A: Antirelegationsgipfel – et til lejligheden opfundet ord, som tyskere er eminente til at konstruere. Blev hevet frem i maj 2017, da Hamburger SV og Wolfsburg mødtes i sidste runde. Vinderen reddede sig, mens taberen skulle ud i de frygtede relegationskampe mod nummer tre fra 2. Bundesliga. I en frygtelig dårlig, men fantastisk spændende kamp vandt HSV 2-1 og reddede endnu en gang livet på et hængende hår. Det kunne ikke blive ved med at gå godt for die Rothosen – og det gjorde det heller ikke, da HSV’erne rykkede ned året efter.
Tip: En dengang stort set ukendt Luca Waldschmidt scorede sejrsmålet for HSV. Siden blev han solgt for fem millioner euro til Freiburg, hvor han er avanceret til landsholdsspiller.
B: Bayern München – det kedelige, men nødvendige valg. Rekordernes hold i Bundesligaen med alt for mange mesterskaber og (for nogle) næsten lige så irriterende mange pokaltitler. Det krævede et ødelagt knæ fra pølsefabrikanten Uli Hoeness for at få sat Bayern München på rette spor, og siden han satte sig i manager-stolen i 1979 har han med store og til tider provokerende ord og fantastisk købmandsskab skabt en klub, der er hadet i store dele af Forbundsrepublikken – lige på nær i foråret, hvor holdet er det eneste tilbageværende hold i de europæiske turneringer, og så gider man alligevel godt holde lidt med dem.
Tip: Har delt hjemmebane med bysbørnene fra 1860 München i tre omgange. Først på Städtisches Stadion an der Grünwalder Strasse, siden Olympiastadion og senest i Allianz Arena.
C: Cottbus – en undseelig flække i den mørkeste del af de nye forbundsstater. Mørket kommer fra de utallige åbne brunkulsminer, arbejder- og bondestaten oprettede, mens Ulbricht og Honecker styrede de østlige provinser fra Berlin. Mest kendt for at have spillet i alt seks sæsoner i Bundesligaen, men også for at have den i særklasse ringeste målmand i ligaens historie, Tomislav Piplica. Kroaten leverede det vel nok mest ikoniske selvmål, der er scoret i de 57 år, Bundesligaen har eksisteret.
Tip: De tidligere FCM’ere Dennis Sørensen og Kolja Afriye har begge spillet på Stadion der Freundschaft, der er klubbens hjemmebane
D: Drogen – doping. Doping har de bedste tyske rækker officielt været stort set forskånet for. Men Toni Schumachervakte stort postyr, da han i sin 1987 i sin kontroversielle bog, Anpfiff, fortalte om, hvordan der op til en vigtig kamp var blevet drukket undseelige mængder hostesaft af holdkammeraterne, der i kampen løb solen og endte med at vinde, men som var fuldstændig ødelagte af de dopingmidler, der var i hostesaften i dagene efter.
Der har dog været skyggesager undervejs, og flere gange har der været sat kritisk lys på dopingjagten i Bundesligaen, som kritikere mener er hullet som en si.
Tip: Den tidligere Bayern München- og Bochum-angriber, Roland Wohlfarth blev den første spiller, der officielt blev taget for doping. I januar 1995 blev han afsløret som dopingsynder efter en indendørsturnering.
E: Eigentor – også kendt som selvmål. Med et skælmsk blik siger tyskerne sommetider i spøg, at Eigentor er den farligste angriber i tysk fodbold. Der er scoret masser af selvmål i Bundesligaen, Manfred Kaltz (HSV) og Nikolce Noveski (Mainz) har været de farligste foran eget mål med hver seks Eigentore, mens danske Per Røntved længe havde rekorden med sine fem selvmål for Werder Bremen.
Hannover 96 præsterede i 2009 som det eneste hold at lave tre Eigentore i én kamp – det ene mere komisk end det andet
F: Fans – de fylder alle stadioner hver weekend (når vi ser bort fra coronatiderne…) og skaber en stemning, der af flere bliver kaldt den bedste i de store ligaer i Europa. Der er masser af engagement og kreativitet blandt fansene, når de skal bakke deres hold op, og det er ikke usædvanligt, at flere tusinde fans krydser forbundsrepublikken for at følge deres hold.
Fansene har med 50+1-reglen i tysk fodbold en ganske stor magt, og det er flere gange set, at fans har udtrykt deres utilfredshed med klubledelser, der i sidste ende har fået dem til at reagere.
