Sidste sæson: Nummer tre i 2. Bundesliga
Paderborn tog fusen på alle og især Hannover og Wolfsburg, da klubben på sidste spilledag i 2. Bundesliga slog Darmstadt ude. Dermed kvalificerede de sig til de to oprykningskampe, hvor de viste sig for stærke for Christian Eriksen & Co. Wolfsburg havde ellers et budget, der var ca. ti gange større end hvad Paderborn havde at gøre godt med.
I den forgangne sæson lykkedes det cheftræner Ralf Kettemann at samle et stærkt kollektiv. De spiller helst 3-5-2 eller især 3-4-2-1, der giver defensiv stabilitet og gode omstillingsmuligheder via to offensive backs, hvor der især går meget gennem Raphael Obermair.
Paderborn er dog sammen med medoprykkerne fra Elversberg storfavoritter til at rykke ned igen. Der er nok ingen tvivl om, at den gode Ralf Kettemann skal overgå sidste sæsons bedrift, hvis Paderborn også i 27/28-sæsonen skal spille med i den bedste række.
Transfers:
Sidste sæsons topscorer Filip Bilbija fik ikke fornyet sin kontrakt og er derfor rykket videre til Derby. Hos nedrykkerne fra 2. Bundesliga Preußen Münster har Paderborn hentet den fine offensive midtbanespiller Oliver Batista Maier og højrebacken Jano Ter Horst. Nyamekye Awortwie-Grant er kommet til fra Energie Cottbus og skal styrke midterforsvaret, mens unge Clemens Lippmann er hentet hos 1860 München og på sigt er tiltænkt at skulle kæmpe med om pladserne på midtbanen.
Endelig har Paderborn lejet Nahuel Noll, der skal kæmpe med Markus Schubert om pladsen i målet.
Paderborn har i alt sagt farvel til ti spillere men ud over Bilbija var det kun David Kimsombi og Calvin Brackelmann, der var inde omkring førsteholdet.
Styrket/svækket:
Styrket
SC Paderborn har ikke solgt spillere, som klubben ikke gerne ville af med og har især med Batista Maier hentet en spændende spiller. Det er dog endnu vigtigere for Ralf Kettemann, at han stadig råder over især Raphael Obermair. Jeg tvivler dog stærkt på at det er nok til at bevare pladsen i Tysklands bedste række.
Sådan kommer det til at gå Paderborn i den kommende sæson:
Hvis klubben skal overleve, så skal hjemmebanen med det umulige navn ”Home deluxe Arena” laves om til et fort. Det er nok her hovedparten af de 33-35 point, det normalt kræves for at overleve i Bundesligaen, skal sættes ind på kontoen.
Bud på placering:
16-18
Bud på startopstilling:
3-5-2
Noll – Curda/Scheller, Götze, Hoffmeier – ter Horst/Curda, Obermair, Castaneda, Klaas, Bätzner – Batista Meier, Tigges.
Hold øje med:
Raphael Obermair
Igen må jeg nævne Raphael Obermeir, men det meste går altså gennem den filippinske landsholdsspiller, der også tager sig af alle holdets offensive dødbolde. Obermair kommer oprindelig fra Rosenheim og endte via Bayern München, Graz, Jena og Magdeburg i Paderborn, hvor han siden 2022 har spillet 123 kampe og scoret 15 gange.
- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund går på banen, står den gule mur allerede klar… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere
- De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de forskellige ligaer? Og hvorfor er særligt Bundesligaen attraktiv at… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadionHertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans
- Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?






