bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Anthony Modeste – Kongen af jubelscener slår til igen

Anthony Modeste – Kongen af jubelscener slår til igen

Bundesliga, Meisterschale, højdepunkter, podcast, optakt, bundesligaen, 1. og 2. Bundesliga, tysk mester

Sjove briller, en sixpence-hat og… kaffe.

Lørdag kunne Anthony Modeste igen føje til listen over bemærkelsesværdige jubelscener i forbindelse med en scoring.

Med 17 ligamål i denne sæson har den franske angriber haft god grund til at juble, og når han gør det, så er det forbundet med en vis underholdningsgaranti.

Under Bundesligakampen mellem 1. FC Köln og Arminia Bielefeld måtte Köln-træner, Steffen Baumgart, sande at Anthony Modeste kan være svær at tøjle.

Den 34-årige angriber valgte efter sit mål til 2-1 nemlig at fejre det ved at promovere sit eget kaffemærke. Efter målet løb Modeste over til tribunen, hvor hjemmeholdets tilhængere stod, og her begyndte han altså at dele ud af sit produkt.

 

Hold på hat og briller

Med fingrene formet som et par briller føres begge hænder op foran øjnene. Sådan jubler Anthony Modeste oftest, og disse ‘briller’ har i de seneste mange sæsoner holdt forsvarsspillere i diverse Bundesligaklubber vågne om natten.

Så uskyldigt er det dog ikke altid, når Modeste scorer, og weekendens kaffeepisode er ikke første gang, at franskmanden er endt op i en bizar situation i sekunderne efter en scoring.

Læs også: Steffen Baumgart – Manden der insisterer på at underholde

Til trods for at Modeste i lørdagens kamp bar anførerbindet, så har træner Steffen Baumgart tidligere haft sine kampe med den karismatiske målræv. I en kamp mod Union Berlin i november 2021 scorede Modeste det udlignende mål til 2-2 i de døende minutter, og i en rus af jubel fik målskytten fisket Baumgarts karakteristiske sixpence-hat af trænerens hoved og direkte over på sit eget. Baumgart var mildest talt ikke tilfreds, men internettet var vild med Modestes hatte-jubel.

 

Kan forvente en straf

Den skjulte kaffereklame kommer ikke til at gå ustraffet hen for 1. FC Kölns topscorer. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Köln-træner Steffen Baumgart, som på pressemødet efter kampen ærgrede sig over situationen.

“Det er altid kompliceret i fodbold. Du må ikke blive for begejstret. Ellers får du et spark i ansigtet, det har jeg oplevet.”

Det tyske fodboldforbund, DFB, har endnu ikke besluttet om handlingen skal udmønte sig i en straf, men ifølge deres officielle hjemmeside, så har de igangsat en undersøgelse af omstændighederne omkring lørdagens spøjse kaffe-episode.

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Optakt: Köln – Borussia Dortmund: Sænker Modeste sine tidligere venner?
Corona, reglerne, Bundesligaen, karantæne, Geisterspiele, vaccinekritisk
Masker, fodjubel og omklædte spillere – sådan er reglerne for Bundesligaens genstart
Sæsonoptakt -1. FC Köln: Angrebsivrige Gedebukke
Optakt – FC Köln: Livet efter Modeste