Samtidig er kreativiteten også stor på tribunenerne, hvor flotte tifoer ofte kan ses. Nogle af de bedste fra sæsonen 2017-18 kan ses her
G: Gelbe Karte – gule kort. Advarsler gives der også i tysk fodbold, og som i alle andre ligaer har nogle spillere hentet flere gule kort end andre. I Bundesligaen er det Stefan Effenberg, der med 109 gule og fire gange gult-rødt (også kendt som enten gelb-rote Karte eller Ampelkarte) har fået flest pladser i den sorte bog.
Det er dog en helt anden spiller, der har gjort sig bemærket med gule kort. St. Pauli- og Kaiserslauterns legendarisk benhårde forsvarer, Walter Frosch, i en sæson i midten af 1970’erne ragede det ene gule kort efter det andet til sig. En legende påstår, at den storrygende forsvarer hentede 27 gule kort, men senere har statistikere fundet ud af, at tallet lå mellem 18 og 20.
De mange gule kort til Walter Frosch betød, at DFB indførte en spilledags karantæne for hver fire gule kort, en spiller fik. Siden blev antallet sat op til fem.
Tip: Walter Frosch har præsteret at spille en allstar-kamp for St. Pauli med en pakke cigaretter pakket ned i strømperne…
H: Hennes – nok den mest kendte maskot i Bundesligaen. Hennes er en ged, og er opkaldt efter Hennes Weisweiler, der indledte sin karriere som spiller i 1. FC Köln og siden også var træner, da die Geisböcken i slutningen af 1970’erne havde deres mest succesrige tid. Vi er nået til den niende Hennes, der trofast står på sidelinjen ved hver hjemmekamp.
Tip: Hennes IX er den første maskot, der har fået afkom, mens den har været i “tjeneste”. Det er tanken, at ét af gedekiddene med tiden skal avancere til at blive Hennes X. Indtil videre kan Hennes IX følges blandt andet her
I: Ingolstadt. Nok ét af de mest kønsløse og kedeligste bekendtskaber, der har været i Bundesligaen. Holdet fra Audi-byen fik to sæsoner i det fine selskab uden at nogen rigtigt kan huske dem for andet, end at det var her, og Ralf Hasenhüttl fik skabt sig et navn som træner, inden han drog videre til Leipzig og siden Southampton.
Målmand Martin Hansen fik den anden bundesliga-sæson i klubben, inden han blev sendt til hollandsk fodbold på en lejeaftale efter nedrykningen. I dag huserer Bjørn Paulsen i klubben, der i mellemtiden har fået en passende plads i udkanten af opmærksomheden – i 3. Bundesliga.
Tip: Ingolstadt er den yngste klub, der har spillet i Bundesligaen – den er først stiftet i 2004.
J: Jürgen Klopp. Leverede først mirakler med Mainz og siden med Dortmund og blev en elsket person i det meste af Tyskland. Fik sit folkelige gennembrud som ekspert under VM-slutrunden på hjemmebane i 2006, og er siden blevet berømmet for sit store smil og sine vanvittige jubelscener
Tip: Historien går på, at han inden Dortmund var tæt på at skrive under med Hamburger SV. Klopp mødte dog op i et joggingsæt, og det matchede ikke helt ønsket his de høje herrer hos HSV. Hvad nu hvis…. er der nok nogle HSV fans der stadig tænker den dag i dag.
K: Kiez-kicker. Øgenavnet for spillerne kultklubben FC St. Pauli. Hamburgerne har en broget historie med flere oprykninger til Bundesligaen, hvor man aldrig har bidt sig fast. I stedet har de gennem mange år etableret sig i 2. Bundesliga, og har gennem den seneste snes år opbygget en stor og trofast fanskare, der sørger for en fremragende kulisse på Millerntor-Stadion, der altid er udsolgt.
Klubben med piratlogoet har dygtigt formået at etablere sig som et alternativ til det fine og borgerlige Hamburgs HSV, mens St. Pauli er venstrefløjens og anarkismens troløse lillebror. Selvprofileringen tog for alvor fart i 2002, da man efter en overraskende hjemmesejr over Bayern München lancerede sig som Weltpokalsiegerbesieger efter at Bayern få måneder tidligere var blevet verdensmestre for klubhold. Den dag i dag sælger St. Pauli t-shirts med det til lejligheden opfundne vrøvleord.
Tysk tv lavede ti år efter kampen en dokumentar om kampen.
Tip: St.Pauli-målscorer Nico Patschinski arbejdede efter karrieren blandt andet som bedemand.
L: Landgraf, Willi – den evige 2. Bundesliga-spiller. Willy Landgraf er rekordholderen for flest kampe i rækken, hvoraf de fleste blev spillet for Alemannia Aachen. Da Aachen så endelig rykkede op i den bedste række i 2003, var det slut med Landgraf i Aachen. Han nåede i alt 508 kampe i 2. Bundesliga – men nåede aldrig at få en kamp i den bedste række.
