany tendensen med at finde minutter til spillere fra klubbens eget akademi, vil vi formentlig også høre mere til navne som Felipe Chávez, Maycon Cardozo og Bastian Assomo, der alle har imponeret i sæsonoptakten.
Slutteligt har klubben forlænget kontrakten med Konrad Laimer frem til 2029 og med et enkelt, og formentligt allersidste år, for henholdsvis Sven Ulreich og anfører Manuel Neuer.
Styrket/svækket
Styrket.
Sådan går det Bayern i denne sæson
Vi kommer til at se mere af det samme fra Bayern München. Den forgangne Bundesligasæson var formentlig den mest overbevisende siden Pep Guardiolas tid i klubben. Derfor bør vi ikke forvente revolutionerende ændringer i holdets udtryk. Truppen er forstærket med få, velovervejede indkøb, uden væsentlige afgange. Truppen er fortsat relativt smal, men gennembrud på førsteholdet for spillere som Josip Stanišić, Alexandar Pavlović og Lennart Karl viser, at klubbens akademi (endelig) er i stand til at producere kampdygtige talenter. Det er en kærkommen forandring i klubben, der ellers har skabt få nævneværdige førsteholdsspillere fra egne rækker siden Thomas Müller og David Alaba.
Vincent Kompanys evne og vilje til at inkorporere spillere fra u-holdene giver ikke blot point hos klubbens fans. Det er også et potent økonomisk våben. At erstatte spillere som Goretzka og Guerreiro med egne talenter er netop med til at frigøre midler til indkøb, der for alvor styrker holdet. I den seneste sæson fik hele ni akademispillere deres professionelle debut for Bayerns førstehold. Flere af dem har spillet store roller i sommerens sæsonoptakt, mens bl.a. de franske landsholdsspillere nyder forlænget sommerferie.
Bayern München gør det med al sandsynlighed til tre på stribe, når Bundesligatabellen skal gøres op i foråret 2027. Men ambitionerne er større; det har Kompany senest understreget på holdets træningslejr i Asien. Man vil vinde Champions League. Sommerens indkøb er lavet præcis med det mål in mente. Skadede eller ej, Jamal Musiala og Phonzy Davies var holdets svageste led mod PSG.
Indkøbene af Saibari og Brown understreger, at der ikke er plads til sentimentalitet i FC Bayern München. Hvis Musiala og Davies ikke genfinder formen, så står der nu nogen klar til at tage deres plads. Man vil for alt i verden undgå endnu engang at spørge, om Stanišić eller Laimer skal spille venstre back.
Taktisk har sæsonoptakten heller ikke givet indtryk af, at Kompany er gået tilbage til tegnebrættet. Fokus virker derimod til at have været at gøre truppens udkantsspillere mere bekendte med holdets automatismer. Det har i sommerens venskabskampe givet holdet et, til tider, lidt idéløst udtryk; man skal gøre sig fortjent til den kreative frihed, spillere som Michael Olise og Harry Kane nyder. Måske er man bange for at røre for meget ved noget, der virker.
Det vidner dog også om, at man forventer at få brug for dem. Netop Kane og Olise samt Dayot Upamecano vender først tilbage fra sommerferie ugen op til årets Super Cup mod Borussia Dortmund. Samtidig har flere centrale spillere, herunder Musiala, Saibari, Davies, Karl og Serge Gnabry, først netop sluttet sig til holdet efter diverse skader og fitness-relaterede problemer. Også derfor har man i sidste øjeblik skemalagt en ekstra træningskamp mod FC Heidenheim for at opnå så meget kampform som muligt inden sæsonstart.
Det bliver igen en balancegang for Kompany ikke at køre de første elleve trætte. Michael Olise har spillet nærmest samtlige kampe, siden han kom til klubben, og læg dertil et sommer-VM. Men kan man bygge bare en smule ovenpå sidste sæsons nærmest fejlfrie indsats, så er spørgsmålet næsten kun, om det bliver til to eller tre trofæer.
I München håber man, det kan være så simpelt, som at få Musiala tilbage i omdrejninger. Han har netop fået fjernet den metalplade, han fik indopereret, og har spillet med, siden han brækkede anklen i et sammenstød med Gianluigi Donnarumma sidste sommer. Hvis Musiala endelig forløser sit potentiale, kan det meget vel blive en historisk sæson for FC Bayern München.
Bud på placering
1
Bud på Bayern Münchens idealopstilling
4-2-3-1:
Neuer – Stanišić, Upamecano, Tah, Brown – Kimmich, Pavlović – Olise, Musiala, Díaz – Kane
Spiller at holde øje med
Tom Bischof
Da Tom Bischof kom til fra TSG Hoffenheim i sommeren 2025, blev han ikke skænket mange chancer for spilletid. Måske med god grund. Mange lovende midtbanetalenter har knækket nakken, så at sige, i konkurrencen om spilletid med Kimmich og Goretzka; i flæng kan nævnes Renato Sanches, Ryan Gravenberch, Angelo Stiller, Michaël Cuisance og Marc Roca m.fl.
Det stoppede dog ikke den 21-årige, venstrebenede boks-til-boks midtbanespiller, der brugte sin alsidighed og pålidelighed til at spille sig ind i varmen hos Kompany. Hans 26 aktioner i Bundesligaen kom primært fra venstre back, men afgangen af Goretzka betyder, at Bischof vil komme til at spille en meget større rolle på sin foretrukne midtbaneposition i den kommende sæson.
Bischof, der spilletypemæssigt beskrives som en blanding mellem førnævnte Kimmich og Goretzka, har i sæsonoptakten vist, at han absolut banker på til startopstillingen. Han er dog en af de langsomste markspillere i Bundesligaen, og har fortsat mangler i det defensive duelspil. Derfor er det stadig lidt for tidligt at tale om, at han skulle vælte Kimmich eller Pavlović af pinden. Men snarere før end senere vil Tom Bischof blive svær at ignorere.
- Sæsonoptakt: FC Bayern München: Bedre og bedre dag for dag
Kurven er fortsat opadgående i München. Et enkelt trofæ i Kompanys første sæson blev vekslet til to i den seneste. Nu vil man vinde Champions League. - Sæsonoptakt: SC Paderborn 07 – vel kun et kort gensyn?
Sæsonoptakt: SC Paderborn 07 – vel kun et kort gensyn? Det ligner mest af alt en hurtig retur til 2. Bundesliga for den ene af de tre oprykkere - Sæsonoptakt: 1. FC Union Berlin: Farvel til skoven, farvel til Bundesligaen?
Sæsonoptakt: 1. FC Union Berlin: Farvel til skoven, farvel til Bundesligaen? Kan dette blive sæsonen, hvor Union Berlin rykker ud af ligaen? - Sæsonoptakt 2. Bundesliga 2026/27: Nordtyske oprykkere
Sæsonoptakt 2. Bundesliga 2026/27: Nordtyske oprykkere. Wolfsburg skal hurtigt tilbage ligesom St. Pauli kan håbe på at blande sig i kampen om oprykning - Sæsonoptakt: Augsburg – For evigt grå mus
Sæsonoptakt: Augsburg – For evigt grå mus. Kan Manuel Baum stabilisere Augsburg og måske endda føre dem ind i kampen om Europa?