Tip: Willi Landgraf hed egentlig Wilfried til fornavn, og han nåede ud over den lange karriere i Aachen også at spille for Rot-Weiss Essen, Homburg og Gütersloh.
M: Mach et, Otze – et i lang tid legendarisk udtryk i tysk fodbold. Den tidligere Köln-træner Erich Rutemöller var herligt ærlig i et tv-interview efter en pokalsemifinale mod Werder Bremen i 1991. Angriberen Frank Ordenewitz havde fået en advarsel tidligere i turneringen og ville med endnu et gult kort sidde ude i finalen. Det fik han tidligt i kampen, og det gjorde ondt på Rutemöller, der undede sin angriber oplevelsen af at spille finalen i Berlin. “Mach et, Otze” lød beskeden til Ordenewitz i pausen og så kunne Otze ellers save modstandere over, provokere og irritere modspillerne i forsøget på at få et rødt kort. Det kom kort før tid, da Ordenewitz sparkede bolden væk.
Tip: Ordenewitz fik en hulens ballade og kom ikke på banen i finalen, som Köln i øvrigt tabte mod Werder Bremen efter straffesparkskonkurrence.
N: Nicht-tor – endnu et fantastisk tysk ord, opfundet til lejligheden af en tysk fodboldkommentator, denne gang af Fritz von Turn und Taxis. Ikke-målet blev “scoret” af Hans-Günter Bruns, som var en legendarisk libero for Borussia Mönchengladbach i en periode, hvor die Fohlen var et tophold uden dog helt at nå de store triumfer fra 1970’erne. Bruns fik bolden ved egen baglinje og med en bolden klistret ved fødderne spæner han over en halv banelængde på Olympiastadion i München før han efter et Doppeltpass med Frank Mill er helt fri foran Jean-Marie Pfaff. Bolden bliver sendt fladt afsted, rammer begge stolper inden den triller i spil igen…
Tip: Du kan se det bedste ikke-mål nogensinde i Bundesligaen her og læg eventuelt mærke til, at Søren Lerby bliver snøret på vejen.
O: Olsen, Morten – karrieren så egentlig ud til at skulle gå på hæld i midten af 1980’erne, da farvehandlerens søn fra Vordingborg så ud til at have spillet sine sidste kampe i Anderlecht og Belgien, hvor han havde spillet i 14 år for forskellige klubber.
Men i Köln så man, at der var muligheder i liberoen, der havde spillet en stor VM-slutrunde i Mexico og bestemt ikke så ud til at være klar til at tage til Vordingborg for at overtage faderens forretning. Morten Olsen blev rygraden på et talentfuldt Köln-hold, der i de kommende år i flere omgange truede Bayern Münchens førerposition i Bundesligaen.
Det blev ikke til mange mål for Olsen i Bundesligaen, men han var den unge træner Christoph Daums forlængede arm på banen, og det blev til tre sæsoner i klubben, hvor han var med i flere legendariske kampe for Köln. Morten Olsen var i også første spiller nogensinde til at score på Oliver Kahn i Bundesligaen.
Tip: En lille sidehistorie til Morten Olsen – på 31. spilledag i sæsonen 1988-89 mødtes Köln og München i en kamp, der skulle afgøre mesterskabet. Få dage før mødtes de to trænere, Christoph Daum og Jupp Heynckes i en tv-duel, hvor de to managers Udo Lattek (Köln) og Uli Hoeness også var til stede. Det var det første af mange verbale sammenstød mellem Daum og Hoeness i det, der siden blev en del af den tysk tv-historie.
P: Phantomtor – Lidt mere om mål. Eller rettere mål, der blev godkendt, selv om de ikke blev scoret korrekt. Mest berømt er nok den scoring, Thomas Helmer i første omgang blev noteret for i 32. runde, hvor Bayern München mødte Nürnberg i et klassisk Bayern-derby. Efter et hjørne rodede bolden rundt lige foran stregen i Andreas Köpkes mål. “Alle” så bolden gå forbi mål, men linjedommeren mente at have set bolden over stregen, og det fik dommeren til at godkende målet til stor forbløffelse for alle.
Efter flere dages palaver blev kampen annulleret og spillet om, og det der i første omgang var endt med en 2-1 sejr til Bayern blev vekslet til en 5-0 sejr.
I 2013 var den gal igen. Et hårdt skud fra Leverkusen Stefan Kiessling røg gennem et hul i sidenettet, men dommeren godkendte alligevel scoringen. Denne gang var der dog knapt så meget ballade og heller ingen omkamp på trods af målet, der aldrig blev scoret.
Q: Quälix – et knapt så yndefuldt øgenavn for Felix Magath. En fremragende midtbanedirigent på HSV’s legendariske mandskab i 1980’erne og manden bag sejrsmålet i finalen i mesterholdenes Europa Cup i 1983.
På bænken burde meritterne også tale for Magath, der har været rundt hos rundt regnet halvdelen af Bundesligaens klubber. Efter i flere år at have ageret redningsmand for hold i bunden, der skulle redde sig ud af en krise, kom han i 2004 til Bayern München, som han to år i træk gjorde til både mester og pokalvinder. Men efter at have slidt truppen op med en til tider vanvittig fysisk træning, hvor medicinbolde ofte spillede en vigtig rolle, blev han i 2007 fyret. Året efter blev han hyret af VfL Wolfsburg, og her fik han den ultimative hævn, da han i 2009 gjorde folkevognsklubben til sensationelle, tyske mestre – blandt andet med en legendarisk 5-1 sejr mod Bayern München.
Siden gik karrieren i Tyskland i stå gennem mislykkede ophold i Schalke og Stuttgart, som han ellers havde gjort til overraskende vicemestre i 2003 og helt galt gik det i et halvt års engagement i Fulham. Her blev gamle øgenavne som Saddam gravet frem, og William Kvist har tidligere beskrevet sine tvivlsomme erfaringer med Magath som træner.
R: Ruhrpott – Ruhrdistriktet er kendt for sine mange store klubber og er nok det område i Tyskland, der er mest lidenskabelige omkring fodbolden. De store klubber er Dortmund og Schalke, og de har med tiden trængt hovedparten af deres lokale konkurrenter i baggrunden. Tættest på var VfL Bochum i mange år, men også Rot-Weiss Essen, Rot-Weiss Oberhausen, Wattenscheid og Duisburg er nogle af klubberne i Ruhrpott, der gennem tiden har leget med de helt store drenge.
Tip: I 2004 var VfL Bochum det seneste hold til at blande sig i rivaliseringen mellem Dortmund og Schalke. Med en femteplads i Bundesligaen snuppede bochumerne den absolut uofficielle men meget prestigefyldte titel som Reviermeister. Dortmund blev nummer seks i den sæson, mens Schalke blev nummer syv.
S: Simonsen, Allan – nok den danske spiller, der har sat det største aftryk på Bundesligaen. Hentet til Borussia Mönchengladbach i 1972, hvor han i de første år kæmpede en hård kamp for at gøre sig bemærket og få spilletid, men som stille og roligt voksede til at blive en bærende profil på det legendariske mandskab, der nåede at hente fem mesterskaber i 1970’erne og som tabte mesterholdenes Europa Cup-finale i 1977.
Var selv en målfarlig spiller med 76 mål i 178 kampe, men lige så skarp som oplægger til Jupp Heynckes.
Tip: Allan Simonsen nåede kun 17 kampe i sine to første sæsoner i Bundesligaen og skulle egentlig have været solgt i sommeren 1974. Ingen var dog interesserede og i sæsonen efter spillede han alle 34 kampe, hvor det blev til 18 mål.
T: Tooor – der bliver scoret masser af mål i Bundesligaen, og inden sæsonen bliver genoptaget lørdag eftermiddag er der i alt scoret 52.901 mål. Nogle mål bliver husket bedre end andre, men det går ikke i glemmebogen foreløbigt, da Robert Lewandowski lavede fem mål på lidt over ni minutter mod Wolfsburg 22. september 2015.
Tip: Bedste målscorer bliver belønnet med Torjägerkanone, som Kicker står for. Bomber der Nation, Gerd Müller hentede topscorertitlen hele syv gange i karrieren, og med 365 mål i 427 kampe er han også den suverænt mest målfarlige spiller nogensinde. Han har også rekorden for flest scoringer i en sæson med 40 mål.
U: Unterhaching – Bayer Leverkusens og Michael Ballacks mareridt. 20. maj 2000 skulle Bayer Leverkusen “bare” hente et point ude mod Haching, der er en undseelig forstad til München. Haching havde som oprykkere spillet en flot sæson og de indsamlede 41 point inden sæsonens sidste kamp havde placeret dem midt i rækken.
Alligevel var der ingen, der forventede at det var noget problem for Werkself at hente det ene point, der ville sende det første mesterskab nogensinde til Rhinens højre bred. Men et selvmål af Michael Ballack efter 20 minutter rystede Leverkusen. Bayern München havde i den samtidige hjemmekamp på Olympiastadion mod Werder Bremen knapt 18 kilometer fra Sportpark Unterhaching bragt sig foran 3-0 efter et kvarter, og det kunne Leverkusen ikke svare tilbage på i fjernduellen.
Det endte med en 2-0 sejr til Unterhaching, og dermed tog Leverkusen det første skridt til at blive den evige toer i tysk fodbold. Og mens Ballack og holdkammeraterne græmmede sig over det forspildte mesterskab, kunne DFL haste Meisterschale gennem Münchens gader til Olympiastadion, så Bayern-spillerne kunne modtage trofæet og samme aften invitere Haching-spillerne med til en uventet mesterskabsfest.
Tip: Unterhaching fik kun to sæsoner i Bundesligaen – året efter rykkede de ud efter igen at have været en del af en fjernduel om mesterskabet i sidste runde. Her mødte Unterhaching Schalke på udebane og tabte 3-5. Det resultat betød, at Schalke-spillerne i fire minutter troede, at de var mestre. Det var de også ind til Patrick Andersson langt inde i overtiden hamrede et indirekte frispark i mål på Volksparkstadion i Hamburg og sikrede Bayern München det ene point, der lige akkurat holdt dem foran Schalke i mesterskabskampen.
V: Vizekusen – Leverkusens øgenavn, som de i øvrigt selv i en periode havde taget ophavsrettigheder på. Andenpladserne klæbede til Leverkusen i begyndelsen af årtusindet. Først i 2000-sæsonen, hvor holdet som ovenfor beskrevet smed et ellers sikkert troet mesterskab i sidste runde, og siden i 2002, hvor de ellers havde fem points forspring til Dortmund før de sidste tre kampe.
Men der gik igen gummiben i leverkusenerne, der tabte de efterfølgende to kampe og dermed var blevet overhalet af dortmunderne inden sidste spilledag og derfor måtte lægge sin skæbne i andres hænder. Det gik igen galt, og Leverkusen måtte tage sig til takke med sæsonens første andenplads.
Senere blev det også til nederlag i både pokalfinalen mod Schalke samt i Champions League-finalen mod Real Madrid.
Tip: Selv om det var en hård skæbne for Leverkusen, så er det trods alt værd at tage et gensyn med det mål af Zinedine Zidane, der sikrede Real Madrid CL-titlen i 2002.
W: Walter, Friz – legende i tysk fodbold, anfører for de sensationelle verdensmestre i 1954 og den første Ehrenspielführer for landsholdet. Var trofast mod sin hjerteklub 1. FC Kaiserslautern gennem hele karrieren.
Fik en del af sine bedste år i karrieren ødelagt, da han på trods af status som landsholdsspiller blev indkaldt til den tyske hær under 2. Verdenskrig. Efter at have været ved infanteriet blev han på et tidspunkt overflyttet til luftvåbenet, hvor han blev anholdt af sovjetiske tropper i krigens sidste dage. Han blev overført til en krigsfangelejr i Rumænien og det var angiveligt tilfældigheder, der gjorde at han ikke blev sendt videre til en sovjetisk fangelejr.
Få måneder senere var han tilbage i Tyskland, hvor han kom tilbage som fodboldspiller og var med til at sikre barndomsklubben Kaiserslautern de første to mesterskaber i 1951 og 1953, inden han som 34-årig blev verdensmester i Schweiz i 1954. Fik i 1985 opkaldt Betzenberg-stadion efter sig, som siden har heddet Fritz Walter-Stadion.
Tip: Fritz Walter havde sin bror, Ottmar, med på verdensmesterholdet i 1954.
X: X-jubelscene. Kreativiteten på alfabetets joker er ikke imponerende, men det er Robert Lewandowski til gengæld, og han fejrer som regel sine mål med en jubel, hvor han krydser sine arme og laver et X. Og så er han Bundesligaens mest scorede udlænding nogensinde. Ikke skidt af en spiller, som i sin første tid i Tyskland blev kaldt Lewandoofski, fordi han misbrugte mange chancer.
Y: Yellow Wall. Vi låner lige lidt fra det engelske brug, for at få enderne til at mødes, men Europas største ståtribune, Die Gelbe Wand, fortjener også at blive nævnt.Over 25.000 sort-gule fans skaber som regel en fantastisk stemning på Tysklands største stadion.
Z: Zentner, Robin – Levede en forholdsvis anonym tilværelse som førstemålmand hos Mainz, indtil han i 2017 modtog en tilbagelægning og tog fejl af bolden og straffesparkspletten i en af de mest komiske scener i Bundesligaens historie
